Indledning
Der findes forældre der siger, at det at få børn, er den største gave man overhovedet kan få. Som barnløs ungkarl er jeg ikke helt enig, om end jeg ikke forsøger at forklejne alverdens forældre deres oprigtige, inderlige glæde over at få børn. Men den største gave man kan få, er, at tro på Gud: altså virkeligt tro på Gud uden tvivl og uden perfide kristne perioder af selvransagelse fordi man har svært ved at tro på afguden Jesus.
Psykologi
Når man begynder at tro på Gud, så fylder man gradvist af et indre lys. Først bliver man lettet og afslappet, fordi det hele pludseligt giver mening igen. Så går der nogle år med at udforske og opdage éns nye eller genkomne tro, hvorefter man stabiliserer sig på et leje af afslappet, uformel, udogmatisk tro på at Gud
er.
I min erfaring er det en ren fornøjelse at tro på Gud, fordi man skal bare altid holde sig for øje, at Gud er 100 procent perfekt. Så når vi dødelige oplever Gud som værende delvist eller meget uperfekt, så er det altså vi dødeliges oplevelse af Gud, der er noget galt med.
Talrige er de religioner der tilsviner Gud i et evigt orgie af implicitte påstande om at Gud er uvidende, ond, uretfærdig, hård, dømmende og så videre. Der kan man med rette tage mine ord:
- Gud er uendeligt perfekt, hvorfor alt helt eller delvist uperfekt er af Satan!
Oplevelsen
Det fedeste ved at komme til at tro på Gud igen, er, at éns i så mange år slumrende hjerte vågner op igen. Jeg tror aldrig jeg kommer til at glemme den intense glæde og lykke jeg har følt over at iagttage fuldkommen uskyldige sommerfugle danse i vinden og drikke nektar. Hvad jeg prøver at sige med det er:
- Når du virkeligt tror på Gud, så giver Gud dig en masse indsigt og forståelse som aldrig kommer ateisterne til dels.
Ateistiske videnskabsmænd kappes om at reducere livets herlighed til et spørgsmål om at udenadslære sig latinske betegnelser, alt imens de slet ikke ser livets vidunder længere. Det er en af gaverne man får fra Gud, når man forsøger at holde sit hjerte rent og blot være sig selv i alle sager: indsigt i skaberværkets sammenhæng.
Satan
Satan er ophavet til alt ondt. Fordi det er nu og engang bare Satans frivillige opgave, at tilbyde os dødelige det onde, så vi også har det, at lege med.
Omvendelse
At omvende sig til at tro på Gud, er såmænd ikke så svært: man
åbner bare op for det faktum, at Gud er, så kommer resten af sig selv. Lige straks vil man da begynde at indse alle de åbenlyse sandheder som vi troende har set siden tidernes morgen, medens man bliver mere og mere fremmed overfor de sataniske/ateistiske synspunkter man førhen sværmede så meget om.
Efterskrift
Tja, jeg er dødtræt og går i seng nu. Denne artikel bliver statistisk set aldrig udvidet, men emnet er ellers godt nok:
- At virkeligt (oprigtigt, ærligt) tro på Guds uendelige perfektion, klarlægger utallige ting for éns indre øjne.