Indledning
Islam har et ordsprog der lyder noget i retning af:
- Hvis du vil ændre verden, så begynd med dig selv!
På sin hvis er det et endeløst smukt ordsprog - og på sin hvis er det en farce, en fælde plantet af Satan, hvis eneste formål er, at sikre, at alle går kløjs i at ændre verden fordi de igen og igen opdager, at de
ikke kan ændre sig selv så meget som de gerne vil.
Baggrund
Jeg prædiker jo immaterialisme, økologi, humanisme (overfor alt og alle), vegetarisme og så videre. I et halvt årti har jeg
forsøgt at udleve min egen lære så jeg ikke blev en af de der hyklere der blot må sige: "
Do as I say, not as I do!. Og på alle fronter har jeg lidt store nederlag:
- Jeg ejer en hulens masse ting, hvilket jeg dog ændrer når nogle personlige faktorer ændrer sig.
- Jeg spiser endnu kød, om end jeg ikke helt har opgivet at blive vegetar (jeg spiser nu grøntsager mere jævnligt).
- Jeg er ret god til at vise hensyn overfor dyr og planter, hvorfor jeg jævnligt bruger tid på at hjælpe fluer ud i friheden og så videre.
- Og så videre.
Min erfaring er ganske enkelt som følger:
- Alene vil man altid fejle!
Hvorfor min tankegang i dag er, at vi skal være
flere om at ændre verden end blot lige lille mig. Jeg magter det i hvert tilfælde ikke alene og vi ved jo alle sammen hvor nemt og ligetil tingene bliver, når man er flere om at hjælpe hinanden.
I hvert tilfælde når man ingen vegne, hvis man alene fokuserer på at ændre sig selv. Det er som et sygt blad i et sygt træ der forsøger at helbrede sig selv og helt ignorerer træets tilstand.
F. eks. ville jeg mægtigt gerne flytte i et økologisk-vegetarisk-immaterielt kollektiv og dér arbejde videre på Paradiset.