Indledning
Der er jo ikke meget ved en virtuel kirke der prædiker
Paradiset på Jord uden at nærmere angive hvad det egentligt er for noget.
Baggrund
Da jeg var 13 år gammel brugte jeg et halvt eller et helt år på at læse i Jehovas Vidners (JV) materiale - og var meget tæt på at selv blive et medlem af dem. I JVs materiale kan man blandt andet læse den rørende historie om hvordan Gud vil skabe Paradiset på Jord og også en hel del om hvordan
JV forestiller sig, at Paradiset er.
Kort kan man opsummere JVs syn på Paradiset på Jord som noget i den her retning:
- Vi skal alle spise bibel til morgenmad, før-frokost, frokost, efter-frokost, aftensmad, efter-aftensmad og natmad.
- Vi skal alle leve i henhold til en flok sindssygt afstumpede jødiske "profeters" "visdomsord" (stén alt og alle der rører sig!).
- Kun nogle få udvalgte medlemmer af JV, 144.000 for at være helt præcis, kommer i Paradiset - resten ryger lige lukt i Helvedet (til evig tid).
Alt i de JVske udlægninger af Paradiset er så egocentrerede og antropomorfiske, at jeg næsten græmmer mig
1. Så gik jeg hen og blev ateist i næsten to årtier. Det var 18-20
meget mørke og ulykkelige år i mit liv. Så skete der det "herlige", at jeg blev massivt psykotisk og af mine indre dæmoner blev oplært i alskens emner, herunder især magi og telepati, hvilket var så smertefuld og ulykkelig oplevelse, at jeg erkendte, at det kun kunne være Satan der var de pågældende dæmoners egentlige herre (hvilket etnisk, kulturelt og planetært tilhørsforhold disse ukendte dæmoner så end har), hvilket førte til, at jeg gradvist indså, at Satan faktisk findes. Det var dog ikke kun de lidelser jeg gennemgik, der gjorde mig overbevist om at Satan eksisterede. Jeg oplevede mangt og meget, både i fantasien og i virkeligheden, som gjorde det 100 procent klart for mig, at Satan faktisk findes. Og med min nuvundne forståelse af, at Satan faktisk findes, så fulgte der kort tid efter den uundgåelige erkendelse, at når Satan findes, så findes Gud selvfølgeligt også. Dermed åbnede jeg op for at tro på Gud - igen - og begyndte faktisk at tro på Gud. Og derefter gik det slag i slag, indtil jeg er hvor jeg er i dag.
Som nytroende, så begyndte jeg selvfølgeligt, vanen tro, at skovle mig vej igennem religionernes vås og ævl, for at finde de få visdomsperler der formentligt lå og ventede på mig rundt omkring. Stor var min frustration og skuffelse over, at opdage, at der stort set ingen sådanne visdomsperler var at finde i de menneskelige religioner. Så jeg tyede til et gammelt trick jeg har brugt meget ofte i min tid som software udvikler: jeg startede forfra, helt fra bunden af, og skabte mig selv den religion som jeg gerne ville være tilhænger af (Paradiskirkens trosretning: Paradiset). Først meget senere kom jeg i tanker om min barndoms læsning af JV materiale om Paradiset, men jeg er da ganske sikker på, at JVs materiale har påvirket mig meget på et underbevidst plan. Jeg er normalt ikke bevidst om sammenhængen mellem "mit" Paradis og JVs ditto, men der er ganske givet en hel del sådanne sammenhænge.
At jeg af meget smertelige og dominante indre dæmoner blev
afkrævet at stifte Paradiset på Jord har faktisk aldrig rørt mig synderligt; jeg anser mine indre dæmoner, som nu heldigvis er stort set manet i jorden takket været rigtig god antipsykotisk medicin, for vaskeægte psykopater uden karaktér og uden mod nok til at bare være gode. Vi lever nemlig i en yderst formørket tid på en yderst formørket klode, hvor folk oftest ikke
tør at være hvad de egentligt er skabt til at være: så gode som mulige.
Paradiset
Paradiset på Jord (og alle andre steder hvor mennesket sætter sin fod) er egentligt blot en slags anti-socialistisk og anti-kapitalistisk religiøs overbygning på socialismen og kapitalismen som medtager de få gode ting der er i de forskellige politiske systemer vi kender til og ditto med de forskellige religiøse systemer vi kender til. F. eks. er det planen, at Paradiset medtager de gode ting fra socialismen (den frie, endeløse kærlighed til alt og alle) og de gode ting fra kapitalismen (det frie initiativ), og så gradvist refinerer sig iterativt frem til at blive mere og mere perfekt for hvert år der går.
Paradiset er en revolution af alle menneskelige værdier, men i modsætning til normale revolutioner, så tænkes Paradiset realiseret i et gelinde, blidt tempo over de kommende årtusinder, således at ingen kommer i klemme og/eller bliver kvæstet af Paradisets fremgang. F. eks. opererer Paradiset med fuldkommen ejendomsløshed, noget som tænkes indført over generationer således at generation 0 (de nulevende) ikke bliver tvunget til at afstå deres åh-så-vigtige materielle goder, men at det i stedet f. eks. er generation +3 der først får pålagt en indskrænkning i ejendomsretten (f. eks. kunne man starte ud med at afskaffe den vederstyggelige arveret) og så kan generation +6 f. eks. blive pålagt at ikke eje mere end maksimalt hvad der svarer til kr. 1.000.000 i nutidspenge, og så videre, indtil ejendomsretten blidt og gelinde er blevet udfaset i løbet af et par hundrede år.
Værdisæt
Paradiset bygger på den universelle og evige observation at al etik og moral kan inddeles i to grupper: altkærlig og ukærlig. Hvad jeg i ældre artikler kalder kærlighed og had. Men faktum er, at ved at være ukærlig overfor en eller anden, så er du lige så hadefuld som hvis du havde slået vedkommende ihjel. Ukærlighed ødelægger og spreder sig fra dødelig til dødelig, efterhånden som flere og flere bliver besmittet med det - f. eks. fra uetiske, immoralske Hollywood og ditto Bollywood film. Fjernsynet er mere end noget andet årsagen til at verden i disse årtier oplever et globalt orgie af uetisk og immoral levevis. Altså ukærlig levevis - en levevis som ikke længere har nogen kærlighed og ej heller nogen respekt for Guds fortsatte skaberværk (universet) og alt hvad der er i det.
Mål
Der er en række mål for Paradiset:
- Gør alle mennesker til vegetariske Guds tjenere (at "slagte" et dyr er i virkeligheden at myrde det, med deraf følgende dårlig karma).
- Gør alle mennesker til immaterielle Guds tjenere (at "eje" noget er i virkeligheden et oprør imod Gud den Ene som alene ejer alt hvad der er).
- Gør alle mennesker til veloplærte Guds tjenere (dette kræver et globalt opgør med næsten al eksisterende moral og etik!).
- Gør alle mennesker til frisindede, frimodige og frigjorte mennesker som forstår frem for at tolerere.
- Gør alle mennesker til helhjertede Guds tjenere ved at lære dem at altid tjene Paradiset i alt hvad de gør.
- Giv alle mennesker ens, gratis adgang til skolegang.
- Giv alle mennesker ens, gratis adgang til lægehjælp.
- Giv alle mennesker ens, gratis adgang til bolig (det kan ikke lade sig gøre, men så giv alle mennesker ens, gratis mulighed for at bo hvor de gerne vil bo).
- Giv alle mennesker ens, gratis adgang til at kun arbejde max. 20 timer om ugen i max. 9 måneder om året.
- Gør hele kloden til en enkelt mikrodemikratisk union af fredfyldte, frie og kærlige stater der alle sammen arbejder for samme mål: Paradiset for evigt!
- Og så videre.
Notater