Indledning
Jeg skriver ofte om de såkaldte
psykologiske naturlove, uden at gå for meget i detaljer med, hvad jeg mener med det. Det skyldes ikke dårlig vilje fra min side, men blot min sygdom (skizofreni), der gør, at jeg kun yderst sjældent kan se, med mit mentale øje, alt hvad jeg ved. Så for det meste ved jeg blot at de psykologiske naturlove findes, men kan ikke lige huske i detaljer hvad de går ud på. Nu har jeg et sjældent glimt af genkald, der lader mig gense nogle af de ting som jeg har opdaget.
Eksempler
Eksempler på psykologiske naturlove:
- Jo højere rang entitet X har i organisation Y, jo mere og længere vil X blive i organisation Y.
Det er jo trivielt nemt at se, at jo højere en rang en eller anden får, jo større er sandsynligheden for, at vedkommende vælger at blive i den organisation, hvor han eller hun har den pågældende rang. Forklaringen er ganske givet, at de fleste dybest set hellere vil være store fisk i en lille dam frem for små fisk i en stor dam.
- Jo længere entitet X har været medlem af organisation Y, jo mere fast sidder X i Y.
Dette er igen en triviel psykologisk naturlov som blot betyder, at jo længere tid vi er medlem af noget, jo større er sandsynligheden for, at vi forbliver medlem af det noget. Det er en regel som klart følger af nedenstående regel:
- Jo længere X udsættes for Y, jo mere tilvænnes X til Y, hvor Y er hvad som helst.
Så når folk har været 20-30-40 år i en virksomhed, så har de simpelthen ikke fantasi til at forestille sig et andet liv og vælger dermed normalt at blive i virksomheden livet ud - også selvom dette oftest er direkte skadeligt for dem selv og virksomheden.
- Jo oftere folk skifter kontext, jo mere dynamiske og fleksible verdenssyn får folk.
Folk der har flyttet meget, som mig selv, er normalt ganske lærenemme og kan optage endog radikalt anderledes idéer på kort tid, hvor folk der i årtier har hængt fast i samme livsførelse (aka kontext) ofte har ganske svært ved at acceptere og indarbejde nye idéer og synspunkter.
- Satan planter kontinuerligt fysisk, metafysisk og psykisk råd overalt i kosmos.
Det er måske mere en slags skaberlov, men den gælder ikke desto mindre: intet lades urørt af Satans indflydelse over tid! I denne sammehæng betyder det, at jo mere ensom man er, jo mere afsporet man bliver - som udgangspunkt. "Man" kan her være personer, landsbyer, lande og så videre. Og afsporet er, som altid, relativt til Guds uendelige perfektion.
- Jo oftere X gentager Y, jo mere sandsynligt vil det være at X gentager Y.
Denne regel siger blot, at vi gør hvad vi er vant til. Kunsten her i livet er ikke, at være et vanemenneske. Kunsten er, at være en vanebryder, på et personligt plan, der igen og igen gør op med sine egne uvaner.
- Jo mere magt X har, jo mindre fleksibel bliver X.
Dette er en direkte følge af, at jo mere magt X har, jo mere
afhængig er X selv af sin
magtbase. Tag f. eks. en fyr som Bill Gates; chancen for at han sagde sit job som CEO i Microsoft op og blev taxachaffeør var og er nærmest lig nul. Fordi uden Microsoft er Bill Gates blot en almindelig, formentligt ganske uinteressant, fyr som alle andre. Ditto med Mærsk og alle de andre rige kapitalister.
- Jo mere indflydelse X har, jo mere X vil afspore sine omgivelser.
Dette er en direkte følge af, at vi mennesker er
meget uperfekte. Så uperfekte at vi alle, barn som voksen, mand som kvinde, dreng som pige, er korrupte. Og når du giver en korrupt person indflydelse, så vil den korrupte person uundgåeligt korrumpere sine omgivelser.
- Jo mere jordnær, reel og rar, jo mere afholdt af alle normale mennesker, hvor unormale er forhærdede, afstumpede størrelser.
Dette er nemt at observere i dagligdagen: de vellidte er de som er rare, jordnære og reelle. Dem der afviger fra dette ideal er mindre vellidte proportionalt med graden af deres afvigelse. Folk der er skide hårde, sure, højrøvede er konstant genstand for negativitet - om ikke andet bag deres ryg.
- Jo mere X dyrker aktivitet Y, jo mere fastlåst vil X blive i at dyrke aktivitet Y.
Her kan man tage mig selv som eksempel: jeg har
spildt 25+ år af mit liv på computere - i en sådan grad, at jeg betragter mig selv som lidende af den forholdsvist ukendte sygdom
computermani: kompulsiv trang til at bruge en computer.
- Jo mere X har af Y, jo mindre villig X vil være til at afgive Y.
Tag magt som et eksempel: de fleste der får blot en smule magt bruger meget betydelige, og samfundsskadelige, ressourcer på at undgå at igen afgive den magt. Tag Gadaffi i Libyen. Tag Berlusconi i Italien. Tag Fjog og Co. i Danmark (som aldrig ser ud til at stoppe deres evige løgne om venstrefløjens påståede uansvarlighed; folk der giver de
rige kæmpe skattelettelser og tager fra de fattige er sgu så uansvarlige, at de
burde være forbudt ved lov overalt i kosmos). Det samme gælder rigdom, tændstikæsker og hvad ved jeg af forunderlige ting og sager som folk samler på: jo større samlingen er, jo mindre villigheden til at skille sig af med den igen.
- Jo strengere disciplin et væsen udsættes for, jo mere afstumpet bliver det.
Her kan man tænke på diverse afstumpede sergeanter og majorer og især generaler som har viet deres liv til at leve indenfor den mest afstumpede jordiske organisation overhovedet: militæret. Her kan man også tænke på katolske mafiosi: de blev som de blev fordi katolicismen generelt er ekstremt aggressiv og hårdnakket overfor samfundets skat: børnene og de unge. Som en der en kort overgang har gået i katolsk skole kan jeg hilse og sige, at i 1985 var revselsretten bestemt ikke afskaffet i den skole og ungerne fik så mange smæk hver dag, at de simpelthen lo højt når det skete igen. Og så er det allerede for sent: så har de mistet stort set al respekt for autoriter og ser smerte og lidelse som en almindelig, acceptabel del af hverdagen.
- Jo mere forstående et menneske er, jo mere det ender op med at forstå.
Folk der argt og ihærdigt nægter at forstå andre menneskers synspunkter udviser faktisk en mangel på klogskab og intelligens som mennesket teoretisk set ikke burde have. Men desværre er der utroligt mange mennesker der
vælger at være påståelige, stivnakkede og firkantede fordi de gradvist har fået ophøjet deres egne synspunkter til guddommelige sandheder.
- Jo ældre et væsen er, jo mere afbalanceret bliver det.
Dette er simpelthen et spørgsmål om, at vi alle starter ud som en ujævn diamant der gradvist slibes rund og fin af alle de ting vi oplever livet igennem. Resultatet er, at der hvor vi oprindeligt var skarpe og kantede og farlige, der bliver vi runde, "bløde" og ufarlige.
- Jo mere uduelig et væsen er, jo mere falsk vil det blive i løbet af sin levetid.
Årsagen til dette er ganske enkelt, at de rigtigt uduelige vil
vælge at lyve sig duelige. Og da løgn er som alle andre laster idet, at det eskalerer over tid, så vil den uduelige uvilkårligt ende op indsyltet i løgne fra top til tå. Dog er udtrykket uduelig lidt hårdt fordi vi har alle sammen en eller anden form for duelighed - blot er det ikke os alle sammen der altid opdager dette og især ikke på hvilke områder det gør sig gældende.
- Jo mere du indgyder et væsen en tro på at det er overlegent, jo mere hensynsløst vil det blive overfor sine medvæsener.
Tænk her på nazisterne i Tyskland, jøderne i Israel (både historisk og nu), muslimerne i verden og de to stormagters befolkninger. Faktisk er en af de rigtigt charmerende og dejlige ting ved danskheden, at vi som nation udmærket er klar over, at vi ikke er overlegne - det giver den almindelige dansker en jævn og sindig jordnærhed som man skal lede længe efter ude i den ganske verden, også selvom egotripperne på højrefløjen arbejder hårdnakket på at få luget denne egenskab ud af det danske folk for at deres kapitalistvenner kan få lidt flere overflødige penge mellem hænderne og deres partier dermed kan få lidt større bidrag til valgkampe og så videre.
- Jo større en organisation X er medlem af, jo mere X vil tro sig.
Dette gælder især for mennesker fra Jord, men formentligt også for andre laverestående livsformer. Man ser igen og igen at totalt blæste amerikanske idioter fører sig frem og tror sig en hel masse fordi de
opfatter sig selv som værende del af organisationen USA - og dermed fejlagtigt bilder sig ind, at når nu USA er stort, så er de det også selv.
- Jo flere der er i en gruppe, jo dummer opfører hvert enkelt medlem af gruppen sig.
Tænk her på stormagterne (USA, Kina og forhenværende Sovjet): deres borgere brillerer i at være dorske med stort D. Og ligeså med fisken der svømmer i cirkel i en stime fordi den helt har opgivet at selv tænke. Det eneste fiskene får ud af at svømme i stime er, at de bliver lettere bytte for delfiner m.v. Tænk også på rockere og andre former for organiseret kriminalitet, hvor folk simpelthen afleverer hjernen ved døren når de som teenager bliver rullet ind i organisationen og så aldrig får den udleveret igen.
- Jo sjældnere man prøver nye ting, jo mere modvillig vil man være imod at prøve nye ting.
Dette er en direkte følge af den meget generelle regel der hedder: "Mere avler mere". Uanset hvad vi gør, så vil vi gøre det i stadigt stigende grad, hvis vi giver os i gang med at gøre det. Tænk på det inden du kører på MacDårlig næste gang: du kunne risikere at gøre det endnu en gang og måske det ligefrem blev en afskyelig uvane som du selv forbandede ned i det dybeste helvede.
- Jo klogere man er, jo mere modtagelig, lærenem og forstående er man.
De dumme tror, at det er smart at være uimodtagelig, svær at lære ting og uforstående overfor andres synspunkter. I virkeligheden er de kloge, englebørnene, dem som kan, vil og tør være modtagelige, lærenemme og forstående.
- Jo klogere man er, jo mere behageligt (lykkeligt og kærligt) et liv får man.
Klog er her ikke identisk med "intelligent". Intelligens er en fiktiv størrelse som nogle retarder i Mensa holder af at måle, men for os andre er det vigtige hvor hjertet sidder, ikke hvad der sker i sindet. Hellere en kærlig evnesvag end en kold intellektuel.
Efterskrift
Dette var blot nogle få (gode og dårlige) eksempler på psykologiske naturlove. Find selv på flere! De er der i tusindvis, millionvis og sikkert milliardvis overalt omkring os.