Velkommen til
Paradiskirken.dk!
Velkommen til vores nye hjemmeside! Vi er nu gået over til en egentlig wiki da det letter vedligeholdelsen af hjemmesiden betydeligt. Kig dig blot omkring.Paradiskirken er en ny dansk kirke hvis centrale budskab er, at menneskeheden må forene sig og sammen skabe Paradiset overalt på Jord. Paradiskirken lærer os også, at vi
hver især er et potentielt frø til planten Paradiset: jo hurtigere
du omvender dig til at tjene Paradiset, jo hurtigere kan
du være med til at ændre Jords evige skæbne til det gode.
Du kan læse mere om vores formålsparagraf på
siden derom.
Inden du fortsætter med at læse på denne hjemmeside vil vi gerne minde dig om, at du ikke er ”kristen”, ”muslim”, ”jøde”, etc.! Du er en inkarneret udødelig sjæl hvis fornemste opgave er, at tjene Gud (Alt) på alle måder du overhovedet kan. Tænk på din nuværende tro (og krop) som et sæt tøj der om nogle årtier er slidt op, hvorefter du skifter til et nyt sæt tøj i forbindelse med at du genfødes. Din religion, uanset hvilken ikke-paradisisk jordisk religion, er blot sin tids afstumpede formørkelse og intet andet. Så frigør din sjæl og bliv et med Gud igen: tjen Gud ved at tjene Paradiset! Det vores alles evige opgave - og det kommer vi alle til før eller siden! Tror du ikke på os, så tag et kig på vores
liste over andre hjemmesider og kom så tilbage når du er blevet overbevist.
Tænk også på
verdens tilstand og prøv at gøre op med dig selv om mon ikke verden også trænger til lige netop
din hjælp.
Paradiset er fremtidens himmelske rige her på Jord. Idéen er, at vi alle sammen slår os sammen og sammen udarbejder det bedste tænkelige samfund for alle (mennesker som dyr, etc.) og så går ud og udbreder dette samfund til alverden. Grundlaget for Paradiset er vegetarisk immaterialisme der udmønter sig i livslang altruisme der igen, på sigt, medfører den bedst tænkelige verden for alle.
Paradisets primære budskab til menneskeheden er nok:
Du skal frelse verden førend du bekymrer dig om din egen frelse (det er ægte altruisme!).Vi er overbeviste om at ingen engel er så dum at englen ville lukke en bibelstudent med nyvasket hår ind i Himmeriget når personen aldrig har rørt en finger for at frelse sin forrige hjemverden. Og med ordet frelse mener vi ikke ”
omvende til den falske gud Jesus” men derimod ”
gøre konkrete, målbare og effektive tiltag for at bevare verdens artsrigdom og levedygtighed i al evighed”. Gå ud og frels verden, du!
Du inviteres hermed til at læse nogle af de mange artikler der ligger i biblioteket (følg gerne anvisningerne foroven). Du kan f. eks. begynde med vores lille
introduktion og derefter læse nogle artikler i
bibliotek. Vær venligst opmærksom på, at artiklerne er skrevet af en skizofren, hvorfor de strukturelt lader en del tilbage at ønske. Vores råd til dig er, at du fokuserer på indholdet og ignorerer den ofte temmelig mangelfulde struktur. Kan og vil du forbedre på artiklerne – evt. skrive dine helt egne artikler til os – så kontakt os endeligt. Skulle du støde på en anstødelig passage, så sig endeligt til. Vi kan ikke love at den bliver fjernet, men sandsynligvis kan den omformuleres og dermed forbedres så den ikke vækker anstød. Skulle du have mod på at læse en hel lille bog om Paradiset på Jord, så kan du hente bogen
Paradiset for begyndere fra
biblioteket. Du kan også tage et kig på vores
opgaveliste.
Send os gerne dine
kommentarer. Alle forslag, al kritik og alle kommentarer modtages med kyshånd – og fuldstændigt uforpligtende. Skulle du have en skejs i overskud, så må du da også hjertens gerne give os en lille eller stor
gave, selvom det sikkert er for meget at forvente af dig på nuværende tidspunkt.
Du kan gøre en stor forskel for verdens fremtid ved at melde dig ind i Paradiskirken (det er gratis) og yde din andel af det enorme arbejde der venter forude.