Karma for begyndere

RSS

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]

Indledning
Baggrund
Karma
Gud og karma
Gud og retfærdigheden
Det onde
   Onde tanker
   Onde udtryk
   Onde handlinger
Efterskrift
Fodnoter

Indledning¶

I denne artikel skal vi kigge lidt mere på karma som jeg ser det. Man kan med godt udbytte starte ud med at studere nogle af de mange hinduistiske og buddhistiske kilder der er til viden om karma, men man skal være forberedt på, at jeg ser lidt anderledes på karma, end man traditionelt gør. Det gør jeg formentligt fordi jeg har en lidt større forståelse af Guds perfektion og herlighed end så mange andre.

Baggrund¶

I årtusinder har kloge, vågne mennesker bemærket, at folks skæbner ofte ikke var særligt retfærdige. Dette har de sammenholdt med den viden, at Gud er perfekt, hvorfor alt ufravigeligt også må være perfekt. Det har fået dem til at tænke i alle mulige retninger, i deres søgen efter forståelse af hvordan og hvorledes kosmos hænger sammen. På et eller andet tidspunkt udviklede nogle mennesker, formentligt hinduerne (som står for en meget stor del af verdens visdom), en teori om, at folk blev genfødte i det uendelige. Årsagerne til at man kom på denne tanke er mange, men mon ikke det udslagsgivende var, at nogle mennesker er så heldige, at de ligefrem har erindringer om tidligere liv – som et slags vink fra Gud til os om at tidligere liv findes. I gamle dage var folk ikke så opstyltede og fordømmende som de er i dag, så når en eller anden kom farende og sagde ”Jeg har erindringer om et tidligere liv!”, så lyttede de andre og lærte deraf, i stedet for at ævle om at Gud er død og at det bestemt ikke kan passe, hvad den pågældende har at sige. Resultatet deraf er, at de gamle filosofier er langt mere omfattende og kloge end nutidens systemer. Hvor videnskaben i dag pure afviser idéen om forrige og efterfølgende liv, fordi videnskaben i meget stor grad er præget af kristen tænkning (og det omvendte gør sig også gældende), så forstod fortidens tænkere, at der måtte være et eller andet før og efter livet – af mange grunde:

Vi ved at Gud er perfekt.
Deraf ved vi, at Gud er uendeligt retfærdig.
Deraf ved vi, at vi hver især får præcist hvad vi fortjener (over et eller flere liv).

Derudover gælder der:

Vi ved at nogle mennesker har erindringer om tidligere liv. Vi ved dog ikke hvorfor de pågældende mennesker har disse erindringer om tidligere liv.
Vi ved at nogle mennesker har nærdødsoplevelser om et liv efter døden. Vi ved dog ikke hvorfor de pågældende mennesker har disse nærdødsoplevelser om fremtidige liv.
Vi ved at nogle mennesker er så kloge, fra barnsben af, at de næsten må have slæbt erfaring og viden med fra et tidligere liv.
Vi ved at nogle mennesker er så uheldige, fra barnsben af, at de næsten må have slæbt skæbne med sig fra et tidligere liv.

Hvorom alting er, så er der mange ting, der peger på, at vi genfødes i det uendelige. I mine øjne er det primære argument for dette dog ikke hvad folk oplever af erindringer og nærdødsoplevelser, men simpelthen det faktum, at Gud er perfekt. At Gud er perfekt medfører også at Gud er perfekt i sin kærlighed til alle os dødelige. Og dermed er det klart, at Gud ikke ønsker at vi skal forgå. Og dermed er det klart, at Gud har udstyret os hver især med en udødelig sjæl, som er den egentlige os, som eksisterer i al evighed efter at den først er blevet skabt. Guds kærlighed til os betyder også, at Gud ikke bare vil lade os nøjes med et enkelt stinkende lorteliv, men i stedet giver os et righoldigt udvalg af både gode og dårlige liv – så vi, når vi engang er blevet engle – har en righoldig erfaring og dermed forståelse af mangt og meget i kosmos.

Karma¶

Inden jeg går videre vil jeg gerne understrege, at jeg opererer med både ”god karma” og ”ond karma”. ”Ond karma” kaldes også ”dårlig karma”. God karma er behagelig karma, hvor ond karma er ubehagelig karma. I visse buddhistiske kredse benægter man, at der findes god og dårlig karma, men det gør der faktisk: fordi både éns gode og éns onde valg, udtryk og gerninger bliver kastet tilbage i synet på én.

Karma betyder, kort sagt, at alt hvad man vælger, udtrykker og gør kommer tilbage til én. Vælger man gode ting, udtrykker man gode ting eller gør man gode ting, så kommer der gode ting tilbage til én. Omvendt gælder, at hvis man vælger, udtrykker eller gør onde ting, så kommer der onde ting tilbage til én. Det er her meget vigtigt at bide mærke i, at selv så privat og intern en ting som et valg har betydning for éns karma. Går man ofte rundt og tænker onde tanker om andre, så får man næsten ufravigeligt en krank skæbne på en eller anden måde – typisk ved, at man får ubehagelige, skærende, smertelige tanker om alle mulige ting og sager. Går man i stedet ofte rundt og tænker gode, kærlige, varme tanker, så får man det samme tilbage: flere gode, kærlige, varme tanker. Derfor gælder det om at opøve en evne til at lægge onde (dårlige) tanker fra sig så hurtigt som de overhovedet opstår.

Karma betyder, at man altid skal være sig bevidst hvad man tænker, siger og gør: i alle tilfælde. Det er noget der måske umiddelbart forekommer vanskeligt for de fleste, men med nogle år eller årtiers øvelse, så bliver det let som en leg.

Kristendommen og Islam, der tilsammen står for mere end halvdelen af verdens troende, er begge amputerede religioner der ikke medtager karma i deres lære – i hvert tilfælde ikke officielt. Men f. eks. Det Nye Testamente i bibelen siger direkte (Galaterbrevet 6:7): ”Hvad et menneske sår, skal det også høste.”, hvormed der ganske klart menes, at karma gælder. Blot kendte jøderne ikke det asiatiske udtryk for gengældt skæbne, karma, hvorfor de måtte skrive udtrykket som en hel sætning i stedet for som et enkelt ord.

Gud og karma¶

De færreste tænker over det: hvem er det som holder rede på éns karma? Hvem er det lige som husker alt hvad vi har gjort og som så foranlediger vores retfærdige skæbne udspillet? Gud, selvfølgeligt. Hvilket er endnu et tegn på at buddhismen er en stærkt afsporet religion: den fornægter Gud, samtidigt med at den antager at et eller andet (”et princip”) holder rede på den enkeltes karma. Men vi ved om Gud, at Gud er alvidende. Det betyder uendeligt mange ting, hvoraf nogle få er:

At Gud er alvidende betyder, at Gud altid ser og husker vores alles historier.
At Gud er alvidende betyder, at Gud altid ser og husker vores alles karma.
At Gud er alvidende betyder, at Gud altid ser og husker alt hvad vi tænker, udtrykker og gør.

Jeg forestiller mig, at karma udspilles på følgende måde:

Hvis der er tale om god (behagelig) karma, så tager Gud sig selv af sagen.
Hvis der er tale om ond (ubehagelig) karma, så tager Satan sig af sagen.

Så den kosmiske dualitet, af Gud og Satan, samarbejder altså om at give os hver især præcist hvad vi har fortjent. Dog lader det til, at Satan er så emsig, nidkær og streng, at Satan ofte får straffet alt, alt, alt for hårdt i forhold til den forseelse der har fundet sted. Hvad der så sker, er, at Gud træder til senere og opvejer den enkelte sjæl den lidelse som sjælen har oplevet for meget. Lad mig give dig et eksempel på hvad jeg mener: en 10-årig dreng og hans venner går på frøjagt. Under frøjagten får de slagtet og myrdet måske 10 uskyldige, sagesløse frøer. Dermed opbygger de en hel del negativ karma. Karma som en eller anden dag kommer til udbetaling som lidelse, ulykke og modgang. Satan husker deres synd, at myrde sagesløse frøer, og rammer f. eks. den 10-årige dreng når denne er blevet 25 år gammel. Så kører drengen galt og brækker ryggen, hvorfor han kommer til at sidde i rullestol. Det er et eksempel på hvordan Satan overreagerer – hvilket nok sker oftere end at Satan ikke overreagerer. Gud ved så, at drengen er blevet straffet alt, alt for hårdt, hvorfor Gud træder til og lader drengen møde en dejlig 21-årig kvinde der bliver forelsket i ham, til trods for at han sidder i rullestol. De to bliver kærester, gift og får endda et par børn. De lever, kort sagt, lykkeligt til deres dages ende. Blandt andet fordi kvinden er en klog, god kvinde der kan forstå, at det ikke er ”drengens” skyld, at han sidder i rullestol. Ovenstående udtrykker min erfaring, ikke en konkret oplevelse, med forholdet mellem Gud og Satan: Gud lapper de huller i retfærdigheden som Satan laver. Og det er noget som de fleste mennesker næsten aldrig tænker på. Men Gud er vores alles universelle garant for, at uanset hvor vi fødes, hvornår vi fødes, af hvem vi fødes, hvilke søskende vi får og så videre, så sker retfærdigheden ultimativt fyldest. Det kan sagtens være, at vi får nogle dårlige årtier som er vildt uforklarlige, men så, før eller siden, træder Gud til og giver os hvad vi fortjener af god karma. Og det er et aspekt som f. eks. buddhisterne slet ikke forstår, fordi de har en meget depressiv og ateistisk tankegang – altså en meget afsporet tankegang. Men eftersom Gud er vores alles garant for den uendelige, fuldkomne og universelle retfærdighed, så er det bare at tage dårlige år eller årtier i stiv arm og vente på at forholdende en dag bliver bedre. I min erfaring lader Gud Satan afreagere ganske som Satan vil, fordi Gud ikke er en diktator der styrer og kontrollerer sine undersåtter, men før eller siden bliver selv Satan træt af at genere og plage en uskyldig sjæl.

Karma kaldes også spejlprincippet: fordi man får, hvad man sår. Sår man gode, kærlige, varme tanker, følelser, udtryk, gerninger og så videre, så giver Gud én gode ting til gengæld. F. eks. er de fleste mennesker der vælger at bruge deres liv på at uselvisk hjælpe andre meget lykkelige mennesker, hvor de fleste materialister der vælger at bruge deres liv på at egoistisk hjælpe sig selv og sin familie forholdsvist ulykkelige mennesker. Så der gælder også:

Jo mere du uselvisk hjælper andre, jo lykkeligere bliver du sandsynligvis.

Gud holder rede på karma på tværs af livene, således at hvis man f. eks. myrder sin kone og så begår selvmord, så får man bare straffen i næste liv. Ingen kan undslippe sin karma, uanset hvor og hvornår de rejser, fordi Gud er Alt, hvormed de lever indeni den entitet som afregner deres karma. Husk gerne på, at Gud er alvidende og alseende – Gud ved kontinuerligt alt og ser kontinuerligt alt – hvorfor man ingen chance har for at undvige eller undgå sin karma.

Gud og retfærdigheden¶

Retfærdigheden, altså den uendelige, universelle retfærdighed i alle sager til alle tider, er vigtig for Gud. Det ved vi fordi vi ved, at Gud er perfekt. Og for den perfekte er kun det perfekte godt nok. Eller sagt med andre ord: Gud er så perfekt, at Gud ikke kan undlade at være perfekt. Hverken i hvad Gud skaber eller i hvad Gud vil eller i hvad Gud gør. Alt der er af Gud er 100 procent perfekt¹.

Mange mennesker har meget svært ved at få øje på det faktum, at Gud er perfekt. Men det er nu blot fordi deres indre øje, sjælens øje, er blændet af Satans blændværk. Tag mit ord for det: Gud er perfekt!

Mange mennesker har meget svært ved at få øje på det faktum, at deres skæbner er perfekte. Men igen er der blot tale om at Satan, med Satans evige fiflen i vores psyker, piller og roder og rager således at vi opfatter tingene forkert. De fleste af os kan ikke forstå når det går os galt. Så tænker vi at Gud er uretfærdige, tanker plantet i os af Satan, og vender os måske endnu mere bort fra Gud end vi førhen var orienteret. Men sandheden er, at Gud er uendeligt lempelig, kærlig og tålmodig. Tænk f. eks. på, at hovedparten af os mennesker er kødædere. Og hver gang vi spiser lidt kød, så kommer det fra et dyr der er slagtet (dvs. myrdet) med det formål for øje, at dyret skulle spises. Altså kræver alle vores kødholdige måltider et mord på et sagesløst, uskyldigt dyr (næsten alle dyr er uskyldige!). Det tænker de fleste ikke over. Når man er blevet 35 år gammel, så har man måske indirekte været skyld i 20 køers død – fordi man har spist kød der svarer til alt kødet på 20 køer. Og det betyder igen, at man har udøvet indirekte mord måske 20 gange i sit liv. Udover alle de myg, fluer og deslige man har myrdet undervejs i sit liv. Hvis Gud lod Satan straffe os med det samme, hver gang vi synder, så ville et lyn fare ud af himlen og slå os ihjel, det øjeblik vi tog vores første bid kød. Men Gud er tilgivende, forstående, langmodig og tålmodig. Så vi får lov til at begå vores synder i årtier uden at blive synligt straffet (vores psyker ændrer sig dog i takt med at vi synder mere og mere). Men så, pludseligt, en eller anden dag, har Satan fået nok og træder til og straffer os, måske foranlediget af Gud selv. Så bliver vi skilt, havner i et biluheld, får kræft eller mister vores dejlige arbejde. Et eller andet sker der. Så vi begynder at afsone den enorme skyld vi har opsparet igennem vores liv. Og, som sagt, Satan har det med at slå til hårdere end hvad der er retfærdigt. Hvilket Gud så udligner senere hen.

Dermed ikke sagt, at hvis vi alle ophørte fuldstændigt med at synde, så ville al lidelse fordampe. Satan har mange, mange opgaver og én af dem er, at give os righoldige, alsidige, blandede liv som indeholder både godt og skidt (Satan tager sig af at give os det som er skident). Selvom vi alle levede 100 procent syndfrit, så ville vi stadigvæk blive ramt af sygdomme, uheld og så videre – men ikke så mange som vi ellers rammes af. En af Satans mange opgaver er, at give os uretfærdighed. Det vil sige, at Satan direkte har til opgave, at ramme os selvom vi ikke fortjener at blive ramt. Og hvad sker der så? Jo, så udligner og opvejer Gud uretfærdigheden over noget tid – hvad enten det sker indenfor det enkelte liv, eller først i et fremtidigt liv. Husk på, at vores sjæle er udødelige, usårlige og evige, hvorfor Gud intet hastværk har med at udligne og opveje os vores uretfærdige lidelser. Min observation er dog, at Gud altid er gelinde, blid og hensynsfuld i alt hvad Gud gør. Det har to vigtige betydninger for vores udlevelse af vores karma:

Gud giver det gode blidt, gelinde og hensynsfuldt – altså kan det tage årtier at få udlignet det dårlige vi lige har oplevet over de sidste 14 dage.
Gud lader oftest Satan straffe på en forholdsvis blid, gelinde og hensynsfuld måde – altså kan det tage årtier at afsone den skyld man lige har opsparet over de sidste 14 dage.

I begge tilfælde er der tale om, at man svagt afsoner sin skyld eller aftjener sin uskyld: i stedet for at afregne det hele øjeblikkeligt, hvilket ville være en meget chokerende oplevelse for de fleste, så afregner Gud og Satan tingene over længere tid af gangen, så afregningen foregår forholdsvist blidt og gelinde og hensynsfuldt.

Det onde¶

I dette kapitel vil vi kigge nærmere på hvad der medfører negativ karma. I sagens natur kan jeg ikke opremse alle sådanne ting, alene fordi der er for mange af dem, men jeg kan ligesom komme med nogle generelle, universelle regler for hvad der er onde ting. Og alle onde ting medfører ufravigeligt dårlig karma – altså ubehageligheder for én selv ude i fremtiden, hvad enten dette er indenfor det enkelte liv eller i et fremtidigt liv.

Onde tanker¶

De færreste forstår dette her, men der gælder, at Gud og Satan altid overvåger hver enkelt psyke i kosmos. Uden undtagelse under nogen omstændigheder. Så hvis den ene tænker ilde om den anden, så synder den ene. Og bliver stillet til ansvar for sin synd på et tidspunkt i fremtiden. Så hvis den ene fantaserer ondt om den anden (f. eks. om at dyrke sex med en kvinde man ikke har et seksuelt forhold til), så synder den ene. Og bliver stillet til ansvar for sin synd på et tidspunkt i fremtiden. Så hvis den ene tænker manipulerende, hensynsløst eller misbrugende om den anden, så synder den ene. Og bliver stillet til ansvar for sin synd på et tidspunkt i fremtiden. Og så videre. Lad mig give nogle eksempler på onde tanker:

A påtænker at myrde (”slagte”) B, hvad enten A ser det som et mord eller ej.
A påtænker at manipulere B, hvad enten A ser det som manipulation eller ej.
A påtænker at udnytte B, hvad enten A ser det som at udnytte eller ej.
A påtænker at udpine B (f. eks. en mark), hvad enten A ser det som at udpine eller ej.
A påtænker at benytte B (gøre brug af), hvad enten A ser det som at benytte eller ej.
A påtænker at indespærre B, hvad enten A ser det som at indespærre eller ej.
A påtænker at øve vold imod B (f. eks. et barn), hvad enten A ser det som vold eller ej.
A påtænker at overtale B, hvad enten A ser det som at overtale eller ej.
A fantaserer erotisk om B, hvad enten A ser det som at fantasere erotisk eller ej.
Og så videre.

Punkt 9 kræver nok lidt forklaring. Der er ikke tale om at det er syndigt at fantasere erotisk, blot er det syndigt at fantasere erotisk om en eller anden som ikke er indforstået med det. Fordi tænk på, hvor chokeret eller irriteret den pågældende ville blive hvis han eller hun vidste hvad der foregik. Og sådan er det med syndige/onde tanker: de måles på hvilken effekt de ville have, hvis de var kendte for alle og enhver, ikke på hvordan den syndige selv opfatter dem.

I det hele taget er det en rød tråd igennem alle syndige tanker/udtryk/handlinger, at det ikke har nogen betydning hvorvidt synderen selv mener sig en synder eller ej. Det vigtige er, hvad Gud og Satan mener. Og Satan mener bare hvad Gud gerne vil have Satan til at mene. Satan slår målrettet og effektivt ned på enhver form for synd – også selvom Gud måske holder Satan tilbage i årtier først. Men det er altså vigtigt at gøre sig klar, at det ikke er éns egen opfattelse af tingene der bestemmer hvorvidt de er syndige eller ej: det er alene Guds syn på sagen der er afgørende. Og Guds syn på sagen er den, er jeg overbevist om, at alt hvad der tjener Satans opgave med at ødelægge kosmos er syndigt. F. eks. er løgne syndige fordi de nedbryder tilliden i kosmos. F. eks. er vold syndigt fordi det nedbryder trygheden i kosmos. F. eks. er manipulation syndigt fordi det nedbryder tilliden i kosmos. F. eks. er forurening syndigt fordi det nedbryder verden. F. eks. er det at fælde et træ syndigt fordi det nedbryder naturen. Og så videre igennem utallige eksempler.

Onde udtryk¶

Med onde udtryk mener jeg alle de ting der formindsker eller nedbryder lykken i kosmos. Og den er virkeligt svær at manøvrere sig selv udenom. F. eks. har jeg ofte lyst til at skrive kilometerlange artikler om hvor totalt debile og hjernedøde de fleste menneskelige religioner er, men jeg afholder mig fra det (når jeg ellers husker at afholde mig fra det) af den grund, at jeg anser det for værende syndigt, at såre og nedbryde forskellige menneskers verdenssyn. Tricket med hensyn til at udtrykke sig er, at altid udtrykke sig opbyggeligt, kærligt, ærligt, enkelt og ligetil. Som Det Nye Testamente siger: ”Lad dit ja betyde ja og dit nej betyde nej”. Dermed lægger Det Nye Testamente op til, at vi skal undgå at lave lange kringlede, uforståelige og snørklede udsagn som ingen rigtigt kan bruge til noget, hvormed de bliver en anelse ubevidst sårede over at ikke helt kunne følge med i hvad der siges.

Derudover er det selvfølgeligt en god idé at lade være med at fornærme nogen som helst på noget som helst tidspunkt – uden dog at reducere én selv til en umælende karklud af den årsag. F. eks. er det altid en mægtigt dårlig idé, at fornærme Gud og Satan. Fordi de følger begge altid med i hvad hver enkelt går rundt og foretager sig, og hvad hver enkelt tænker og føler, hvorfor man kan være sådan rimeligt sikker på, at få en lussing af skæbnen ude i fremtiden, hvis man fornærmer en eller begge af dem.

Onde handlinger¶

Eksempler på onde handlinger:

At spise kød (kræver mordet på et sagesløst, uskyldigt dyr).
At ryge (ødelægger éns lunger, krop og luften omkring én).
At drikke alkohol (ødelægger éns psyke midlertidigt og gør én til en falsk personlighed).
At tage stoffer (-”-).
At køre bil (forurener luften og gør vejene usikre for dyrene).
At bo i et hus (låser et stykke jord til at være ikke-natur i lang tid af gangen).
At påberåbe sig ejendomsret (kun Gud ejer noget som helst).
At larme og dermed forstyrre andres indre og ydre fred.
At holde dyr i fangenskab.
Og så videre.

Bemærk at jeg med vilje har medtaget nogle eksempler som vil volde en del røre i andedammen – eksempler som gør op med hele den vestlige levevis, hvor man bor i hus og kører bil og den slags. Men årsagen er tofoldig: 1) de pågældende ting er synder, 2) dermed kan du måske forstå, at du er en synder også selvom du ikke lige har myrdet nogen eller voldtaget nogen den sidste uges tid. Vi er alle syndere! Uanset hvordan vi vender og drejer den. Det er nemlig en af Satans store, store opgaver: at få os alle sammen til at synde i stort og småt – for derefter at straffe os for at vi har gjort det.

Efterskrift¶

Denne artikel er endnu meget ufærdig, men jeg mangler p.t. energi til at færdiggøre den pga. skizofreni.

Fodnoter¶

¹	Hvorfor det er en svinestreg at kalde bibelen for Guds ord: bibelen er ingenlunde perfekt og bliver det aldrig.