Indledning
Jeg har tidligere skrevet en engelsksproget artikel med titlen
The Dynamics of Hell eller noget i den dur. Jeg ved i skrivende stund ikke hvor den er henne af, men jeg har for 7.000. gang opgivet at kode (pga. min lidelse: skizofreni) og er derfor atter vendt tilbage til min hjemmeside for at forsøge at oplære dig, kære læser, i lidt mere af hvad der er mellem himmel og jord.
Baggrund
Jeg har ofte nok skrevet at Jord er en del af det som vi kalder Helvedet. Det er ikke en idé jeg er alene om at have; hinduerne, buddhisterne, de kristne og velsagtens også muslimerne har længe ment, at Jord er en del af Helvedet. De vestlige religioner går dog meget stille med dette, måske fordi man ikke mener at den almindelige befolkning kan tåle at vide, at den p.t. lever i Helvedet.
Jeg vil ikke her gentage hvorfor Jord er en del af Helvedet, blot sige: lad de seende se og de blinde ej indse. Med andre ord: enten kan du selv, af egen kraft, konstatere at Jord er en del af Helvedet, ellers er du nok et tabt tilfælde der lever resten af dit liv i åndelig blindhed.
Helvedet
Denne artikel skulle gerne handle om helvedets dynamikker. Det er nemlig sådan, at der findes en lang række regler og dynamikker for hvordan en helvedesverden fungerer. Hvis disse regler og dynamikker ikke gælder, så vil den pågældende verden lynsnart omdanne sig selv til at være en paradisisk verden (som er det modsatte af Helvedet, i min ordbog).
Det er værd at bemærke, at man kan klassificere en given planet efter hvor tæt den er på Gud (+uendelig) eller på Satan (-uendelig): alle de verdener der er tættere på Gud end på Satan (altså over 0), kalder jeg for paradisiske verdener. Alle de verdener der er tættere på Satan end på Gud (altså under 0), kalder jeg helvedesverdener.
Derudover gælder at det
normale ude i kosmos er, tror jeg, at verdener er befolkede med så kloge og dejlige væsener, at de naturligt og uden besvær udvikler sig i retning af at være nærmere og nærmere Gud. En udvikling som man også ser tegn på i skyggerne af aktiviteten på Jord: f. eks. stener menneskeheden normalt ikke længere folk, hvorfor man må sige at menneskeheden har nærmet sig Gud.
En paradisisk verden vil normalt have så biologisk kloge og veloplærte borgere, at den nærmest er garanteret at vedblive med at være en paradisisk verden i al evighed: fordi borgerne evigt og altid gør hvad der skal gøres, for at bringe hele deres verden tættere og tættere på Gud. Omvendt gælder i en helvedesverden som Jord, at befolkningen er så tilpas uvidende, at den mere eller mindre overlagt gør hvad der skal til, for at dens hjemverden bliver mere og mere lig det mest intense helvede man kan forestille sig.
Regler og dynamikker
Hvad er disse regler og dynamikker så? Jo, lad os tage et kig på et tilfældigt udvalg som formentligt kan hjælpe dig til at indse, hvorfor Jord er inde i det vi kan kalde en eksponentielt selvforstærkende tilstand af helvedet. Betragt gerne tilstanden Helvedet som en slags planetær sygdom som
kan ramme uheldige verdener såsom Jord. Her på Jord er helvedetskimet jo selve menneskeheden: uden menneskeheden, så ville Jord være en paradisplanet den dag i dag, men pga. af menneskeheden, så er den en stadigt mere intenst sydende form for helvede.
Selvforstærkning
Først og fremmest gælder, at en verdens befolkning
normalt, altså med mindre en blid eller akut revolution forekommer, vil tilstræbe at forstærke den tilstand som den pågældende verden er i. I paradisverdener tilstræber hovedparten af befolkningen at skabe en bedre og bedre verden. I helvedesverdener tilstræber hovedparten af befolkningen at skabe en værre og værre verden - ganske som man ser her på Jord.
Inerti
Dernæst gælder, at der er en enorm inerti i alle verdener: det kræver enorme mængder energi at vende en verden om fra hvad den førhen var til det omvendte. F. eks. er det så godt som umuligt at vende en paradisisk verden om til at være et helvede og f. eks. er det så godt som umuligt at vende en helvedesagtig verden om til at være et paradis, med mindre man har med en meget modig, klog og altruistisk befolkning at gøre.
Rig og fattig
I en paradisisk verden findes der næsten ikke nogen sociale forskelle: alle er omtrent lige rige og man gør normalt ikke brug af penge. I en helvedesverden findes der ekstremt stor forskel mellem rig og fattig. Alt sammen som et tegn på at Satan har haft held til at plante, dyrke og høste egoisme på den pågældende helvedesverden.
Magt og afmagt
I en paradisisk verden findes der næsten ingen forskel i magt mellem de forskellige væsener: enhver har ret til at tale frit uden at blive forfulgt og/eller gjort nar af. I en helvedesverden derimod, er det kun en forsvindende lille procentdel af befolkningen der har magt - og det endda magt over både folk og fæ (her skal man huske på, at dyrene ikke er skyldige i nogle handlinger der skulle kunne give andre magt over dem, hvorfor ingen burde have magt over dem).
Rask og syg
I en paradisisk verden bruger hele befolkningen en stor del af sin energi på at sikre at der ingen sygdomme er, og at ingen derfor bliver ramt af sygdomme. I en helvedesagtig verden er det kun de sygdomme der skønnes lukreative, i økonomisk henseende, som der gøres noget effektivt for at stoppe: igen er det grådigheden der driver værket i Helvedet, hvor det altid er altruismen der er drivkraften i Paradiset.
Egoisme og altruisme
Ordet altruisme er på Jord næsten glemt og igennem tiderne forvansket til at være et eller andet råddent med pædofile munke og præster der render rundt og
foregiver at de er åh-så-altruistiske. I en paradisisk verden er alle borgere oplærte til at
altid være 100 procent altruistiske (men da kun Gud er perfekt, så vil de også i ny og næ fejle i så henseende). I en helvedesverden som Jord er hovedparten af befolkningen oplærte til at tage vare på sit og ofte også til at bare passe sit - begge er skjulte, oftest uerkendte former for egoisme hvor den enkelte sætter sit eget indbildte tarv over samfundets og verdens tarv.
Gud og Satan
Husk altid på, at Gud og Satan er virkelige entiteter. Og at Gud vejleder og hjælper de der går med ydmyg altruisme i hjertet, medens Satan vejleder de der går med hovmodig egoisme i sindet. Det betyder med andre ord, at Gud giver blide impulser til at hjælpe, elske og beskytte, hvor Satan giver hårde impulse til at udnytte, hade og misbruge. Det betyder så igen, at Satan er herren bag alle de stakkels skæbner der helliger sig deres liv at leve et materialistisk, mammon-orienteret liv. Satan er, som Paulus også er inde på, denne verdens herre, hvorfor de fleste ting på Jord er udformet som i Satans våde drømme.
Forkert magt og rigtig agt
I paradisiske verdener findes der som allerede sagt ikke rigtigt nogen magt: alle er lige foran Gud. Det betyder i praksis at man allerhøjst kan opnå stor
indflydelse ved at være meget klog og vis i hvad man vælger, siger og gør. I Helvedet er det lige omvendt: jo mere psykopatisk, jo større indflydelse (kig rundt på verdens tidligere præsidenter og Danmarks tidligere liberale statsministre og du vil opdage et mønster: jo mindre de har at byde ind med, jo mere magt får de). Årsagen til dette er ganske enkelt, at Satan nidkært og vedvarende manipulerer med massernes holdninger, herunder hvad de frygter og ikke frygter, for at få sat de allermest elendige og uduelige størrelser ind i de allermest vigtige og omsiggribende embeder. Eksempler på dette fænomen er Ronald Reagan, Margareth Thatcher, George Bush Sr., George Bush Jr., Stalin, Hitler, Anders Fogh Rasmussen og så videre. I Helvedet er dårlige ledere så talrige som bladene på træerne! Omvendt ser man også, at de folk der har den rigtige agt, altså som vil verden gode, kærlige og herlige ting, næsten ingen magt får i Helvedet. Årsagen er igen at Satan spiller på folks frygt for deres egne såkaldte egoistiske interesser (i virkeligheden findes der slet ikke nogen egoistiske interesser: udtrykket dækker over et paradoks), hvorfor folk igen og igen lokkes og forledes til at handle imod Alts og eget tarv.
De undertrykte gode og de herskende onde
Som allerede sagt, så er det i Helvedet normalt de allerværste psykopater der kommer til magten - undtaget måske i ny og næ i halvsocialistiske lande som Danmark, hvor venstrefløjen så vinder magten for en stund. Det betyder i praksis at alle de gode sjæle (de gode sjæle udgør over 90 procent af alle sjæle i kosmos)
ikke får magten, hvorfor de lever med psykopatiske ledere der hersker og dirigerer og straffer og udnævner og giver skattelettelser til alle vennerne, medens de selv står udenfor magten. Det er igen et udtryk for at Satan målrettet og meget, meget effektivt går efter at få sat de allermest forkerte størrelser ind på de allervigtigste poster i samfundet.
Penge og blindhed
Få ved det, men penge blænder: penge forblænder. Det betyder, at folk der fokuserer på penge i farten normalt glemmer hele formålet med skaberværket: at være et evigt, herligt og dejligt hjem for alle levende væsener. De der
vælger at sætte deres lid til at penge kan ordne alt og at penge er svaret på alt mister stort set al visdom og klogskab og ender ofte op som tumbedumme træmænd som f. eks. en tidligere statsminister i Danmark: en slags biokemisk mekanisme der kan trækkes op og hvis eneste formål er at fare rundt og rappe om at der skal spares alle vegne. I paradisiske verdener opererer man normalt slet ikke med penge da de har den højst uønskede egenskab, at folk mister det store overblik og i stedet helliger sig at prøve at udregne alt i tal - og intet levende væsen kan blive reduceret til nogen som helst mængde tal.
I Helvedet gælder, at jo mindre en person har at byde ind med (overfor samfundet og kosmos som helhed), jo rigere vil den person blive. Tag f. eks. Bill Gates som et eksempel på det: manden blev verdens rigeste mand på at give verden en række elendige software produkter der var så ustabile og upålidelige, at de kostede verden en formue hver eneste dag. Omvendt findes der i milliardvis af folk der livet igennem forsøger at gøre livet til en god, behagelig oplevelse for alle de støder på - og de belønnes normalt med usle lønninger og gives ingen indflydelse i Helvedet.
Engle og djævle
Det er altid værd at skelne imellem engle og djævle: englene værende de der helliger sig deres ofte små, ubetydelige liv at gøre verden og dermed kosmos til et bedre sted for alle sammen. Djævlene værende de der helliger sig deres ofte store og ganske betydelige liv på at gøre verden og dermed kosmos til et værre sted for alle - også selvom de ikke selv kan indse det, da de er blevet blindet af deres valg. Heldigvis er der 99 engle for hver djævel, så selvom djævlene har fat i de store linjer, så opnås en slags balance, hvor hele kloden sindigt falder i afgrunden, alt imens mange har det ganske udmærket.
Religionerne
I Paradiset tror folk normalt på Gud. Og intet andet. Der er ingen profeter, ingen hellige mænd og ingen repræsentanter for Gud. Der er blot den umiddelbare, vaskeægte oplevelse af Gud som alle troende har indeni sig selv - og den oplevelse er i sig selv vejledning nok for de fleste. I Helvedet, derimod, har Satan typisk formået at lokke de lokale til at tro at en eller anden sindssyg stodder var et helligt væsen fra Gud. Typisk får Satan også prakket de lokale alle mulige infamt ondskabsfulde religiøse forordninger på, således at de lokale render rundt og stener (jøder), brænder (kristne) og halshugger (muslimer) alle de som man ikke umiddelbart gider gøre en indsats for at forstå. På Jord ser man dette i kraft af de semitiske værker og alt det andet ævl og vås som semitterne i deres årtusindår lange vanvid har fået bragt til verden. Jord kan ikke frigøre sig fra at være en helvedesverden indtil Jord opgiver de semitiske værker for evigt.
Gud og Satan II
Satan fifler jo ofte med de svage (djævlenes) psyker således at djævlene tror på Satans løgne og bedrag. Kigger man her på Jord, så ser man, at Gud oftest "forstås" som værende en sadistisk, utilregnelig og uretfærdig størrelse som de fleste vender ryggen til eller også bliver vanvittige af at prøve at forstå. I virkeligheden er Gud uendeligt god på alle måder. Alt det onde i kosmos stammer fra Satan, som giver det onde til de dødelige blot for at de dødelige skal have friheden til at være anderledes end Gud.