Indledning
Folk er så optagede af at skyde skylden for al verdens ondskab på Gud, at jeg nærmest er ved at brække mig. Faktum er, at Gud giver os livet, virkeligheden og tiden, og med de ting kan vi så gøre hvad vi vil. At vi mennesker er grådige røvhuller hvis eneste formål ser ud til at være, at hurtigst muligt få hærget og ødelagt Jord totalt, er ikke Guds skyld. Nogle vil så indvende, at Gud bare kunne skabe os så vi var perfekte engle til evig tid. Men det er ikke muligt under de principper som ligger til grund for dette univers: at vi hver især udvikler os fuldkommen individuelt både med hensyn til retning, indhold og hastighed. Derudover gælder, at hvis vi var perfekte engle, så ville vi ingen frihed have. Og så ville vi rende rundt og klage over, at vi ingen frihed havde. Det onde er forudsætningen for vores personlige frihed, da vi ellers intet ville have at vælge imellem. Så ville vi kun kunne vælge den absolut mest perfekte optimale kurs igennem alle valg til alle tider. Vi ville da ganske vist være som Gud, men vi ville også have mistet vores frihed til at være som vi vil være. Hovedproblemet med Jord er simpelthen, at folk ikke lærer, at Alt afhængiger af hvad vi hver især vælger. Vælger vi at være gode, flittige, dygtige, kloge, hensynsfulde og så videre, så vælger vi at gøre Alt til et bedre sted at være. Vælger vi det modsatte, som de fleste vælger det i et materialistisk samfund som Danmark, så vælger vi at gøre Alt til et dårligere sted at leve. Gud skaber rammerne (universet) og lader os så selv vælge hvad vi vil gøre med de rammer som Gud skaber - og hvordan alting skal lægges tilrette i vores liv.
Jeg ville ønske at folk tænkte mere over alle de ting som Gud giver os:
- Gud sørger for at de fleste farer på Jord er meget moderate. Der er nogle undtagelser såsom hajer m.m., men mon ikke bare de dybest set beretter om, at vi mennesker faktisk ikke har det store at gøre i hajfyldte farvande? Vi mennesker er og bliver landkrabber, uanset hvor stolte vi så er af at sejle rundt i både.
- Gud sørger for at insekterne er så små, at de blot er en svag kilde til irritation. Forestil dig, at Gud havde skabt myg som 20 cm eller 50 cm store flyvende insekter der lige kom forbi i nattens mulm og mørke og sugede os totalt tomme for blod.
- Gud sørger for at klimaet næsten overalt på kloden er således at vi mennesker kan leve i det. Javist, ja, vi brokker os altid over den kolde vinter, den varme sommer og det fugtige efterår, men er vi mon ikke dybest set utroligt heldige for hvad vi får? Andre ude i verden ville dræbe for at få hvad vi har her i Danmark: rigeligt med vand.
- Gud sørger for at de mest almindelige sygdomme, såsom influenza, er ganske milde og næsten ingen skade gør. Tænk sig hvis spedalskhed var en ganske almindelig sygdomme som man kunne få blot fordi man kom ind i et lokale hvor en eller anden var smittet med sygdommen havde været.
- Gud sørger for at forfærdelige forbrydelser såsom mord, voldtægt, pædofili og så videre er meget sjældne. Tænk sig hvis alle mennesker var sådan indstillet, psykisk, at de fandt det helt rimeligt og normalt, at gå ud og voldtage m.m. De fleste mennesker tænker ikke over det, men Gud er ophavet til alting i kosmos herunder også vores psykiske inklinationer (om end en del af dem har været en tur igennem Satan og derfor er blevet inverteret til at være totalt perverse og afsporede).
- Gud sørger for at folk har lyst til at gøre ting og sager. F. eks. har mange mennesker lyst til at gøre et eller andet for andre, uden de dog skænker det en tanke, hvor den lyst kommer fra. Som åndeligt blinde antager de bare, at det er deres egen herlighed der er skyld i, at de har lyst til at hjælpe andre.
- Gud sørger for at f. eks. skæg ikke vokser til at blive tyve meter langt. Tænk sig hvis alles skæg, og hårvækst på kroppen for den sags skyld, bare voksede og voksede og voksede, indtil vi var lige ved at blive kvalt i alt det hår som omgav os.
- Gud sørger for at folk får lyse idéer til hvordan de kan gøre andre lykkelige og gøre verden til et bedre sted.
- Gud sørger for at folk har en selvoprettelsesdrift der får folk til at stræbe efter at overleve og til at selv kunne klare sig selv.
- Gud sørger for at folk generelt er venlige, hjælpsomme og flinke, dette dog afhængigt af hvor i verden man så end er (i USA er folk meget bange for at hjælpe fremmede).
Gud sørger i det hele taget for en overvældende masse små detaljer som vi andre tager for givet. Alle mulige store og små ting som gør, at vores liv faktisk meget af tiden opleves som ganske behagelige til trods for at Jord er en del af det som folk kalder Helvedet. Gud sørger for at vores ophold på Jord statistisk er en langt mere behagelig end ubehagelig oplevelse, til trods for at vi mennesker er sådan nogle lalleglade idioter der næsten intet forstår og næsten intet godt vil.
Efterskrift
Tja, bare lige lidt tankestof til dig. Måske der en dag går en prås op for dig? Gud yder kontinuerligt sit for at vi kan have det godt og dejligt, det er blot os mennesker der er så tilpas idiotiske, at vi næsten altid får det vendt om til noget tragisk, sørgeligt og skadeligt.