Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Indledning

Måske du kan nikke genkendende til nogle af de stormfulde følelser jeg har haft i forbindelse med at jeg lige har udgivet min første bog om Paradiset ("Drømmen om Paradiset", findes på www.saxo.dk):

  1. Nervøsitet.
  2. Usikkerhed.
  3. Tøven.
  4. Frygt for fremtiden.
  5. Og så videre.

Måske du føler de samme følelser når du læser denne hjemmeside og overvejer at blive medlem?  Måske du bare føler, at det er pisse ligegyldigt og at jeg bare er endnu en landsbytosse?  Hvis du føler den slags følelser, så vil det måske hjælpe dig, at forstå, at det er Satan der pålægger os alle disse manipulerende, kontrollerende følelser, hvorfor man som Guds tjener kun har et forsvar:

At bryde igennem de onde, falske følelser og nå frem til sagens kerne!

Jeg ved da godt, at jeg risikerer blive en landskendt landsbytosse (lidt i boldgade med Moses Hansen) som følge af at have denne her hjemmeside og også at ligefrem tillade mig at skrive bøger om det kommende Paradis på Jord.  Men valget er mellem om Gud eller Satan skal sejre i sidste ende:

Skal Gud eller Satan vinde kampen om menneskeheden?

Selvom jeg lider svært af misantropi (menneskehad), så må jeg nok indrømme, at jeg på et eller andet plan helst så, at mennesket fra Jord rejste sig op åndeligt og mentalt ligesom det har gjort fysisk for så mange æoner siden.  Det ville sgu være dejligt, hvis menneskeheden fra Jord gik hen og blev til vaskeægte Guds engle!

Bogen

Måske det hjælper dig, hvis jeg fortæller dig, hvorfor jeg skrev en bog om Paradiset: i ca. 6 måneder har jeg surmulet og helt helliget mig datalogien.  Indtil tre ting hændte:

  1. Jeg klarede mig ikke så godt i de datalogiske opgaver jeg stillede mig selv (ingen fremgang i månedsvis).
  2. Jeg blev ringet op af en gammel ven der mindede mig om, at jeg engang ville have været munk.
  3. Jeg kom til at tænke på hvad datalogien egentligt repræsenterer, hvis jeg altså skal følge min egen lære, og det er jo netop Satan der står for at aflede folk fra virkeligheden.

Så jeg opdagede altså, at jeg faktisk tjente Satan ved at surmule (over at ingen danskere har meldt sig som medlemmer af min lille paradisiske kirke).  Det var jo noget af et chok da jeg dybt og inderligt elsker Gud af hele mit væsen.  Så jeg tog nogle eksistentialistiske dage, hvor jeg overvejede tingene frem og tilbage, og så besluttede jeg mig for at skrive min første bog om Paradiset.  Efter at have forsøgt mig hos nogle forlag, som var venlige men afvisende, så fandt jeg helt "tilfældigvis" (ved Guds indre vejledning) frem til en genial hjemmeside:


Og, vupti, så vidste jeg hvad jeg skulle gøre: jeg skulle udgive bogen igennem BOD!  Det koster kun kr. 449,- at udgive en bog igennem BOD.  Pga. en lille lapsus (jeg glemte, pga. min sindslidelse, sidenumre i første oplag), så måtte jeg punge ud med to gange kr. 449,-, men nu skulle den vist også være der: den af mig første bog om Paradiset på Jord.

Hvis du gerne vil have lidt mere håndgribeligt materiale om Paradiset på Jord, så kan du styre hen til www.saxo.dk og søge efter "Mikael Lyngvig", så finder du bogen.  Du kan også købe bogen, for kr. 225,-, direkte fra Paradiskirken såfremt du måtte have lyst.  Fordelen ved at købe den af kirken er, at vi lagerfører bogen, hvorfor vi kan levere den fra dag til dag.

Frimodighed

Jesus lærte os, at være frimodige.  Det har jeg taget mig den kunstneriske frihed, at udlægge som modighed til at være fri (i Guds tjeneste).  Og derfor vil jeg bare opfordre dig til, at samle mod til at kontakte mig, såfremt du da overhovedet er interesseret i Paradiset, så vi kan komme i gang med at få plantet Paradiset på Jord.

Det er ganske naturligt at Satan fylder dig med negative følelser overfor kosmos' allerbedste projekt - Paradiset - fordi det er nu og engang hvad Satan er her for at gøre.  Tror du ikke på mig, når jeg siger at Satan kan og vil manipulere med vores følelser, så prøv at læse det sidste surah i Koranen (oversat fra engelsk af mig):

Sig, "Jeg søger tilflugt i menneskehedens herre,
Menneskehedens højeste herre.
Menneskehedens Gud,
Fra den tilbagetrukne ondes hvisken -
Som hvisker (ondt) ind i menneskehedens bryst -
Fra blandt djævlene og menneskeheden."

Allerede på profeten Muhammads (fvmh) tid vidste man altså, at Satan opererer telepatisk.  Alt hvad jeg gør, i denne sammenhæng, er blot, at knytte moderne, klare begreber på hvad man har vidst siden oldtiden.  Bibelen er ikke et hak anderledes - der handler hver anden side om hvordan "Herren" (Satan) befaler den eller hin jøde, at gøre ditten og datten.  Og det skete telepatisk, ikke med brevdue eller personlig kurer.

Sekter

Paradiskirken er ikke en sekt!  I skrivende stund har "vi" et medlem, undertegnede, og alle folk er altid velkommen til at komme og gå som de vil; det er Paradisets grundteorem, at vi alle udvikler os i forskellige retninger og tempi, hvorfor nogle måske vil have brug for at være med et stykke tid, søge nye græsgange, komme tilbage, søge nye græsgange, og så videre.  Det er der absolut intet til hinder for!  Jeg selv forventer mere eller mindre at være medlem livet ud, men ikke engang det er sikkert.  Det eneste der er sikkert, er, at det er en vildt god idé at få Paradiskirken i luften, så frøet Paradiset kan blive vandet og passet indtil det er stærkt nok til at klare sig selv.