Indledning
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg mener, at de semitiske tekster
1 mestendels er forfattet af Satan selv. Det er en holdning som jeg har haft siden jeg begyndte at læse Det Gamle Testamente og igen og igen blev chokeret over hvor ondt og afstumpet et værk det er. Havde Moses ikke forekrevet at afvigere skulle stenes, så ville alle mulige søde og dejlige lillesøstre i Iran ikke blive stenet nu om dage som følge af at de tillod sig at blive forelsket i en fremmed mand.
Jeg vil her ikke gå i detaljer med min kritik af de semitiske værker - det vil jeg overlade til
www.biblen.info og
Skeptic's Annotated Bible der har det som deres speciale at påpege hvor afsindigt afstumpede og vanvittige værker de semitiske skrifter er.
I stedet vil jeg prøve at forklare hvordan jeg ser situationen med forholdet mellem Gud og mennesker.
Baggrund
Gud er et multi-dimensionelt energivæsen hvis fysiske aspekt er et uendeligt stort uendeligt tomt rum. Alt indeni Gud er altså noget som Gud skaber. Det har uendelig betydning for hvordan og hvorledes jeg opfatter Gud og kosmos.
Det vigtige i denne sammenhæng er dog, at Gud er identisk med Alt (sig selv plus det kontinuerligt skabte skaberværk). Det betyder nemlig, at man
aldrig kan miste kontakten med Gud: vi er alle sammen en ægte delmængde af Gud, hvorfor vi aldrig kan skilles ad fra Gud. At Gud er i sig selv er et uendeligt stort tomt rum hvori der intet sker (udover på Guds private frekvenser) betyder at man aldrig kan rejse
ud af Gud: uanset hvor længe man rejser i nogen retning, så vil man altid befinde sig indeni Gud.
Altså
kan man ikke miste kontakten med Gud. Hvad man derimod kan gøre, er, at fjerne sig fra Gud. Ikke fysisk, men psykologisk og vanemæssigt. Man kan igennem en god forståelse af Gud, herunder at Gud er uendelig kærlighed og intet andet, nemt selv se hvor man afviger fra det guddommelige ideal.
Skaberværket
Skaberværket, som jeg kalder universet, er et helt igennem skabt fænomen som Gud skaber fra nu til nu så længe det udspiller sig. Det betyder blandt andet, at Gud altid har fuldstændig, ubegrænset kontrol med
alt hvad der sker i kosmos. Intet kan ske, uden at Gud skaber det!
Vi dødelige, som jeg kalder rumvæsener, mennesker, dyr, planter, bakterier, vira, og så videre, bliver alle sammen skabt kontinuerligt så længe vi lever. Gud husker simpelthen 100 procent præcist hvor mange celler vi består af og hvordan atomerne indbyrdes er placeret i forhold til hinanden. Det lyder måske helt fantastisk, men Gud er uendelig af størrelse, hvorfor Gud har en uendelig stor og præcis hukommelse. Intet kan være, uden at Gud husker dets væren!
Religionerne
Religionerne på Jord tjener officielt til at bringe folk nærmere på Gud. Men da Jord er en helvedesverden, så sker lige det omvendte (som altid i Helvedet):
- Jødedommen lærer folk, at de er Guds udvalgte, også selvom Gud er et uendeligt retfærdigt væsen og derfor ikke udvælger nogen som helst.
- Katolicismen lærer folk at Gud har brug for en personlig stedfortræder på Jord, også selvom Gud er Alt og derfor ikke kan have en stedfortræder (kun Gud er perfekt!).
- Protestantismen lærer folk, at Gud er en afdød aramæisk jøde ved navn Y'shua, også selvom Gud aldrig tager form som en dødelig da det ville være uretfærdigt overfor alle andre dødelige (som så kunne indvende: "Gud, hvorfor blev du ikke mig?").
- Islam lærer folk at Gud er en streng, straffende, hævngerrig sadist der ynder at man slår uskyldige ihjel med terror.
- Hinduismen lærer folk, at Gud er en polyteistisk forsamling af alskens dybt bizarre og perverse guder der går ind for enkebrænding og kastesystemet.
- Buddhismen lærer folk, at Gud slet ikke findes og at man bare skal drømme om at blive til ingenting.
Så mit syn på sagen er, at
alle store jordiske religioner
fjerner folk fra Gud frem for at bringe dem nærmere på Gud. Selvfølgeligt gælder dette også alle de små religioner som Scientology, Jehovas Vidner, Mormonerne, etc.
Kristendommen er klart den værste af dem alle sammen, eftersom den indsætter en afgud (Jesus) imellem Gud og mennesket. De kristne er meget stolte af at Jesus angiveligt er en slags bro mellem Gud og mennesket, men Gud har
aldrig nogensinde brug for en sådan bro! Gud er alvidende, alting og perfekt! Gud ved altid 100 procent hvad der foregår indeni hver enkelt af os og lytter altid med på vores tanker, følelser, valg og sanser altid alle vores gerninger - som Gud forresten har kendt i al evighed eftersom Gud er perfekt alvidende og derfor har kendt al fremtid i al evighed.
Buddhismen er også for dum ved det, at den helt benægter Gud. Men mange buddhister beder selvom de ikke rigtigt aner hvem eller hvad de beder til - andet end måske til en afdød fyr med titlen Buddha. Og enhver der direkte eller indirekte beder til Gud i virkeligheden en troende der blot ofte ikke selv ved at dette er tilfældet. Selve det at
håbe på et eller andet er en tavs, uudtalt bøn som Gud opfatter og måske virkeliggør, efter regler og naturlove som vi endnu ikke har afdækket.
Mennesket
Jeg tror at det er vigtigt at enhver ved, at de
altid er i kontakt med Gud: hvad enten de beder eller ej. Forskellen på at bede og ikke bede er, så vidt jeg kan afgøre det, at man med bønnen giver Gud en
tilladelse til at ændre éns virkelighed på den ene eller den anden måde.
Mange kan ikke forstå, at Gud ikke bare opfylder alle deres bønner. Det er jo ganske åbenlyst, at kosmos ville være en total galeanstalt, hvis Gud gjorde det. Hvad nu hvis jeg bad om at alle japanere skulle blive grønne i huden i morgen kl. 12:00? Skulle Gud efterkomme den bøn? Nej, vel. Og sådan er det med alle bønner - de griber ind i skaberværkets udfoldelse og forandrer fremtiden på uforudsigelige (for os dødelige) måder der kun i yderst sjældne tilfælde tager hensyn til alle der bliver påvirket af dem.
Det er vigtigt at forstå, at det nuværende skaberværk (det som vi lever indeni) er baseret på nogle regler om frihed, medgang og modgang som jeg endnu ikke helt har grejet. I hvert tilfælde gælder, at vi alle har
frihed til at
vælge i modgang og medgang. Desværre er alle vi mennesker meget uvidende, hvorfor vi altid vælger uoptimalt for kosmos.
At bede er på sin vis en form for uerkendt oprør imod Gud: det er en forkastelse af den tilstand som skaberværket har på bønnens tidspunkt og gør dermed uerkendt oprør imod det skaberværk som Gud allerede har skabt til os. På en anden måde er en bøn til Gud en slags fornærmelse imod Gud: Gud
skaber kontinuerligt virkeligheden for at vi skal bruge os selv til at ændre den i den retning vi gerne vil have den ændret. Så er det da lidt fornærmende at bede Gud om at gøre éns eget arbejde for én.
Det sagt, så kan det være mægtigt givtigt og lærerigt at bede til Gud. Især med hensyn til det indre psykologiske klima i hver enkelt af os, kan bøn have stor betydning. Jeg bad f. eks. for et par år siden om, at jeg måtte få et værdigt liv (jeg lider af skizofreni) og i dag kan ingen se på mig, at jeg lider af skizofreni (måske udover min ekstreme vægt, som er meget almindelig for psykiatriske patienter da meget medicin forøger appetitten).
Man kan altid bede til Gud, men man skal aldrig forvente at Gud træder til og lever éns liv for én. Især kristne har det med at bede Gud om at leve deres liv for dem ved at hele tiden tigge og bede Gud om råd og vejledning til hvordan de skal vælge og handle i næste situation. Gud har givet os livet, døden og valget - mere kan Gud næsten ikke give os, uden at gå hen og blive en ensidig diktator der mekanisk lader os leve tomme, hule liv uden egen frihed. Så i stedet for at tigge og bede Gud om råd og vejledning til hvordan du skal vælge og handle, så brug den udmærkede hjerne du er blevet udstyret med: det er derfor Gud har skabt hjernen; for at vi skal bruge den!
Fast tro
Alle vi troende oplever vist en varians i hvor stærkt og hvor meget vi tror. Det skal man ikke tage så højtideligt; blot altid huske på, at Gud
er og at man altså har dage, hvor Satan giver én følelser af tvivl og usikkerhed - eller ligegyldighed. Satan prøver nemlig hele tiden hver enkelt af os for at se om vi stadigvæk tror og om vi stadigvæk holder fast i troen. I min erfaring kan troen aldrig blive tom og hul, hvis blot man husker, at det er
Gud som kontinuerligt skaber universet.
Som jøderne siger det: det ultimative bevis for at Gud er, kaldes virkeligheden. Uden Gud, ingen virkelighed. Tænk f. eks. på at selve ordet
virke-lig-hed betyder noget i retning af "
der hvor der kan virkes". Gud skaber kontinuerligt den fysiske, metafysiske og psykologiske virkelighed hvori vi kan vælge, handle og udfolde os. Husk bare altid på det, og du vil nok aldrig miste din tro på Gud.
Efterskrift
De fleste religioner på Jord er et klart udtryk for at menneskeheden fra Jord er en yderst uvidende livsform. Satan har virkeligt hygget sig gevaldigt i mange tusinde år, men der er ikke mange der har opdaget det endnu:
- Hvis du snitter forhuden af dit barn, så kommer barnet til at være nærmere på Gud.
- Hvis du vasker hår i vand udråbt til helligt, så kommer du nærmere på Gud.
- Hvis du dræber sagesløse fremmede med terror og bomber, så kommer du nærmere på Gud.
- Hvis du bader i verdens mest forurenede flod og holder kastesystemet i hævd, så kommer du nærmere på Gud.
- Hvis du beder til Buddha og ønsker at blive til ingenting, så kommer du nærmere på Gud (dvs. idealet, den perfekte væremåde).
Notater