Indledning
I min egenskab af selvbestaltet religionsgrundlægger kan jeg vist godt tillade mig at være så bramfri, at forklare hvordan jeg ser situationen omkring hvad Gud vil os. Jeg påstår mig ingenlunde en guddommelig budbringer eller en alvidende nisse fra Jord. Jeg er blot en meget filosofisk anlagt størrelse der pga. førtidspension har lidt mere tid i overskud end de fleste - en tid som jeg ofte omsætter til artikler som jeg så lægger ud på en af mine hjemmesider.
Baggrund
Inden vi forholder os til hvad Gud vil os, så er det lærerigt at lige tage fat på hvem og hvad Gud er:
- Gud er i sig selv, altså når der ikke er et skaberværk, rent god.
- Gud er i sig selv, altså når der ikke er et skaberværk, identisk med et multi-dimensionelt energivæsen hvis fysiske aspekt er identisk med et uendeligt stort tomt rum. Det kan man måske også forklare ved at sige, at Gud er i sig selv alle muligheder, men et vilkårligt skaberværk (univers) udtrykker kun en uendeligt lille delmængde af de muligheder som Gud er.
- Gud er Alt og Alt er Gud. Det betyder, at vi lever indeni Gud og at vi på nederste plan består af materialet Gud (energi).
Skaberværket
Gud hygger sig i sin evige eksistens med at lave skaberværker - hvad de mere materialistisk inklinerede kalder for universer. Når Gud holder en pause fra at skabe skaberværker, altså imellem et givent big crunch
1 og det næste efterfølgende big bang
2, så er Gud "bare" sig selv: det vil sige, at rummet er uendeligt tomt og Gud, som jo er et multi-dimensionelt energivæsen hvis fysiske form er et uendeligt stort tomt rum,
er bare
3. Da Gud er perfekt, så nyder Gud altid at være.
Det er vigtigt at forstå, at Gud er uendelig i alle dimensioner: uendelig i tid, uendelig fysisk (uendeligt 3D rum), uendelig energimæssigt, uendelige bølgelænger, uendeligt alt. Det betyder nemlig, at skaberværket, som er endeligt, blot er en tilnærmelse til nul i forhold til hvad Gud faktisk kan! Gud kunne, hvis Gud fandt behag deri, skabe universet så det var et uendeligt stort rum hvori der var 10 cm lange gule plastikænder med ca. en meters mellemrum som snurrede om sig selv i hver sin individuelle bane og hastighed. Det er vigtigt at forstå, at Gud
kan alt: der er
ingen grænser for hvad Gud kan, undtaget lige at Gud ikke
kan begå selvmord da Gud er selve det fænomen vi kalder
væren.
Det er vigtigt at forstå, at Gud kontinuerligt skaber universet/skaberværket ved hjælp af sin almægtige skabervilje: Gud kan og gør fremmane et vilkårligt mønster i sig selv, hvilket vi dødelige dog har en tendens til at tro er alt hvad der er og kan være.
Formålet
Formålet med at vi er i live er
først og fremmest, så vidt jeg kan afgøre, at give os dødelige (med udødelige sjæle) den uendeligt store gave det er, at være til. I sig selv er Gud altid Den Ene: den der altid er helt alene eftersom Gud ingen ligemand og/eller mage har (hvordan skulle der kunne være to gange Alt?). Gud giver os, Guds egenskaber tro, den gave det er, at være i live, at kunne vælge, at kunne udtrykke et eller andet, at kunne handle og at kunne udvikle os. Gud selv er perfekt, herunder perfekt alvidende, hvorfor Gud altid har vidst alt og altid vil vide alt. Som følge deraf er hele fænomenet med at man kan lære et skabt fænoment: alt skabt er dybest set "unaturligt"; thi det er skabt og består ej af sig selv.
Jeg plejer at sige, at Gud skaber scenen (virkeligheden) og så er det op til os dødelige at bestemme hvad der skal ske på scenen. Her på Jord forsøger vi med alle midler at udradere alt liv på kloden, måske blot for at efterlade os et passende monument på hvor totalt afstumpede og debile vi var, medens man ganske sikkert forsøger at skabe en lykkelig, dejlig og herlig verden for alle beboere i den pågældende verden, på nogle af de andre verdener ude i rummet.
Guds vilje
Guds vilje er noget de kristne ævler meget om. Uden nogen ret eller forståelse. Gud skaber
virkeligheden og giver os nogle faktuelle naturlove, herunder psykiske og metafysiske naturlove, som former og angiver hvad vi må og hvad vi ikke må. F. eks. må vi ikke hoppe fra planet til planet - i hvert tilfælde ikke på nuværende tidspunkt i skaberværkets udfoldelse. Vi må heller ikke bo på bunden af havet, hvilket kan ses af at vi drukner hvis vi forsøger at gøre det (uden diverse teknologi). Gud har altså sublimt, gelinde og blidt nedlagt nogle grænser for hvad vi må og ikke må. Grænser som typisk Gud er så blide og umærkelige, at vi kun sjældent tænker over dem.
I mine øjne er
Guds vilje ikke en beretning om en eller anden skør kule fra oldtiden der slæbte rundt på sten med indgraveringer i, men derimod det faktum, at skaberværket eksisterer: Gud vil altså, at der er liv og leben i sig selv. Husk på, at Gud er et perfekt og almægtigt væsen, hvorfor Gud
kunne vælge at bare være et uendeligt stort tomt rum uden nogen til at måle og veje tingene.
Så Guds vilje for os er et eller andet med at vi skal være til. Simpelthen.
Moral
De fleste religiøse mennesker er meget (dobbelt-)moralske: de lægger stor vægt på at være moralske og på at handle på en måde som
de opfatter som værende absolut rigtig (normalt er den absolut forkert: mere skadelig end gavnlig). Det er der en grund til. Fordi Gud er jo, som jeg allerede har sagt, perfekt god. Overfor Gud har vi så Guds selvskabte modstander Satan. Hvor Gud er perfekt god og endeløst herlig, der er Satan lige det omvendte af Gud. Ikke fordi Satan er en specielt ond type, men blot fordi Satan tjener Gud loyalt og ivrigt ved at være Guds selvvalgte modstander.
Pointen med talen om dobbeltmoral er, at vi hver især har et
valg i livet: et valg der strækker sig fra fødsel til død og som indbefatter måske en million små mikrovalg. Valget er simpelthen om vi skal følge Gud (det gode, kærligheden og tjene Alt) eller om vi skal følge Satan (det onde, ukærligheden og hærge Alt).
Guds håb
Gud håber så, tror jeg, at vi dødelige vil være så venlige, når nu skabt og givet det frie valg, at vælge at tjene Gud i stedet for Satan. Desværre lever vi i stærkt materialistiske tider, hvorfor de fleste mere eller mindre uforvarende ender op med at tjene Satan frem for Gud.
| Spørgsmål | Svar |
| Hvad vil Gud os? | Give os oplevelsen af at være til ligesom Gud er det. |
| Hvad vil Gud have fra os? | Ingenting; vi har hver især muligheden for at vælge som vi selv vil. |
| Hvad håber Gud vi vil gøre? | At vi vil hellige os vore liv at tjene Gud ved at tjene skaberværket. |
Efterskrift
Det er værd at bemærke, at pga. karma, så betyder det overordnet (fra Guds perspektiv) stort set intet hvad vi hver især vælger:
- De som lider uretfærdigt vil blive opvejet deres lidelser (ved at de bliver tilsvarende mere lykkelige).
- De som nyder uretfærdigt vil blive afregnet deres nydelse (ved at de bliver tilsvarende mere ulykkelige).
Det er forholdsvist åbenlyst, at Gud vil sørge for, at alle får afregnet
hele deres karma inden skaberværket dør. Så der er altså ingen grund til at rende rundt og føle sig uretfærdigt behandlet: før eller siden gør Gud det godt igen og man er strålende lykkelig, også selvom man i situationen ikke ligefrem har fortjent det.
Når jeg alligevel vælger at tro, at Gud
håber, at vi vil være gode og tjene Gud ved at tjene Alt, så er det fordi Gud elsker os: og jo mere gode vi er, jo mere lykke får vi og jo mere lykke vi får, jo "gladere" er Gud. Så Gud håber altså bare, lidt ligesom gode forældre, det bedste for os. Og det bedste for os er, at vi alle bare er gode. Så får vi god karma og bliver derfor lykkelige. Men vælger vi overlagt eller uigennemtænkt at være onde, tja, så er hele skaberværket skabt til at håndtere den mulighed. Det er derfor man har helvedesverdener som Jord: for at have en slags sjælelosseplads, hvor de onde, infame sjæle kan blive læsset af og rende rundt og hærge hinanden i stedet for at rende rundt og hærge englene i Himmeriget.
Fodnoter