Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Beviser for at Gud er Alt

RSS

Indledning

Denne her artikel har jeg skrevet 5-10 gange før, men med over 1500 artikler på bagen er det nemmere at skrive den igen, end det er at finde den i mappen med artikler.

En meget central sentens i Paradiset er, at Gud er identisk med Alt.  Det er en banebrydende, omend oldgammel, måde at forstå Gud på.  Fordi hvis Gud er Alt, hvad er så ikke Gud?  Der kan simpelthen ikke være noget som ikke er en fuldgyldig del af Gud - hvad enten seriemorder eller engel.  Vi er alle en fuldstændig del af "organismen" Gud, ganske som vores celler indeni vores kroppe er en fuldstændig del af os selv.  Det er ikke utænkeligt, at vores celler har et gudsbegreb der omhandler den store, styrende vilje der i ny og næ får kroppen til at handle for eller imod dens egentlige interesser.  Men det er udenfor denne artikel.

Det skal lige bemærkes, at Gud i sig selv (når Gud ikke skaber et univers) faktisk "kun" er et uendeligt stort tomt rum der er fyldt med en af os endnu umålelig skaberenergi og intelligens.  At sige at Gud er Alt betyder altså, at Gud er både sig selv og det skaberværk som Gud skaber.  En anden måde at sige dette på, er, at alle skaberværk, uden undtagelse, er en ægte delmængde af Gud.  Det forklarer Paradiset ved at alt indeni Gud består af materialet Gud som igen er ren energi.  Vi siger altså ganske klart, at hele universet blot er ren energi der føles som om det er håndgribeligt.  Men når du f. eks. kan sidde på en stol, så skyldes det alene, at Guds vilje simulerer at skaberværket består af fast stof: det er altså selveste Guds vilje der sørger for, at du ikke falder igennem stolen og gulvet og ind til kernen af planeten.

Såfremt du ikke har læst det før, så gælder der, at Gud er til kosmos hvad en computer er til en computerskærm: den kraft der tegner billedet.  Gud er altså et uendeligt stort sort, tomt rum som hygger sig med at "tegne" virkeligheder efter regler som menneskeheden endnu mangler at afdække.  Men f. eks. gælder der, at Gud har valgt, at alle ting skal ældes - det være sig atomer, væsener eller galakser.  Derfor simulerer Gud fortsat at alt ældes, hvorfor maling afbleges og levende væsener bliver ældre.

Tænk på dette: hvordan skulle en dødelig kunne være Gud?  Som vi kender dødelige, her fra Jord, så har vi normalt kun et enkelt fokus.  Hvordan skulle Gud kunne få kosmos til at bevæge sig og udvikle sig, hvis Gud kun havde et fokus?  Det er ikke utænkeligt, at der ude i rummet findes livsformer som har ti fokuser, men det er heller ikke nok til at konstant holde et vågent øje på hver enkelt af de næsten endeløse entiteter (objekter, væsener, meteoritter, kloder, stjerner, solsystemer, galakser, etc.) der findes i kosmos.  Nej, Gud er et helt anderledes "væsen" (væren) end vi normalt forestiller os:

  1. Gud er ikke begrænset af at have et fokus siden Gud er alt: Gud sanser og forstår hele tiden alt hvad der sker i kosmos (Gud skaber det selv!).
  2. Gud er ikke begrænset af tid og sted, men er simpelthen alt hvad der findes, hvorfor Gud hele tiden er fuldstændigt opmærksom på alt hvad der sker i Alt.

Bevis 1

Gud er perfekt.  Altså virkeligt, fuldkomment perfekt, ikke bare perfekt som en flot taske der matcher en flot kjole.  Gud er perfekt ved det, at Gud er evig, usårlig og umulig at skade.  Ingen andre ting i kosmos er perfekte på den fuldkomne, uendelige måde som Gud er det på.

At Gud er perfekt kan vi se, at Gud nødvendigvis må være et eller andet end en dødelig (der jo får tynd mave og dør på et tidspunkt): Gud er Rummet hvori Gud tegner alt.

Bevis 2

Gud er almægtig.  Altså virkeligt, fuldkomment almægtig.  Det vil sige, at Gud hele tiden har al magt i kosmos, hvilket kun kan være tilfældet, hvis Gud er identisk med alt.  Var Gud en lille personage med et begrænset fokus der gik rundt på en planet et eller andet sted i kosmos, så ville Gud jo ikke hele tiden være i kontrol af alle atomer og alle fotoner i universet.  Den eneste måde hvorpå Gud kan være uendeligt almægtig er hvis Gud selv kontinuerligt skaber alt i kosmos.

Bevis 3

Gud er alvidende.  Og al viden tager som bekendt al plads.  Så Gud bliver simpelthen nødt til at være alt for at kunne vide alt.  Hvordan skulle Gud ellers kunne vide den præcise temperatur af hvert enkelt atom i kosmos, hvis ikke Gud var og er de enkelte atomer i kosmos?  Sådan kan man også spørge om længden af hårene på din bagside: hvordan skulle Gud kende længden af dem alle sammen, hvis ikke Gud var og er dem?

Bevis 4

Gud er allestedsnærværende.  Hvordan skulle Gud kunne være allestedsnærværende, hvis ikke Gud var alt?  Hvis Gud ikke var alt, men f. eks. blot en mandsperson i Himmeriget, så ville Gud jo hele tiden være 15 milliarder lysår fra store dele af skaberværket.  Og så er man ikke allestedsnærværende.

At Gud er alt, er årsagen til at jeg ofte skriver allestedsværende frem for allestedsnærværende - det skyldes ikke at jeg ikke kender den gængse sprogbrug, men blot at jeg er lidt mere præcis end kirkefædrene.

Bevis 5

Gud er uendeligt alle gode ting.  F. eks. uendeligt kærlig overfor alt og alle.  Hvordan skulle Gud kunne være uendeligt noget som helst, hvis ikke Gud selv var uendelig?

Kommentarer

Kommentarer og kritik modtages altid gerne.  Kontakt os blot, hvis du har lyst til det.