Indledning
Jeg ser jo Gud som værende en uendelig-dimensionel "væren" (i stedet for "væsen"; et væsen er skabt, hvor en væren blot er) der når Gud ikke lige er optaget af at skabe et skaberværk fysisk set er et uendeligt stort tomt rum fyldt med uendeligt stærk skaberenergi.
I denne artikel vil jeg som sædvanligt gentage mig selv som en form for tidsfordriv (forestil dig at dette er en virtuel prædiken i en virtuel kirke ;-).
Gud er god
Ikke så mange er villige til at tro på det, men Gud er uendeligt god. Der er intet ondt i Gud!
De fleste tillægger dog Gud al mulig ondskab såsom de klager over Gud når deres elskede dør og den slags ting. Men det har intet med Gud som "person" at gøre. Det er ganske rigtigt, at Gud
tillader det onde, men det er ikke det samme som at Gud
vil det onde. Det skal vi komme mere ind på senere i artiklen.
Satan er ond
Mange vil gerne tro på, at Satan også er ond. Men det er rent faktisk sådan, at
al ondskab i kosmos har sit udspring i Satan - der igen kontinuerligt skabes af Gud, ganske som alt skabt kontinuerligt skabes af Gud. Så jeg siger altså, at Gud skaber Satan som så skaber det onde? Var det så ikke nemmere, at bare gøre som jøderne og påstå at det er Gud der skaber det onde? Både ja og nej... Gud
er uendeligt god - når Gud er sig selv. Men Gud er kun sig selv når Gud ikke skaber. Selve det skabte er i sin natur ondt fordi det ikke er perfekt, hvormed det er som en uperfektion.
Den måde jeg bedst kan lide at forklare det på, er, ved at forklare, at Satan dybest set er et sæt regler for udbredelsen af det onde. Et sæt regler der måske har en fysisk form ligesom os andre, hvilket jeg ikke kan udtale mig om, men som dybest set blot følger nogle "enkle" (for Gud) regler for hvordan og hvorledes Satan er.
Gode Gud og det onde
Der findes et meget berømt pseudo-bevis for at Gud ikke eksisterer, som bygger på, at så længe der findes ondt, så kan Gud ikke være Gud. Det pågældende "bevis" er det rene vrøvl, som så meget i menneskesfæren, hvorfor milliarder bevidst og ubevidst har taget det til efterretning og i dag lever i henhold til det (dvs. ikke længere tror på Gud).
Gode Gud og det onde er nemt at forklare. Man skal bare tænke matematisk-logisk på det (som f. eks. en dygtig datalog ville gøre det):
- Gud skaber Satan.
- Satan skaber det onde.
- Dermed opnår vi den matematisk-logiske perfektion: udfaldsrummet bliver perfekt fordi det nu indeholder hele den absolut positive del (kærligheden og afarter deraf) og den absolut negative del (hadet og afarter deraf).
Uden det onde ville skaberværket være uperfekt fordi vi dødelige ville ikke have vores egen fri vilje. Det kan bedst forstås ved at tænke på, at der er kun et fuldkomment optimalt valg i hver enkelt situation. Fandtes det onde ikke, så ville vi alle sammen vælge fuldkommen, perfekt optimalt i alle situationer. Dermed ville vi vælge identisk med Gud og ville ikke være til at skelne fra Gud. Hvad geniale Gud så har gjort er, at
opfinde det onde (det onde er skabt, i modsætning til det gode som altid vil bestå da Gud er rent god!) således at vi dødelige har
friheden til at vælge det onde. Hvilket vi mennesker desværre gør med stor iver og hensynsløs tankeløshed, men det er en anden historie. I hvert tilfælde kan man sige det på den her måde:
- G = mængden af det gode.
- O = mængden af det onde.
- A = G U O
Altså er Alt (kosmos, Gud og skaberværket) mere end blot godt. Gud har altså
skabt alle onde fænomener, lige fra hovedpiner over til rovmordere, så at vi dødelige har muligheden for at
vælge det onde. Længere er den ikke: vi har alle sammen rig lejlighed til at udforske det onde således at vi har fri lejlighed til at udøve vores egen fri vilje. Uden det onde, altså det uoptimale til anti-optimale, ville vi ikke kunne vælge.
Valget
Valget er helt bestemt et af de store temaer for dette univers: at vælge i medgang og modgang er livets gang.
Efterskift
Nå, jeg har en aftale, måske jeg afslutter denne artikel en anden gang. I hvert tilfælde gælder, at det onde er godt fordi det giver os en realistisk, alsidig oplevelse af det at være i live. Hvilket ikke er det samme som at det er behageligt at falde for en af Satans talrige fristelser. Men der er åbenbart en vis portion lidelse i det, at være menneske på Jord, hvilket hænger fint sammen med min påstand om, at Jord er en del af Helvedet.