Indledning
Hvis man nærstuderer hinduernes ”helligste” tekst,
Bhagavad Gita (Guds Sang), så finder man en meget spændende og lærerig lille detalje: at vores tanker ikke stammer fra os selv, men derimod kommer fra det omkringliggende univers (altså fra Gud selv) (Bhagavad Gita 3:27). Det er jo en meget ny og formentligt også tabubelagt tankegang for folk der, som de fleste af os vesterlændinge, er indoktrineret med materialistisk nonsens om at det er hjernen selv der skaber tankerne og følelserne. I denne artikel skal vi udforske denne tankegang noget mere og kigge på hvad den har af følger for os mennesker her på Jord.
Baggrund
Jeg har mit religiøse og filosofiske ståsted i en blanding af verdens religioner: jeg har læst lidt om mange af dem og har fra hver af dem samlet lidt op, som jeg syntes var anvendeligt og brugbart at tage med mig på min videre færd igennem livet. Derfor tager jeg udgangspunkt i hinduernes påstand om, at alle psykiske fænomener er telepatiske fænomener der udspiller sig på det ”lærred” som psyken er. Da jeg også har lært en del fra de semitiske religioner, især når det kommer til forholdet mellem Gud og Satan, så er jeg endt op med at have en model omtrent som beskrevet nedenfor.
Materialismen
Materialismen er hele den forkvaklede og enfoldige idé, at kun det fysiske univers findes og at alle ting i det fysiske univers kan forklares med simple lovmæssigheder som blot mangler at blive afdækket. I dette verdenssyn er der ikke plads til Gud, engle, djævle, telepati, magi og alle de andre ting som ligger udenfor den ufatteligt lille og snævre mængde viden som videnskaben har stemplet som værende acceptabel (tænk her på, hvor meget videnskaben minder om Jesu kirke: vi alene vide!). Materialismen, der jo stort set intet fatter, hævder at universet er opstået ved en tilfældighed og at alt liv er det samme. Det svarer til at påstå at noget der er næsten uendeligt mere komplekst end en rumfærge er opstået af sig selv ved et tilfælde. Materialismen holder fast i at telepati ikke findes, også selvom ingen videnskabsmand – eller videnskabskvinde – nogensinde har modbevist eksistensen af telepati. Men kigger man materialismen efter i sømmene, så vil man hurtigt opdage, at den mestendels består af ufunderede påstande uden merit. At der blot er tale om at 117 videnskabsnisser sidder og udråber sig selv til kosmos’ overhjerne, uden noget at have det i, og derefter giver sig til at
definere (ikke opdage!) hvad vi andre må tro på eller ej.
Hvorom alting er, så gælder der i hvert tilfælde, at den materialistiske model af kosmos generelt ingen anvendelighed har og da slet ikke når det kommer til psyken – hvilket menneskehedens nærmest totale magtesløshed overfor de fleste psykologiske tilstande da også bevidner om. Den materialistiske model foreskriver implicit og eksplicit at hjernen er ophavet til alle de strømninger og tilstande der er i psyken. Den materialistiske model forklarer ikke hvordan det kan være, at folk kan modtage åbenbaringer og få nye idéer (en ny idé bygger jo dybest set på ny viden som
ikke er til stede i hjernen). Den materialistiske model, som er det normale for alle ateistiske modeller, forklarer stort set ingenting men påberåber sig alligevel at være den absolutte sandhed som ikke må fraviges (under implicit trussel om at blive forfulgt)
1.
Hvor forkvaklet og enfoldig den materialistiske model er, kan bedst ses af at videnskabsmænd og kvinder der tillader sig at vige udenfor den etablerede vrangviden bliver forfulgt og chikaneret på alle hånde måder: var videnskaben halvt så moden og modtagelig som den selv påstår, så ville sådanne nytænkere blive opmuntret og støttet på alle måder, men i stedet sker der lige det modsatte. Videnskaben
burde være en åben, frimodig og afslappet disciplin, i stedet er den en dum, forkvaklet og forhærdet disciplin.
Psyken
Psyken er et telepatisk lærred som formentligt fremkaldes af minimale elektroniske spændinger i hjernen. På psyken kan ”tegnes” alle de psykologiske fænomener vi kender til. Psyken er i nogle af os normalt helt sort og uden billeder, tegninger, og så videre. Andre er så vant til at tænke i tegneserier, billeder og grafer, at de slet ikke har en oplevelse af psyken som værende helt sort. Hvorom alting er, psyken er et sort rum hvori ukendte telepatiske magter kan og gør tegne idéer, tanker, følelser og andre psykologiske strømninger. Uden disse ukendte telepatiske magter ville vi alle altid blot føle et dybt, afslappet, uformelt velbehag som gjorde, at vi kun handlede og agerede når det var absolut nødvendigt - eller i hvert tilfælde meget sindigt. F. eks. ville vi, ligesom frøerne, bare kunne sidde stille hele dagen og intet foretage os, undtaget når vi blev sultne – så ville vi gå sindigt og roligt ud og anskaffe os noget føde, fortære det og så atter vende tilbage til udgangspunktet med at sidde stille og roligt og bare nyde at være til.
Psyken er hele tiden centrum for en evig kamp imellem det gode (Gud og dennes hjælpere) og det onde (Satan og dennes lakajer). Det gode giver os gode impulser der giver os lysten til at hjælpe og være omsorgsfulde, hvor det onde giver os onde impulser der giver os lysten til at skade og være fordomsfulde. Set fra en psykologisk synsvinkel, så er formålet med vores liv, at altid vælge det gode frem for det onde. Det kan dog være mægtigt svært fordi der ikke endnu ikke findes særligt mange gode kilder til at lære det enkelte menneske at skelne imellem det gode og det onde. Det er noget af hvad jeg håber på, at få rettet lidt op på i løbet af min levetid. Som James Allen forklarer, i hans værk
As a Man Thinketh, så er hver enkelt følelse og tanke i os med til at forme hvem vi bliver fremover. Forklaringen på dette fænomen er ganske enkelt, at både Gud og Satan (og diverse engle og djævle) konstant overvåger alt hvad vi tænker, siger og gør, hvorfor vi bliver holdt til ansvar for alt hvad vi tænker, siger og gør, hvorfor vi bliver formet i henhold til hvad vi tænker, siger og gør. Godkender vi den ene dag en dårlig tanke, så er det så godt som sikkert, at flere dårlige tanker beslægtet med den første dårlige tanke vil følge efter. Og ditto for gode tanker.
Psykose
Psykose er blot en tilstand af telepatisk besættelse, hvor den psykotiske påvirkes af så stærke telepatiske signaler, at denne på ingen måde kan modstå dem. Jeg har selv prøvet at være massivt psykotisk i årevis og det kendetegnende for min psykose var, at stemmerne åbent hånede mig mens de brugte uanede mængder tid på at forklare mig alle hånde (mestendels forkerte) ting omkring Gud, Satan, engle, djævle, telepati, magi og så videre. Ingen har endnu kunnet forklare mig hvordan det kan være, at jeg, der var en ateistisk-satanisk nihilist der udøvede faget datalogi, i løbet af nogle år blev omkodet til at være en troende filosof der i dag elsker frøer over alle andre. De fleste professionelle, indenfor psykiatri, ævler lidt om hallucinationer og så videre, men faktum er, at hallucinationer ikke kan oplære én målrettet til at være en anden end man var førhen. Og det er præcist hvad der skete i mit tilfælde: indeni alt ævlet og våset som stemmerne tilførte mig var der mange sandheder som jeg betragter som guld værd (denne artikel handler om nogle af dem).
Magi
Telepati og magi er meget nært beslægtede ved det, at mennesket er så psykisk svagt, at det ikke kan ændre virkeligheden ved hjælp af magi. Men et eller flere mennesker kan sagtens slå sig sammen og udøve magi på et offer på en sådan måde, at de meget konkret og meget mærkbart kan ændre offerets psyke i et tidsrum. I hvert tilfælde kan man ved hjælp af magi forårsage psykologiske ændringer i et offer: magikeren forestiller sig simpelthen de ændringer som han eller hun (nærmere ”den”, da det er svært at acceptere en udøvende sort magiker som værende et menneskeligt væsen) vil forårsage i sit offer, hvorefter magikeren bruger sin viljestyrke og sin tro på sine evner til at fremkalde de ændringer som magikeren søger at skabe.
Mange etniske og kulturelle grupper, herunder jøder (Kaballah), frimurere (Aleister Crowley), satanister og muslimer (Sufi) udøver magi. Men da Europa i årtusinder har ligget under for bibelfremkaldte tabuer omkring magi, så har disse grupper generelt valgt at leve så tilbagetrukket og hemmeligt som de overhovedet formår, hvorfor der ikke er mange der ved, at der nok findes i millioner af udøvende magikere i verden.
En øvet magiker kan skabe næsten enhver psykologisk tilstand i sit offer som han eller hun måtte ønske. Flere magikere der slår sig sammen i en gruppe kan så nemt som ingenting gradvist opøve fuldstændig kontrol over et vilkårligt offer og tvinge dette offer til at handle imod sine egne ønsker og overbevisninger.
Følger
Der er mange følger af at vi alle sammen hele tiden modtager vores psykologiske sammensætning udefra:
- F. eks. er det forkert at påberåbe sig ejendomsret på en idé: den er blevet givet til én udefra.
- F. eks. er det forkert at fantasere om dårlige ting: de former éns fremtidige væremåde.
- F. eks. er det forkert at være stolt af de idéer og følelser man har; de er blevet givet til én.
- F. eks. er det dumt at tro, at alt hvad der foregår indeni knolden på én er privat.
- F. eks. er det dumt at tro at Gud (og Satan) er uvidende om hvad man går og tænker.
- F. eks. er det dumt at acceptere éns mentale fængsel som værende sandheden, vejen og livet.
- Og mange flere.
I det hele taget må man, efterhånden som man forstår følgerne af denne artikel, helt ophøre med at rende rundt og tro, at man har noget der hedder privatliv: vi bliver alle sammen hele tiden fulgt nøje af Gud og Satan, og diverse andre ukendte entiteter, hvorfor det bedste er, at gøre hvad jeg kalder
at gå nøgen foran Gud: at altid tænke, tale og gøre tingene således at de er forsvarlige hvis man ”stod” foran Gud (hvilket skam er mægtigt svært, men ingen sagde, at det var kedeligt at være på den gode side).
Valget
Den største konsekvens af ovenstående er hvad jeg kalder
Valget: det evige valg fra nu til nu om hvordan og hvorledes man vil være, sige og gøre. Valget betyder, at man hele tiden kigger på sig selv, sine følelser og sine hensigter, og konstant forsøger at dreje disse i en bedre og bedre retning, således at man bliver mere og mere ærlig, kærlig og gavnlig for kosmos igennem hele sit liv – startende fra man er lille barn indtil man dør.
Valget betyder, at man (ideelt) hele tiden er akut opmærksom på alt hvad man føler, tænker, siger og gør, og konstant fravælger alle de impulser og hensigter der ikke tjener kosmos.
Kampen
Hvis man lærer sig at (næsten) konstant at holde øje med sin psyke, som var den et fjernsyn, og nøgternt observere de ting der foregår i den, så får man gradvist en fornemmelse af, at der sker et eller andet mystisk som er ganske ubehageligt: der finder en evig kamp sted mellem det gode og det onde. F. eks. kan man den ene dag vælge at ikke tage en fristelse der bliver budt én (f. eks. muligheden af at tage en kage mens ingen bemærker det), blot for at man den næste dag oplever en tilsvarende fristelse med endnu større styrke end man oplevede det dagen før. Sådan går der et par gange, hvor man bliver prøvet af Satan, indtil fristelsen helt forsvinder og man ikke længere tænker over lige netop den pågældende fristelse.
Årsagen til at denne kamp finder sted er ganske enkelt, at vi dødelige er blevet skabt til at kunne vælge imellem det gode og det onde, hvorfor der ufravigeligt må være en evig kamp om hver enkelt sjæl mellem det gode (Gud) og det onde (Satan). Men til tider kan den kamp være mægtigt irriterende og frustrerende.
Kampen er dog aldrig
evig af udfald: man kan
altid vende rundt og gøre det stik modsatte af hvad man hidtil har gjort; f. eks. kan en skingrende psykopat lære sig selv at elske sine omgivelser blot ved at kigge på alle de gode, dejlige sider der er i alle levende væsener. F. eks. kan en alkoholiker lægge sin alkohol på hylden blot ved at nå frem til den erkendelse, at alkoholen på ingen måde gavner vedkommende. F. eks. kan en hærdet kriminel gøre op med sig selv og sin livsstil og vende rundt på en tallerken og bagefter hellige sig at være så lig Gud som overhovedet muligt.
Psykofarmaka
En ting jeg ikke kan forklare med ovenstående model er, hvordan det kan være, at psykofarmaka (som jeg selv får) virker: jeg antager at der er tale om, at de pågældende besættere
respekterer psykofarmaka så meget
2, at de af sig selv trækker sig tilbage når offeret bliver påbegyndt medicineret. Men det kan også være, at moderne psykofarmaka har en eller anden indvirkning på hjernens evne til at modtage telepatiske signaler: jeg har i hvert tilfælde oplevet, at siden jeg blev påbegyndt medicineret med antipsykotisk medicin så har jeg stort set mistet den enorme idérigdom som jeg førhen havde. Min psyke er blevet stort set blank og mørk og tom, og der sker stort set aldrig noget derinde, undtaget når jeg sover og derfor drømmer (hvilket jeg så til gengæld gør yderst livligt, tak Gud for det).
Vantro
Du er sikkert fyldt med vantro – en yderst ubehagelig og dårlig følelse som Satan planter i hver enkelt af os for at få os til at afvise sandheden. Du sidder sikkert og synes, at jeg enten er psykotisk, bindegal eller måske dum. At jeg er helt afsporet og da bestemt ikke har fat i den lange ende. Men tro mig: jeg har prøvet lidt af hvert og den model af psyken som jeg fremlægger her er den eneste model der fuldstændigt forklarer hvorfor vi mennesker (og andre væsener) er som vi er: fordi vi konstant bliver bombarderet med forskellige psykologiske tests, lokkemidler og fordærv fra Satan og dennes lakajer. Prøv f. eks. at tænke på følgende ting og se om du kan forklare dem
rimeligt med materialismens forkvaklede vrangviden:
- Person X modtager en åbenbaring der fortæller X at han eller hun skal tjene Gud.
- Person X modtager en telepatisk belæring af ukendte stemmer der forklarer vedkommende ting.
- Person X modtager en idé til hvordan man kan lave en ny dims der kan hjælpe andre væsener.
- Person X modtager et varsel om noget der så sker kort tid efter.
- Person X bliver psykotisk (besat) og reagerer meget kraftigt imod sine normale tilbøjeligheder.
- Og så videre.
Materialismen har ingen forklaring på ovenstående fænomener – andet end at påstå, at der er tale om hallucinationer. Problemet, som materialismen har, er, at materialismen blindt fornægter telepati og derfor ikke kan forstå, at ikke alt i hjernen (rent faktisk: intet i hjernen) stammer fra hjernen selv. Alle signaler og alle impulser og alle følelser kommer altid udefra; nogle er yderst sublime og stammer vist fra Gud, andre er meget eksplictte og stammer oftest fra andre levende væsener. Faktum er, at folk igennem historien har modtaget alle hånde forskellige idéer og endda hele værker (f. eks. koranen) fra telepatiske kilder af ukendt oprindelse. Det er noget af hvad hinduerne forsøger at forklare, med stort held, hvor videnskaben bare vender det blinde øje til hvad der faktisk foregår i livet og ævler lidt om hallucinationer.
Engle og djævle
Det er måske lige værd at komme ind på
min model af engle og djævle. Fordi engle og djævle (små stemmer indeni psyken) spiller en stor rolle i manges liv også selvom videnskaben, med sin sørgelige inspiration fra den romersk-katolske kirke, forsøger at udrydde og bekæmpe enhver der mener anderledes.
Hvad er en engel og hvad er en djævel kan vi spørge os selv? Det traditionelle svar, der som de fleste traditionelle svar ingen værdi har, siger, at de er åndevæsener der lever i en dimension eller på et plan som er anderledes end os andre. Kender man lidt til telepati, astralrejse og Drakes ligning, så får man dog den tanke, at engle og djævle er noget helt, helt andet end det. Lad mig kort forklare:
- Telepati er kunsten at kommunikere ”ekstra-fysisk”3 fra psyke til psyke.
- Astralrejse er kunsten at forestille sig andre, fjerne steder så præcist at man kan se hvad der sker.
- Drakes ligning siger kort fortalt at rummet vrimler med liv: der er talrige befolkede verdener i Alt.
Givet ovenstående kan du måske forstå hvad der så følger. Hov, jeg må lige definere engle og djævle lidt nærmere:
- En engel er et væsen der tjener Gud (kosmos) af hele sit væsen.
- En djævel er et væsen der tjener Satan med dele af sit væsen.
Hvad så? Hvad prøver jeg at sige? Jeg prøver at sige følgende:
- En engel er et godt astralrejsende rumvæsen der benytter telepati til at kommunikere i os.
- En djævel er et ondt astralrejsende rumvæsen der benytter telepati til at kommunikere i os.
Englene arbejder utrætteligt for at skabe et bedre, mere kærligt, forstående og oplyst univers, hvor djævlene arbejder på at skabe lige det modsatte. Engle er normalt klar over at de er engle, hvor de fleste djævle ikke forstår at de er djævle – de tror bare at de gør hvad de der er det normale at gøre (som f. eks. menneskene på Jord).
Så min påstand er altså ganske enkelt, at vi mennesker der oplever engle og djævle i vores psyker er ofre for telepatiske signaler der stammer fra hhv. ekstrajordiske telepater og fra menneskelige telepater. Alt sammen meget svært at acceptere, med mindre man fatter at telepati er lige så virkeligt som tyngekraften.
Notater