Navigation¶

Søg Paradiskirken.dk
»

• Kontakt
  

• Overblik
• Gud
• Satan
• Paradiset
• Kirken
• Himmeriget
• Helvedet
• Mennesket
• Samfundet
• Skaberværket
• Værdier
• Beviser
• Kritik
• Jesus
• Bibelen
• Bibliotek
• Diverse
  

• Alle 142 sider
• Tilfældig side
  

• Opret en ny side
• Administration
  

Den evige vej

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indledning Afvejen Vejen Kærlighed Efterskrift Notater

Indledning¶

Mange religioner påberåber sig at være den evige vej – dog oftest uden at angive nogen vej.  Alle disse religioner er religioner plantet i menneskeheden af Satan med det formål for øje, at forvirre og aflede menneskeheden fra at opdage den virkeligt evige vej: Paradiset.  Paradiset er det første og eneste filosofiske system der konsekvent og fuldkomment bruger evigheden som en del af sin lære.  Hvor andre jordiske religioner blot ævler lidt om at man til evig tid skal overholde denne eller hin lovsamling, der siger Paradiset klart og tydeligt, at den evige vej er Paradiset som udvikler sig gradvist nærmere og nærmere til det optimale over evigheden.  Hvor den typiske jordiske religion har sin profet, messias, guru, vismand eller fører¹, der har Paradiset hele kosmos som sin åndelige, mentale, sjælelige, fysiske, psykiske og metafysiske vejleder.  Hvor den typiske jordiske religion lægger alle sin æg i samme kurv, nemlig religionens grundlæggers lovsæt, der pålægger Paradiset alle medlemmer at lægge guldæg – altså at bidrage med hvad hver især kan efter bedste evne.

Afvejen¶

Nu skal vi kigge nærmere på Paradiset som den evige vej.  Fordi det er præcist hvad Paradiset, og ingen anden religion, er.  Paradiset er den eneste evige vej igennem evigheden.  Hvilket måske lyder som det rene nonsens, men i virkeligheden er udslagsgivende fundamentalt for forståelsen af Paradiset.  Så vi tager det lige igen:

    Paradiset er den eneste evige vej igennem evigheden!

Og hvad mener jeg med dette?  Jo, Paradiset er i sin natur, sit grundlag og sin strategi et evigt system.  Et evigt samfundssystem, et evigt filosofisk system, et evigt religiøst system, en evig politik og så videre.  Og samtidigt er Paradiset det eneste sådan sæt systemer som kan formå at føre menneskeheden, og alle de andre livsformer der med tiden vil blive optaget i Paradiset, igennem evigheden.  Det kan måske være lidt svært at forstå, men prøv at kigge på Jord anno 2009: overalt er der gigantiske uløste kriser der truer menneskehedens fremtid.  Lige fra global opvarmning over global forurening over global fældning af skovene over til global hungersnød.  Og hvad kommer alle disse problemer af?  De kommer primært af den sataniske levevis (kapitalismen og materialismen) som præger verden og har præget verden de sidste par hundrede år.  Altså kommer Jords nuværende gigantiske kriser sig af, at menneskene har levet på den forkerte måde.  Og ældgamle kilder som bibelen og Bhagavad Gita (”Guds sang”) advarer os på deres kærlige, vise måde om, at hvis man ikke går med Gud, så går man under.  Det er ikke noget nonsens de siger, fordi de ikke forstår særligt meget.  Lige omvendt er det meget, meget kloge ord som de siger, fordi de har set det ske igen og igen: den familie der vender sig væk fra Gud går under, den landsby der vender sig væk fra Gud går under, det land der vender sig væk fra Gud går under og den planet der vender sig væk fra Gud går under.  Sådan er det bare.  Ikke fordi Gud er en ond, hævngerrig størrelse (hvilket Gud ikke er!), men fordi der kun er et eneste alternativ til Gud: Satan.  Og Satan er Ødelæggeren, hvorfor man, når man vender sig væk fra Gud, automatisk abonnerer på sin egen undergang.  Og hvad hulen betyder ”abonnerer på sin egen undergang” så?  Jo, omtrent som følger:

1. For individer: at man mister livsglæden og bliver helt afsporet i druk, materialisme, ugudelighed og andre sysler som gradvist tager mere og mere af livsglæden fra én.
2. For familier: at familien splittes og/eller hader hinanden indbyrdes.  At slægten ikke består i kærlighed, men derimod kun i navn og/eller politik.  At slægtens kærlighed snart forgår.
3. For byer: at byen bliver filosofisk og fysisk forurenet, og med tiden helt forsvinder.
4. For lande: at landet bliver filosofisk og fysisk forurenet, og med tiden helt forsvinder (tænk på hvor mange lande der er forsvundet i menneskehedens historie!).
5. For verdener: at verdenen bliver filosofisk og fysisk forurenet og med tiden bliver ubeboelig.
   

Der er ikke tale om, at den pågældende entitet nødvendigvis ophører med at eksistere.  Gud er langmodig og tålmodig, hvorfor det sagtens kan tage tusinder af år.  Se f. eks. på menneskeheden fra Jord: den vendte ryggen til Gud (Guds natur) for titusinder af år siden og først i dag er vi begyndt at se de begyndende globale dødskramper som er en direkte følge af, at menneskeheden engang valgte at slå sig ned i byer og bruge våben og bære tøj og alle de andre unaturlige ting som menneskeheden i dag tager for givet.

Ovenstående forklarer også, implicit, hvad den evige vej er: den evige vej er, at leve i så godt et forhold til Gud, og dermed Guds natur, at éns kultur kan bestå til evig tid.  Kigger man på nutidens samfund, så består de oftest kun i nogle få hundrede år, i løbet af hvilket de ændrer sig radikalt dusinvis af gange, hvilket er meget, meget lidt når man f. eks. sammenligner med australnegrenes 40.000 år gamle kultur.  I gamle dage bestod samfund meget længe, nu om dage ændrer de sig næsten hver nat.  Årsagen er, at man i gamle dage levede i meget nært forhold til Gud, og Guds natur, hvor man i dag lever i et meget, meget nært forhold til Satan og Satans teknologi.  Der gælder altså den regel, at jo tættere man lever på Gud, jo mere stabilt et samfund har man.  Omvendt betyder regelen, at jo tættere man lever på Satan, jo mere ustabilt et samfund har man.  Sammenlign f. eks. den amerikanske kultur med australnegrenes kultur: USA forandrer sig gennemgribende hver 20-25 år, medens australnegrene levede i et yderst stabilt samfund hvor der kunne gå årtusinder imellem at der blevet gjort styre nye opdagelser.  Ikke at jeg siger, at alle opdagelser er skadelige, men i et kapitalistisk-materialistisk samfund er de.

Så en stor del af enhver evig vej er, at gøre op med teknologien og få anvendelsen af teknologi minimeret til det absolut mindste.  Hvilket er en af grundene til, at Paradiset foreskriver, at det kun er nogle få offentlige instanser der må anvende ting såsom benzindrevne køretøjer og deslige.

Vejen¶

Hvad er Vejen så, som Paradiset foreskriver?  Uh, det er et uendeligt kompliceret svar du der afkræver mig.  Men jeg skal prøve at gøre det enkelt og ligetil.  Vejen er, at alle, folk som fæ, lever i ren kærlighed til Alt (Gud) og alle, herunder også til objekter og fænomener og så videre.  Det er første skridt.  Et stort skridt.  Et skridt som kræver, at vi helt omlægger skolesystemerne, retssystemerne, alle institutioner og alle familier til at leve efter helt nye regler.  Hvor man førhen har levet efter princippet om at de bedst egnede overlever, så skal vi til at leve efter princippet om at alle overlever i fællesskab.  Fordi det darwinistiske-satanistiske princip om ”Survival of the Fittest” (at de bedst egnede overlever) er i virkeligheden noget nonsens.  Verden udvikler sig nu overhovedet ikke efter at de bedst egnede overlever.  Tværtimod er det generelt de mindst egnede der overlever bedst: hvis en forretningsmand er hæmningsløs og skruppelløs, så bliver han måske verdens rigeste mand.  Er en husmoder pligtopfyldende og utrættelig i at elske og hjælpe sine børn, så går hun måske ned med stress og bliver psykisk syg.  Paradisets vej er, at flere og flere bliver mere og mere i stand til at elske Alt og alle som tiden går.  I starten vil vi være nogle få medlemmer af Paradiskirken der forstår dette og udlever det, men som tiden går, vil en større og større del af menneskeheden begynde at forstå, at fuldkommen kærlighed til alt og alle er Vejen.  Og når flere og flere forstår dette, så vil flere og flere kigge sig rundt og sige ”Hov, det der er da ukærligt!” og ”Sikken hadsk størrelse du er, hvad med at lære lidt kærlighed?”  Skal man opsummere Vejen i en enkelt sætning, så er følgende et udmærket bud:

    Vejen er, at elske alt og alle af hele sit væsen i alle sager uden undtagelse nogensinde.

De fleste af os nulevende mennesker er, i modsætning til vores forgængere, så ødelagte rent psykisk, at vi knapt kan elske os selv.  Det skyldes at vi lever i et særdeles hårdt samfund der blandt andet plager og hærger børnenes kærlighed, ved at tvinge børnene til 9-10 års skolegang: i løbet af de 9-10 år bliver barnet så plaget og underkuet og psykisk nedslidt, at det kommer ud på den anden side med næsten ingen kærlighed i behold.

Kærlighed¶

Jeg snakker ofte om kærlighed.  Udover Gud, Paradiset og Satan er det formentligt et af mine mest brugte ord.  Men jeg har indtil videre ikke defineret særligt klart hvad jeg mener, måske lige udover i min lille ”Ensides bibel”, hvor jeg skriver, at jeg med ordet kærlighed mener den form for kærlighed som man føler overfor en tre uger gammel hundehvalp der sidder og kigger på én med bedårende øjne og hvis lille hale logrer for fuld kraft.  Det er den form for kærlighed, som automatisk vækker de stærkeste beskyttelsesinstinkter i os og som automatisk fylder os med livsglæde og energi, som vi skal søge efter i alt hvad vi gør og vil og må.  Den kærlighed skal vi have udviklet og dyrket således, at vi har den til alt i kosmos: lige fra den mest generte frø over til den mest bedårende lille hundehvalp.

Efterskrift¶

Denne artikel mangler meget, men jeg må lige minde om, at jeg er skizofren og derfor har hulens svært ved at få gjort tingene færdige: enten har jeg lyst til at skrive, ellers har jeg ikke.  Den sidstnævnte tilstand udgør p.t. størstedelen af min tid, hvorfor jeg bare må nøjes med det her.  Mit store håb er stadigvæk, at jeg en dag finder ligesindede der både vil hjælpe mig, dem selv og Alt med at få skrevet nogle rigtigt gode artikler som ikke lider af alle de mangler som mine skizofrene artikler lider af, herunder ting såsom at de næsten altid er delvist ufærdige, har underlig grammatik og ofte får sprunget mange vigtige punkter over.

Notater¶

1	På mange, mange måder var den tyske nazisme en religion med Adolf Hitler som lokal afgud.