Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Den himmelske intelligenstest

RSS

Indledning

Jeg plejer at sige, at Paradiset er en artsmæssig intelligenstest i sig selv:

  • Hvordan reagerer lokalbefolkningen (menneskeheden) på evighedens bedste tilbud (Paradiset)?

Baggrund

Op igennem menneskehedens historie er alle mulige tvivlsomme størrelser kommet med deres bud på hvordan man nærmer sig Gud.  Jeg har læst mange af dem og i de fleste tilfælde er jeg blevet mere oprørt end overbevist.  Lige fra de gamle jødiske "profeter" (sindslidende) over til moderne tiders pengemagere, så er det næsten rent vås og ævl fra ende til anden, som menneskeheden er blevet prakket på.  Det er mit udgangspunkt for at forsøge at plante det første paradisfrø her på kloden:

  • Næsten alt hvad du allerede har lært er lige til makulatoren!

Så for at forstå Paradiset på Jord, skal man altså først aflære sig næsten alt hvad man ved.  I hvert tilfælde næsten alt hvad man ved om filosofi, politik og religion.  Og langt hen af vejen også alt hvad man ved om "videnskab": thi det er kun en lille, begrænset del af den moderne videnskab, herunder lægevidenskaben, som er særligt nyttig for en der tror på Gud.  Det faktum at Gud er, betyder jo ligesom at alt (Alt) kan lade sig gøre, hvilket igen betyder, at det ingen mening giver, når videnskaben fremturer og påstår at et eller andet ikke kan lade sig gøre.  Gode eksempler på dette er at kosmos findes (ifølge videnskaben kan det ikke lade sig gøre da alt ikke kan opstå af ingenting), det at magi, telepati og astralrejse virker, det at Gud findes, det at engle og djævle findes, og så videre.

Intelligenstest

Hvorfor kalder jeg Paradiset på Jord for en global intelligenstest af menneskeheden?  Det gør jeg fordi menneskeheden nu om dage bevæger sig hastig imod den altfortærende afgrund som Satan i hundredetusinder af år har arbejdet på, at få manipuleret og lokket menneskeheden ned i.  Spørgsmålet så om menneskeheden er klog nok ("intelligent nok") til at kunne forandre sig så meget som Paradiset på Jord, den eneste alternative fremtid for Jord (udover at Jord går til grunde), forudsætter eller ej.

Enhver må jo frit gøre sig sine gæt og komme med sine bud på hvorvidt menneskeheden vil gå med til disse her ting:

  1. Immateriel levevis (for at reducere korruption og forurening).
  2. Vegetarisk levevis (for at reducere dårlig karma og mangel på foderstoffer1).
  3. Altruistisk levevis (for at reducere dårlig karma og sikre at alle får lige andel i goderne).
  4. Gudsnær levevis (for at reducere dårlig karma2 og for at sikre at alle bliver lykkelige).
  5. Uteknologisk levevis (i det omfang dette kan lade sig gøre; jeg forestiller mig en verden med kun meget lidt teknologi udover Internet og mobiltelefoner).
  6. Alle arbejder maksimalt 20 timer om ugen, 9 måneder om året.
  7. Alle har fri ret til at flytte og bevæge sig rundt i verden/kosmos som de gerne vil.

Hvad tror du?  Jeg tror ikke at menneskeheden vil vælge ovenstående - selv ikke hvis givet et par tusinde år til at omvende sig.  Jeg tror, at menneskeheden vil fortsætte med at udpine og hærge Jord indtil hun er stendød - og menneskeheden det samme.

Men, jeg er en der elsker Gud af hele mit væsen, hvorfor jeg sidder og bruger en sen nattetime på at prøve at forklare dig, hvordan jeg også ser Paradiset:

  • Paradiset (overalt i kosmos) er den største og endegyldige IQ test af enhver redskabsmagende livsform!

(Og teknisk set fejlede menneskeheden denne test for omkring 10.000 år siden da menneskeheden grundlagde de første byer.  Men Gud giver jo altid folk god tid og rigeligt med chancer.)

Notater

1Et kilo kød kræver ca. 100 gange så meget energi at frembringe som et kilo grøntsager.
2At ikke tro på Gud medfører ufravigeligt at man vælger uoptimalt.