Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy
På denne side finder du lidt mere grundlæggende information om kirken og dens regler:

Kirken har p.t. til huse i grundlæggerens lejlighed i Grenaa, Danmark, men planen er, at kirken (og lederen) flytter til Århus, Danmark, når tiden er moden og pengene er klar.

  1. Alle medlemmer forventes at tro på at Gud er den fortsatte skaber af skaberværket.
  2. Alle medlemmer giver hvad de har lyst til kirken (Mikael giver hele sit overskud).
  3. Alle medlemmer tilstræber at blive bedre og bedre væsener for hver dag der går.
  4. Alle medlemmer får udleveret en gratis kopi af kirkens skriftlige værker (p.t. kun et).
  5. Alle medlemmer opfordres til at overveje at flytte til Århus, Danmark, så vi kan være samlet et sted.
  6. Alle medlemmer bør være indstillet på at vi på sigt skal ud og uddele løbeblade på gader og stræder, således at vi kan få flere medlemmer.
  7. Alle medlemmer bør hjælpe til med at hverve medlemmer således at vi kan komme et pænt stykke over de 300 medlemmer der kræves for at få et kirkesamfund godkendt.

Lederen leder med lys og lygte efter en eller flere sjæle der vil gå med i et bofællesskab, hvor vi blandt andet eksperimenterer med at blive vegetarer og med at udleve Paradiset i dagligdagen.

Lederen/grundlæggeren arbejder på højtryk på endnu en bog om Paradiset; den skal være mere omfattende og dækkende og fuldstændig end den allerede udgivne Drømmen om Paradiset.

På sigt er planen, at kirkens udgivne bøger skal oversættes til engelsk og sidenhen spansk, og udgives på disse markeder så vi får et mindre internationalt gennembrud.

På sigt er håbet også at der oprettes en højskole og et kloster, så vi kan tilbyde en alsidig, rig og herlig tidlig oplevelse af hvad Paradiset går ud på.

Kirken er ikke en kult selvom mindre bemidlede gerne vil påstå det:

  1. Vi er et åbent kirkesamfund der tager varmt imod alle der vil være med.
  2. Vi hjernevasker ikke.
  3. Vi afkræver ingen løfter (pr. Paradisets frihedsparagraf).
  4. Vi dyrker helt bestemt ikke vores grundlægger som var han noget særligt.
  5. Vi er bare fælles om at tro på at Gud er Alt og at Gud er perfekt, noget som er meget sjældent her på denne stakkels formørkede klode.

Og, for en god ordens skyld: Vores grundlægger, Mikael, er ikke den genkomne Jesus!