Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Gud og præferencerne

RSS

Indledning

Det er en kendt sag, at ikke to mennesker har præcist de samme præferencer1.  Hvad der er en meget mindre kendt sag er, hvordan det kan være.  Hvordan kan det lige være, at vi alle sammen "udvikler" (tilvælger) forskellige præferencer?  Hvorfor er vi ikke bare alle sammen fuldkommen identiske og fuldkommen enige om at McDårlig er affald og at Thise Mælk er godt?

Det er et meget komplicieret emne som jeg kun kan håbe at røre toppen af isbjerget på.  Men jeg vil forsøge så godt jeg kan.

Faktorer

Der er i kosmos to store telepatiske entiteter: Gud og Satan.  At disse er telepatiske vil mange fornægte, men idioti er intet nyt for menneskeheden, så det vil jeg ikke bruge mere tid på.  At Gud og Satan ufravigeligt må være og er telepatiske entiteter kan ses af flere ting:

  1. Gud ved alt i kosmos, altså også hvad vi hver især tænker og vælger og siger og gør.
  2. Satan ved nok om alt i kosmos til at kunne overvåge og friste os alle sammen som det passer Satan.
  3. Der findes såkaldte åbenbaringer - påståede budskaber fra Gud (oftest er de fra Satan eller en tjener af Satan) som klart er telepatiske.
  4. Der findes såkaldte indfald - oplysende, hjælpende fremmede idéer som kommer til os hver især i ny og næ, oftest når vi har brug for det.

Hvis Satan ikke fandtes, så ville alle kilder til det onde (det ukærlige, det ubehagelige og det ulykkesskabende) være væk.  Så ville vi alle sammen være 100 procent perfekte og dermed 100 procent identiske.  Satan er altså en forudsætning for individet og den individuelle oplevelse af livet.

Forrige liv

Jeg mener det jo endegyldigt sandt, at reinkarnation gør sig gældende for alle sjæle i kosmos (rumfolk som mennesker som dyr som planter, etc.) helt ned til niveauet af celler og vira.  Jeg mener at nogle præferencer er ting som er indlært i tidligere liv og som sjælen så husker på tværs af sine liv.  F. eks. er jeg normalt slet ikke til klassisk musik (jeg savner stemmer og bass), men alligevel har jeg en underlig præference for Bach når og kun når Bach laver musik med cembalo.  Af en eller anden årsag er jeg helt vild med cembalo.  Alle forklaringer kan tænkes, men måske jeg engang selv har spillet cembalo.  Måske et familiemedlem eller en ven engang har spillet cembalo og dermed har gjort mig bekendt med dette dejlige instrument.  Altså i et tidligere liv; i dette liv er det rent et tilfælde, at jeg opdagede Bach og hans concerter med cembalo - også selvom jeg ikke tror på tilfælde...

Præferencer

De fleste præferencer kommer til os som en højst subjektiv oplevelse af hvad der nu end er mål for en præference.  Da Satan er kilden til al subjektivtet og al individualitet i kosmos, så er langt, langt de fleste præferencer sataniske af natur.  Også selvom man ikke behøver at hidse sig op over det - its a matter of life and so it remains.

Når vi udvikler en ny præference, så sker der en mikroskopisk "spiritual battle" (åndelig kamp) indeni os: vi tilbydes den nye præference og et eller to alternativer til den (såsom "acceptér eller forkast"), hvorefter vi personligt træffer vores valg: vil vi leve med den pågældende præference fremover eller ej?  For de fleste er det at vælge en ny præference noget der sker så hurtigt og ubemærket, af dem selv, at de blot gør det uden at ænse at de har gjort det.  Det er forholdsvist sjældent, så vidt jeg kan se, at man tager sig tiden til at overveje en ny præference frem og tilbage i et par uger, inden man træffer sit valg for eller imod.

Eskalation

Eskalation betyder "forøgelse" eller "forstørrelse" eller "forstærkelse".  Satan er den der er ansvarlig for at esklalere alt det dårlige vi gør således at vi gør det i større og større grad.  Enhver ryger kender jo den med at de lige skulle smage en smøg og ti år senere var de kæderygere.  Enhver dranker kender den med, at de lige skulle smage en øl og tyve år senere var de alkoholikere.  Satan eskalerer altså vores dårlige valg således at de kommer til at berøre flere og flere og volde mere og mere ulykke overalt.  F. eks. kan man sige at Holocaust blot var et spørgsmål om, at Satan fik eskaleret en bindegal mands (dvs. Hitlers) had imod jøder til at gradvist omfatte en hel nation som så gik amok på jøderne i et klart uretfærdigt orgie af masseslagteri og masseslaveri.

Når man vælger sig en ny præference, så bør man altid være opmærksom på, at hvis det er et dårligt valg, så vil det komme til at forfølge én i lang tid - lige indtil man ændrer sit valg og tager den hårde og ofte langvarige kamp med at kvitte sig smøgerne, alkoholen, eller hvad det nu end er (det kan også sagtens være en simpel ting som at køre for stærkt, snyde i skat, føle sig selvgod, etc.).

Efterskrift

Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du altid velkommen til at skrive til mig på .

Notater

1Også selvom nogle gifte kvinder tror, at deres opgave er, at have præcist de samme præferencer og holdninger som deres ægtemand.