Indledning
I denne artikel vil jeg prøve at give nogle billeder af hvordan livet i Paradiset leves i det daglige. Paradiset tænkes jo omfattende hele kloden, og hvilke andre steder mennesket end måtte sætte sine små fødder, så det er vigtigt, at det paradisiske liv tiltaler alle. Det mener jeg selv, at det vil gøre, men jeg kan jo tage fejl.
Fødslen
Lige fra man bliver født bliver man en fuldgyldig del af samfundet og der findes ingen regler der siger, at man ikke må stemme førend man er 18 år eller deslige. Selv små børn må stemme, hvis ellers de udviser en naturlig interesse for at gøre det. Efterhånden som fremtiden skrider frem vil vi nemlig opleve, at børnene bliver yngre og yngre inden de kaster sig ud i voksne projekter. Hvad forklaringen er på dette ved jeg ikke helt, men mon ikke det skyldes at der i dag ikke længere er en stor grøft af myndighed mellem de voksne og de små?
Man kan begynde i skole så snart man
selv føler sig rede til det - det afhænger altså ikke af forældrenes ambitioner men alene af barnets lyst til at gradvist lære at være en voksen. Der er intet galt i at en 4-årig studerer filosofi på universitetsniveau, hvis ellers han eller hun har bestået de kursuser der går forud for kursuset.
I Paradiset er der således ingen forskel på børn og voksne. Hvis nu det lykkes at lave en økologisk bil som overhovedet ikke forurener, så må 12-årige gerne føre den såfremt de har bestået de kursuser der fører til, at man må køre bil. I dag findes der idiotisk arbitrære regler som gør at 16-årige, der på alle måder er kvikkere og mere lærenemme end 76-årige, ikke må køre bil medens de 76-årige godt må.
Kollektivet
I Paradiset bor man normalt i et kollektiv. Kollektivet er selvforsynende med fødevarer og eksporterer sit overskud til andre dele af Paradiset - dog ikke mod betaling men i henhold til hvem der rimeligt bestiller varer fra kollektivet. Derudover specialiserer det enkelte kollektiv sig også i en eller anden gavnlig for Paradiset disciplin som f. eks. computerprogrammering i C#, dyrkning af tomater, helbredelse af syge træer eller hvad det nu måtte være. Så man kan sige at der er to facetter af ethvert kollektiv:
- Dets arbejdsmæssige nytteværdi.
- Dets hobbymæssige nytteværdi.
Husk at alt i Paradiset er indrettet således at det ufravigeligt og uden undtagelse
gavner Paradiset.
Arbejdstid
Man arbejder fire timer om dagen, fem dage om ugen i ni måneder om året. Resten af tiden har man fri om end det klart forventes af én, at man bruger sin fritid på aktiviteter der gavner Paradiset. F. eks. kan man i arbejdstiden bruge tiden på at dyrke roer medens man i sin fritid forsker i endnu mere potente former for psykofarmaka. F. eks. kan man i arbejdstiden bruge tiden på at være tandlæge, murer og skolelærer medens man i sin fritid udforsker frøers psykologi.
Forskellen mellem arbejde og hobby er altså, at arbejdet skal gøres (for at sikre Paradisets fortsatte funktion) medens fritiden kan bruges på alskens projekter som nok gavner Paradiset men som ikke er udslagsgivende for dets fortsatte eksistens.
Der er dog en regel om, at ingen må arbejde mere end fire timer om dagen, fem dage om ugen, ni måneder om året. Dette for at undgå, at folk slider sig selv op på at være altruistiske og samfundshjælpende. Det er vigtigt for Paradiset, at ingen medlemmer bliver stressede og/eller overbelastede. Og så snart verdens ressourcer er blevet frigjort til Paradiset, så vil der være så stort et overskud, at der slet ikke er behov for at man arbejder mere end tyve timer om ugen.
Uddannelse
De fleste uddanner sig i et mageligt tempo livet igennem. Man kan tænke på Paradisets skolesystem som lidt lig HF Enkeltfag: man tager det eller de fag man gerne vil, i det tempo man gerne vil, og opkvalificerer sig dermed til stadigt mere og mere spændende opgaver. Det væsentlige er, at man selv, helt frivilligt vælger hvilke fag man gerne vil have - og at man til enhver tid kan skifte kurs og vælge andre fag. Der findes jo nogle fag som er ganske praktiske - såsom læsning og skrivning - men det er alligevel den enkeltes helt eget valg, hvad han eller hun vil studere. Dog må man påregne, at de fleste fag forudsætter basal læsning og skrivning, men det betyder jo bare, at folk må tage læse og skrive kursuser hvis de vil lære hvad de nu end gerne vil lære.
Der er ikke noget med at man begynder at gå i skole når man er syv år gammel: det gør man når man selv er rede til det; nogle vil være 4 år gammel, andre vil være 12 år gammel. Det betyder intet, når bare den enkelte elev elsker at gå i skole fordi han eller hun
selv vælger hvad han eller hun vil.
I Paradiset er alle
garanterede ensartet og rimelig kost og logi, hvorfor børnene ikke behøver at studere efter at skabe sig en karriere og opnå en vis status i samfundet. Faktisk er alle lige værdifulde, jf. min artikel om
Lighedsprincippet, hvorfor det er helt fint at den ene gerne vil være skraldemand medens den anden hellere vil være hjernekirurg.
Sproget
I Paradiset er de nationale sprog afviklet til fordel for engelsk. Der er tre gode grunde til at vælge engelsk som verdenssprog:
- Engelsk er nemt at lære og ikke særligt rigidt hvorfor næsten alle kan lære det.
- Engelsk har et virkeligt stort ordforråd, hvormed man kan udtrykke sig ganske udmærket på engelsk.
- Engelsk er det i dag mest fremherskende sprog og hvorfor dog begynde at lære folk kinesisk?
Men i overgangstiden undervises der i både engelsk og det nationale sprog, om end man må påregne at skulle kunne engelsk for at tage en akademisk grad. Engelsk er basissproget som
alle Paradisets skrifter ultimativt vil udkomme på - og de bliver ikke oversat til andre sprog. Ganske vist skriver jeg dette her på dansk, men jeg skriver ikke flydende engelsk og lige p.t. er jeg kun interesseret i at etablere kirken i Danmark.