Indledning
Jord er, som jeg så ofte har sagt, et afstumpet og tilbagestående sted. Et af de utallige steder hvor man ser dette er i den måde hvorpå mange tilgår fænomenet karma:
- Flertallet benægter eksistensen af karma fordi en afdød jøde glemte at lære sine proselytter om dette inden han begik selvmord.
- Ca. 1/4-del af verdens befolkning tror på karma, men mener at den er evigt ond og uretfærdig.
Jeg, derimod, tror på karma og jeg tror på at karma er
retfærdig. Det gør jeg fordi jeg tror på at Gud er perfekt, hvorfor skaberværket også ufravigeligt må være perfekt (over tid, ikke i ethvert nu for den enkelte). At Gud er perfekt er åbenlyst når blot man har fat i den rette definition af Gud:
- Gud er den entitet der fortsat fremmaner skaberværket (universet) ud af ingenting.
- Gud er den entitet der absolut og fuldstændigt har al magt i kosmos.
- Gud er den entitet der absolut og ufravigeligt ved alt i kosmos.
- Gud er den eneste entitet der er virkeligt evig - alle andre entiteter er indført i Gud af Gud på et tidspunkt.
- Gud er den eneste entitet der er perfekt: alle andre, store som små, mange som få, er uperfekte.
At Gud er fuldkommen perfekt retfærdig er vist noget af en åbenbaring for det store, enfoldige flertal af nøgne halvaber på kloden: de har fra barnsben indirekte og direkte lært, at Gud er en utilregnelig satan (hint: satan => Satan => den entitet som de fleste kalder "Gud" er i virkeligheden Satan selv) som nådesløst slår ned på de uskyldige og rammer dem usigeligt hårdt. Den vanhellige boble indeholder et klassisk eksempel på denne anskuelse med den idiotiske historie om ærkekapitalisten Job der har stjålet og snydt og bedraget så han en dag havde tusinder af stykker kvæg, svin og kameler, hvorefter han blev ramt "uretfærdigt" af Satan for at "prøve" hans tro på Gud.
Lad os lige få nogle ting på det rene:
- Gud prøver aldrig sine skabningers tro. At prøve er at mistro og Gud har uendelig tillid til hver enkelt af os (fordi vi er den tillid værd, når blot oplært og opvokset på en absolut god måde).
- Det er Satan der nidkært og hæmningsløst prøver Guds skabningers tro på Gud - mest af alt for at finde en smutvej ind til synden indeni os alle, en smutvej som så sidenhen bliver udbygget til en motorvej, hvorpå Satans djævle kører frem og tilbage medens de styrer offeret mere og mere på afveje.
- Job var en tyv og krejler. Det er den eneste måde hvorpå han kunne være blevet så rig som han var ifølge den vanhellige boble. Han har altså narret måske 50.000 mennesker for at kunne opnå så stor en rigdom som han havde.
Indgangsvinkel
Min indgangsvinkel til karma er trefoldig:
- Hidtil har ingen mennesker kunne beskrive lovene for den tilstrækkeligt.
- Hidtil har de fleste mennesker troet at karma blot var et spørgsmål om fysiske omstændigheder (et brækket ben, en fattig opvækst, etc.).
- Hidtil har folkets "forståelse" af karma blot ført til, at man generelt troede Gud en bindegal, forvirret, sadistisk størrelse.
Jeg forkaster alle tre ting! Det er forkasteligt at over 10 milliarder mennesker (førlevende som nulevende) ikke har formået at afdække lovene for karma og dens indvirkning på vores liv. Det er forkasteligt at de fleste folk sidestiller karma med noget fysisk - det psykologiske aspekt er langt, langt vigtigere hvilket ses af at de fleste rigmænd er halvt bitre og superkyniske (altså ulykkelige), medens de fleste yderst fattige mennesker er naive og varme. At folk
tillader sig at tiltro Gud at være ond, sadistisk, forvirret, uransagelig og alt muligt andet lort kan virkeligt bringe mit pis i kog. Fordi der gælder følgende:
- Gud er uendeligt god - dvs. fuldkommen perfekt god på alle tænkelige og utænkelige måder.
- Satan er uendeligt ond - dvs. fuldkommen uperfekt ond på alle tænkelige og utænkelige måder.
Så hvad jeg prøver at sige er:
- Spørgsmålet er ikke Hvorfor er Gud uretfærdig? men Hvorfor forstår vi ikke Guds retfærdighed?
Det er
OS der er noget galt med - ikke Gud! Så hvad jeg siger er, at hele vores model af karma og skyld og straf og alt det der er afsporet, forkert og vanhellig.
Karma og kærlighed
Min definition af karma er som følger:
- God (positiv) karma er den karma der opleves som værende behagelig, lykkelig og kærlig.
- Ond (negativ) karma er den karma der opleves som værende ubehagelig, ulykkelig eller ukærlig.
Så i stedet for at sidde og mulle over hvorfor man fik en fartbøde eller brækkede et ben, så bør man overveje hvorfor man ikke er
optimalt lykkelig. Min påstand er, at der gælder følgende lovmæssighed:
- Jo mere uskyldigt et væsen, jo mere lykkeligt et væsen.
Og det er ikke ud fra et begrænset jordisk syn på skyld som værende noget med at lov 117. siger dit og lov 613.666 siger dat. Skyld er:
- Man er skyldig såfremt man er det mindste uperfekt.
Altså er man kun uskyldig såfremt man er så perfekt som Gud, hvilket er umuligt, hvorfor alle levende væsener er lidt skyldige (det er bygget ind i deres natur og form, som følge af at det ganske enkelt er umuligt for en endelig størrelse at være uendeligt perfekt). Så når frøen spiser salamanderen, så gør frøen sig skyldig i at være uperfekt. Når mennesket spiser geden, så gør mennesket sig skyld i at være uperfekt. Og så fremdeles.
Det optimale ideal er altså Gud selv. Ganske som vi måtte forvente. Men hvem og hvad er Gud? Det har jeg besvaret i talrige artikler her på
www.paradiskirken.dk, hvorfor jeg ikke vil gentage mig selv i så henseende. Blot gælder at Gud er alle de
gode ting (kærlige, ærlige, herlige, varme, blide, venlige, frimodige, omsorgsfulde, hensynstagende, etc.) ting i kosmos. Satan er lige det modsatte.
Jeg prøver igen. Prøv at forestille dig, at
kærlighed (åndelig kærlighed som den man har til en 3 uger gammel hundehvalp) er den enhed hvormed Gud måler og vejer vores valg og gerninger.
Tænk så alverdens religioner igennem og se hvor afsindigt ukærlige de er:
- Jøderne vil gerne at alle ikke-jøder skal dræbes, at naboen skal stenes og at ikke-jøder ingen rettigheder har i en jødisk domstol.
- De kristne vil så gerne brænde folk af de ikke forstår, om end de er blevet tvunget af historien til at lade være med at gøre dette.
- Muslimerne vælger igen og igen at begå terror imod sagesløse væsener som de ikke forstår og/eller ikke kan lide (en typisk muslim kan i virkelighedne kun lide en typisk muslim - jf. det fremherskende danskerhad der er blandt unge muslimske indvandrere her i landet).
- Hinduerne vælger igen og igen at undertrykke folk som de bilder sig ind er af en lavere kaste og derudover futter de også gerne enker af.
- Buddhisterne vælger igen og igen at trække sig ud af verden og rent, egoistisk, hellige sig deres egen pseudo-frelse (Nirvana).
- Og så videre.
Alle verdensreligionerne er smurt ind i ukærlighed. Det betyder igen, at alverdens borgere
ikke lærer, at kærlighed er livet, vejen og sandheden. Det betyder igen, at folk gør alle mulige aparte, bizarre og sindssyge ting imod hverandre og imod tredjepart alene fordi de aldrig har forstået at det eneste karmatiske selvgavnlige virkemiddel er kærlighed til alt og alle - i alle sager uden undtagelse.
Kærlighed bør jeg måske definere lidt oftere. For mig er kærlighed den ægte, oprigtige følelse af varme, glæde, forståelse, tålmodighed og hjælpsomhed som man har overfor en lille hundehvalp der sidder nok så kækt og logrer medens han eller hun kigger glad op på én. Jeg taler altså ikke om "romantisk kærlighed" men om "åndelig kærlighed". Romantisk kærlighed er, så vidt jeg ved, noget man især finder i dameblade og indeni forskruede unge kvinders hoveder (det er mig ganske ufatteligt, at romantiske dameblade må udgives). Åndelig kærlighed er den kærlighed der gør, at man forstår, sympatiserer med og hjælper alle andre på alle absolut gode (altkærlige) måder. F. eks. hjælper man en frø der har fået et sår på venstre ben medens man ikke hjælper en fyr der vil lave terror. Det er faktisk ret enkelt.
Tese
Min tese er altså, at hvis menneskeheden lærte at være næsten fuldstændigt, næsten perfekt kærlig overfor alt og alle, så ville langt hovedparten af menneskehedens dårlige karma (som er meget, meget betydelig på nuværende tidspunkt i menneskehedens historie), stille og roligt fise af og verden ville blive et så lykkeligt sted, at vi i dag slet ikke kan forestille os det. Man kan sige, at vi i dag sidder fast i en selvforstærkende cyklus af dårlig karma - og forresten har gjort dette i tusinder af år (godt hjulpet på vej af den vanhellige boble); en selvforstærkende cyklus der nu er nået et betydeligt, eksponentielt niveau således at artens fremtid er klart truet. Skulle man vende skuden rundt, så skulle
samtlige mennesker på kloden lynhurtigt oplæres i den rette måde at tænke, vælge, handle og ikke-handle på.
Paradiset
Ovenstående er en af grundstenene i Paradiset på Jord.
Efterskrift
Har du spørgsmål eller kommentarer, eller kender du til andre der siger ovenstående (med andre ord), så skriv gerne til
mig.