Navigation¶

Søg Paradiskirken.dk
»

• Kontakt
  

• Overblik
• Gud
• Satan
• Paradiset
• Kirken
• Himmeriget
• Helvedet
• Mennesket
• Samfundet
• Skaberværket
• Værdier
• Beviser
• Kritik
• Jesus
• Bibelen
• Bibliotek
• Diverse
  

• Alle 142 sider
• Tilfældig side
  

• Opret en ny side
• Administration
  

Den indre engel

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indledning Baggrund Valget Karakter Rationale Metode Efterskrift Notater

Indledning¶

Jeg vil i denne artikel ikke gå ind på okkulte og/eller teosofiske emner.  I stedet vil jeg holde mig til noget som de fleste kan kapere fordi det er stuerent og så glanspoleret at selv den argeste dogmatiker vil føle sig nødsaget til at medgive, at der er noget fornuft i denne artikel.  Nu har jeg på det seneste skrevet ganske udfarende og kritisk, så nu synes jeg at det er tid til en afslappet, uformel artikel der grundlæggende går ud på at lære dig, hvordan du dyrker din indre engel og derigennem opnår at gavne kosmos og derigennem opnår at få god karma.  Tror du ikke på Gud og karma, så fortvivl ikke.  Før eller siden vil den sande indsigt komme selv dig til gode – hvad enten det tager en halv time eller halvtreds tusinde liv.  Jo længere du stritter imod, jo længere narrer du dig selv.  Jo længere du narrer dig selv, jo længere vandrer du den forkerte vej (udvikler dig filosofisk-religiøst afsporet).  Jo længere du vandrer den forkerte vej, jo længere har du at gå tilbage førend du har indhentet os andre.  Så tøv ikke med at omvende dig til at tro på Gud og karma.  Begge begreber er centrale for at kunne forstå kosmos rigtigt og før eller siden vil du omvende dig, hvad enten i dette liv eller i et fjernt, fremtidigt liv.  Fordi alle sjæle bliver klogere af at lære.  Og alle sjæle lærer af at leve.  Hvormed vi har, at alle sjæle bliver klogere af at leve.  Og da troen på Gud er den højeste klogskab af al tænkelig klogskab, så vil du ufravigeligt udvikle dig hen til at atter genopdage Gud og tro med en inderlighed og overbevisning som du i dag måske slet ikke kan tage alvorligt.  Alene fordi du lever igen og igen og igen og igen i al evighed.

Baggrund¶

Der findes flere forskellige slags ”indre engle”.  I denne artikel vil jeg kun behandle den del af emnet som også kan kaldes den gode samvittighed.  Resten af engleemnet vil jeg overlade til andre fremtidige artikler så du ikke bliver alt for forstyrret og urolig over hvad jeg har at sige.  Denne artikel er skrevet specielt med henblik på at få gjort selv dogmatiske læsere af mine artikler en lille smule interesseret i hvad jeg siger.

Valget¶

Baggrunden for alle handlinger er valget.  Uden valget ingen handling, hvad enten valget er ubevidst eller bevidst.  Nogle valg foregår så hurtigt og så spontant, at man nærmest må snakke om reaktioner.  Andre valg foregår så langsomt og så gennemtænkt, at man kalder dem beslutningsprocesser.  Men indeni alle former for aktioner, reaktioner og udeladelser af samme finder man valget.  Det at man afvejer nogle faktorer og på basis af sit erfaringsgrundlag (sin subjektivt oplevede historie) træffer en beslutning om at gøre et eller andet.  Valget formes dog også af éns indstilling til kosmos.  Er man f. eks. ateist med den empiriske erfaring at Gud ikke findes¹, så er det højst usandsynligt at man bevidst, overlagt og efter længere tids overvejelse vælger at bede til Gud.  Men alligevel kan man sagtens finde på at bede til Gud, når blot situationen er så aparte og så farlig, at man føler, at en lille bøn ikke kan skade (der findes en pæn klat beretninger om folk der er kommet til troen som følge af at have fået opfyldt en sådan lille kan-ikke-skade-i-denne-krisesituation bøn).

Valget formes altså af en række faktorer, hvoraf jeg formentligt kun kender og kan huske en del:

1. Valget formes af éns historie og især det oplevede erfaringsgrundlag som denne giver.  Med andre ord giver enhver oplevelse et subjektivt erfaringsgrundlag som stærkt former fremtidige valg af en eller anden form for relation til det subjektivt erfarede.  Tag f. eks. den der får en bragende hovedpine efter at have drukket første gang.  Han eller hun vil muligvis konkludere, alene på basis af subjektive data, at drikkeri er noget værre skidt.  Den som ikke får en bragende hovedpine efter at have drukket første gang vil derimod nok konkludere, at drikkeri er ganske fint og fjong.
2. Valget formes af omstændighederne: nuet.  Ateisten der aldrig beder til Gud vil typisk finde det relevant og lønsomt at bede til Gud, såfremt vedkommende er faldet overbords fra et skib og venter på at blive fisket op.  Situationen kan altså drastisk forandre det ellers så forudsigelige valg.
3. Valget formes af det man i gamle dage kaldte karakteren af væsenet.  En rabiat hund vil ganske givet vælge at bide længe førend en tam kælepotte af en labrador.  Her er det værd at bemærke, at rabies er en farlig sygdom der markant ændrer karakteren på den smittede; eksemplet er måske ikke optimalt.  Nu om dage kalder man karakteren for indstillingen eller holdningen.  I gamle dage havde man et stift verdenssyn hvor folk forventedes at spille hver deres bizarre rolle livet ud, hvor man i dag lever med en meget omskiftelig og tilpasningsdygtig befolkning der konstant er i filosofisk, moralsk og åndelig bevægelse.
4. Valget formes af den indre, emotionelle tilstand.  En person der er stærkt oprevet reagerer vidt forskelligt fra en person der er helt i harmoni med sig selv og derfor har en indre tilstand af fred.
5. Valget formes muligvis af andre faktorer som jeg ikke lige kan se og/eller huske.
   

Det er punkt tre som er det centrale for denne artikel: karakteren af et væsen.  Jeg skriver væsen, ikke person, fordi jeg 1) er overbevist om at alle dyr har en karakter (der findes fredelige frøer og der findes aggressive frøer, og dette kan ikke alene forklares med frøens art, også selvom nogle af uvidenhed vil påstå det), 2) jeg er overbevist om at rummet vrimler med liv, hvorfor ovenstående også gælder det liv, 3) fordi jeg generelt tilstræber at skrive væsen hver gang jeg taler om en vælgende, tilpassende, lærende entitet der kan reproducere sig selv igennem en eller anden form for seksuel akt og som kan hele efter sår etc.  Væsener er altså alle medlemmer af den mængde vi kalder Livet: en plante, et dyr, et menneske, etc.

Karakter¶

Karakter, som man kaldte det i gamle dage, dækker over hvilken indstilling og hvilke vaner et væsen har.  En livslang fredelig frø har således nogle gode vaner såsom at han eller hun ikke angriber sine medfrøer, hvor en periodisk aggressiv hund har nogle dårlige vaner med at periodisk snerre af eller ligefrem angribe andre væsener.  For dyrene er spørgsmålet om karakter, så vidt vi endnu ved (hvilket sandsynligvis er forkert), blot et spørgsmål om, at dyret intuitivt agerer på en eller anden måde.  Vi mennesker tillægger jo ikke dyrene nogen egentlig eksistens og har derfor svært ved at anerkende, at dyr faktisk vælger og forstår langt mere end hvad vi selv gør.  Men nok om det.  Vi mennesker har i hvert tilfælde i nogle gange evnen til at programmere os selv: det vil sige, at vælge at indkode bestemte vaner og indstillinger i os selv.  Så vidt jeg kan vurdere er det dog kun et lille mindretal af menneskeheden som aktivt formår at ændre på sig selv (blandt andet fordi man ikke lærer en dyt om dette i grundskolen).  Langt hovedparten lever endnu på et dyrisk niveau hvor deres aktioner, reaktioner og udeladelser af samme mest af alt er et spørgsmål om deres temporale følelsesmæssige indstilling: de lader deres følelser styre og programmere dem i en sådan grad, at de nærmest minder mig om dyr der taler fandens meget.  Dette ikke sagt for at hævde mig selv, men blot for at påpege at der er en dybere årsag til at Jord går helt ad helvedet til: at folk lever efter deres følelser og at deres følelser oftere end ikke narrer dem til at handle uoptimalt for kosmos.  Hvis menneskeheden skal have en chance for at overleve, så bliver man nødt til at indføre fag såsom psykologi, følelseskontrol, selvprogrammering og deslige i de almene skoler så alle elever bliver rustet optimalt godt til at vælge optimalt godt.

For at komme i kontakt med sin indre engel, så må man igennem en lang og ofte vanskelig aflæringsproces.  I løbet af sin barndom og ungdom har man opsamlet alskens unoder fra alle mulige småpsykopater man er stødt på igennem sit liv.  Den ene lærer én at køre for stærkt, den anden lærer én at stjæle i butikker, den tredje lærer én at snyde i skat og så fremdeles, indtil man har fået samlet en hel bunke unoder af vaner og indstillinger op.  Der er det, at man bliver nødt til at gå sig selv igennem – lave en slags revision af sig selv – og derigennem komme til klarhed og erkendelse over præcist hvor mange dårlige vaner og indstillinger man har og præcist hvad man vil gøre, for at komme disse dårlige vaner og indstillinger til livs.

Og det faktisk hemmeligheden på hvordan man kommer i kontakt med sin indre engel og dermed gradvist begynder et livslangt eventyr med at forvandle sig selv til så nær en engel som vi mennesker overhovedet kan blive (hvilket er et pænt stykke fra perfekt).

Rationale¶

Hvorfor hulen skulle man være interesseret i at forvandle sig selv til noget der ligner en engel?  Det er der en række gode grunde til:

1. Det betaler sig altid at være god pga. Guds absolutte, uendelige retfærdighed overfor alt og alle.  Jf. karma og det faktum at man får tilbage hvad man giver.  Giver man ubehag, så får man ubehag.  Giver man kærlighed, så får man kærlighed.  Ikke forudsigeligt i alle tilfælde, men generelt over tid.
2. Det er hammer skægt at prøve at være så god som overhovedet muligt.  At være absolut god er hvad Gud er, og hvilket bedre ideal kan man få end Gud?  Det er ganske enkelt ikke muligt at få et bedre ideal end Gud selv.  End ikke ærkeenglene kommer i nærheden af Guds uskyld og renhed.
3. Det gavner éns hjemverden ufatteligt meget, at dens befolkning ivrigt forsøger at være engle.  Tag f. eks. Jord, hvor næsten alle bestræber sig på at være smarte, kolde, hårde, kyniske, grådige djævle: Jord er døende.  En verden hvor alle lever for at være engle, lever næsten til evig tid.
4. Det gavner éns afkom ufatteligt meget, så længe man ikke hykler (det gennemskuer de!), at man oprigtigt, ærligt og vedholdende tilstræber at være en engel i alle sager til alle tider.  Desuden oplever børnene så også at blive behandlet som ligeværdige venner, hvorfor de holder så meget mere af én.  Få er de børn der ynder dominerende, dikterende, revsende forældre.
5. Det giver en enorm bevidsthed om hvem og hvad man selv er: man rejser sig op og står som et åndeligt-mentalt væsen der er selvbevidst, hvormed man hjælper hele arten Homo sapiens sapiens til at rejse sig fra det usle dyriske helvede det p.t. lever i (i kapitalismens og materialismens skygge).
6. Og hvad jeg ellers lige har glemt i farten og/eller ikke kan se lige nu.
   

Metode¶

Der ville jo ikke være meget ved sådan en artikel her, hvis ikke jeg præsenterede en metode:

Så længe du er i live:
lad A være mængden af dårligdomme i dig selv
for hver dårligdom B i A:
    vælg at ændre B til en godhed (omdan B til B’)
        omkod dig selv til at ikke begå/mene B længere.
        omkod samtidigt dig selv til at begå/mene B’.

Det er faktisk så enkelt som det – med forbehold for fejl og udeladelser.  Prøv at følge ovenstående i fem år og se hvilke resultater du opnår.  Det vigtige er at huske disse ting:

1. Kun Gud er perfekt.
2. Du har aldrig været perfekt.
3. Du er ikke perfekt.
4. Du bliver aldrig perfekt.
5. Du kan således kun blive mere perfekt, men aldrig helt perfekt – uanset hvor meget du knokler.
6. Når du fejler, så husk ordsproget om at klatre op på hesten og ride videre.  Når du fejler føler du måske at du er en helt stor fiasko, men se lattermildt og venligt på dine egne (og andres) fejl og tag dig sammen, klatr op på hesten igen og rid videre uden at se dig tilbage.
7. Bed gerne til Gud (som er Alt) om vejledning, opmuntring og hjælp.  Det skader i hvert tilfælde ikke!
   

Efterskrift¶

Finurlig artikel, men jeg går vist og simrer over nogle idéer som har ligget på bedding i lang tid.  Jeg har forsøgt at forklare dem fra alle mulige vinkler, men nu tror jeg, at jeg begynder at nå frem til noget som selv en almindelig fru Hansen kan kapere – og som ikke får ateistiske psykiatere til at kamme over i arrogance.

Notater¶

1	Dvs. med den empiriske erfaring, at man ikke er i stand til at opdage at Gud er.