Indledning
I denne artikel skal vi udforske Guds natur lidt mere og nå frem til enighed om, at Gud faktisk er kommunist. Det er slet ikke så svært at vise igen, da det egentligt blot drejer sig om at tegne kontrasterne imellem Gud og Satan op, så tydeligt, at enhver læser kan se dem. Som i alle andre ting i kosmos, så har vi to poler overfor hinanden: Gud og Satan. Gud værende den endeløst perfekte og endeløst kærlige og dermed endeløst gode pol. Satan værende den endeløst uperfekte og endeløst hadske og dermed endeløst onde pol. At Gud selv formentligt ligesom spiller Satan er uden betydning for forståelsen af disse to poler; vi kigger her på hvordan de hver især optræder i virkeligheden (min tese er, at Gud selv spiller Satan efter principper fastlagt ved skaberværkets begyndelse).
Definition
At vise at Gud er kommunist er faktisk rigtigt nemt. Men først skal vi have lavet os en ordentlig, brugbar definition af ordet kommunist. Fordi ellers vil nogle tro at jeg taler om sovjetunionens betonkommunister som værende lig Gud. Og det gør jeg ingenlunde. Faktisk er det helt og aldeles forkert at kalde noget som helst der har med Sovjetunionen at gøre, for kommunistisk. Marx og Engell fremsatte den tese, at før kommunisme skulle der være noget der hed socialisme. Hvorfor de fandt på denne forkvaklede model ved jeg ikke, men det gjorde de altså. I hvert tilfælde opstod der aldrig nogensinde kommunisme i Sovjetunionen. Alt hvad de havde at gøre godt med var diktatorisk socialisme. Og det er noget helt, helt andet end kommunisme. Ægte kommunisme bygger på frihed, kærlighed, ærlighed og millioner af andre herlige ting som socialismen i Sovjetunionen aldrig rigtigt fik stiftet bekendtskab med. Så lad os fluks tage min definition af kommunisme:
- Kommunisme er en uskyldig tilstand af ressourcedelene immaterialisme.
Nøglen til ”ægte kommunisme”, som jeg kalder ovenstående form for kommunisme, er altså, at man intet ejer. Og derudover, at man deler de ressourcer man har til rådighed. Overfor dette har vi den klassiske, sovjettiske definition af kommunisme:
- Kommunisme er et Marxistisk-Lenistisk ideal om arbejderdiktatur.
Og jeg påstår på ingen måde at Gud er kommunist ifølge den sidste definition. I virkeligheden er Gud hverken venstre- eller højreorienteret, men i stedet ”Alt-orienteret”. Gud er altruist. Hverken borgerlig eller socialist. Og det er meget centralt at forstå, fordi det er hvordan vi forsøger at være i Paradiskirken: altruister. At venstrefløjen så er den fløj der har flest ligheder med Gud, kommer vi ind på senere i artiklen.
Bevis
Beviset for at Gud er kommunist bygger på en grundlæggende forståelse af nogle af Guds og Satans egenskaber. Derfor præsenterer jeg lige en tabel over de væsentligste, i denne sammenhæng, af Guds og Satans egenskaber:
| Gud | Satan |
| Altruistisk | Egoistisk |
| Immateriel (også i sin fysiske væren!) | Materiel |
| Gavmild (låner Alt ud til os dødelige) | Grådig (vil gerne eje Alt vha. os dødelige) |
| Kærlig | Hadsk |
| Alvidende (ved bogstaveligt talt alt) | Intetforstående (forstår intet) |
| Ydmyg | Magtsyg |
| Forstående | Påståelig |
| ... | ... |
Lad os så kigge på de to egenskaber: kommunisme vs. kapitalisme. Hvad handler kommunisme, dybest set, om? Kommunisme handler dybest set om at være villig til at dele alt med alle. Altså at man fornægter ejendomsretten, således at der altid er nok til alle. Altså at man er altruistisk frem for egoistisk. Hvad handler kapitalisme, dybest set, om? Kapitalisme handler dybest set om at være uvillig til at dele alt med alle. Eller, mere kontant sagt, om at rage så meget til sig som overhovedet muligt. Altså at man er egoistisk frem for altruistisk. Kommunisme handler om at alle får alt hvad de har behov for – og ikke mere end det. Kapitalisme handler om, at nogle får milliarder af gange hvad de har behov for – medens milliarder ikke får hvad de har behov for. Er det svært at se det suboptimale, uperfekte, vederstyggelige og sørgelige ved kapitalismen, når sat op på denne måde? Nej, vel? Gud er Altruisten: den der giver os alle virkeligheden at boltre os i. Satan er Kapitalisten: den der vil eje vores alles sjæle til gengæld for intet.
Vi har på den ene side Gud. Gud som er altruistisk. Gud som er endeløst altruistisk. Og på den anden side har vi Satan. Satan som er egoistisk. Endeløst egoistisk. Så kan man spørge sig selv, hvilken fløj ægte kommunisme mon hører til på? Hvad gør den ægte kommunist når denne har et æble og selv er mæt? Giver æblet til en værdigt trængende. Hvad gør kapitalisten når denne har et æble og selv er mæt? Sælger æblet til den højest bydende. Hvad gør den ægte kommunist når denne har råderet over et uendeligt stort rum (jf. Gud selv)? Lader alle der vil have adgang til rummet få adgang til det. Hvad gør den ægte kapitalist, når denne har råderet over et uendeligt stort rum? Sælger adgang til rummet i dyre domme.
Politik
I virkeligheden er tidens nuværende mode med fløjpolitik blot endnu et tegn på hvor primitive og uudviklede vi mennesker egentligt er. Fordi fløjpolitik gør en masse dårlige ting ved samfundet. Som f. eks. at politikere indgår underfundige og ofte bizarre kompromiser, for at nå til en eller anden form for enighed, frem for at politikerne bare sætter sig ned og i fællesskab bliver enige om den bedste kurs igennem den givne situation. Som f. eks. at intelligente, kloge, dygtige og erfarne politikere bruger deres tid på at svine hinanden til, i stedet for at samarbejde.
Som tidligere nævnt er Gud hverken kapitalist eller socialist. Gud er altruist. Men vi kan så spørge os selv om, hvilken af fløjene der mest ligner Gud. Og det er et interessant spørgsmål at besvare. Fordi vi har tåber såsom pastor Moon der render rundt og påstår at Gud er en kapitalist – også selvom det er åbenlyst for enhver med nok viden, at kapitalisme er noget som Satan har opfundet. Lad os kort opridse idealet, altså tilstanden i Himmeriget, og så kigge lidt videre på det hele. I Himmeriget samarbejder alle om alle ting. Fordi det er engles natur at samarbejde om alting. I Helvedet, derimod, konkurrerer alle om alle ting. Fordi det er djævles natur at konkurrere. Hvor englene i Himmeriget opnår ufatteligt store undere alene ved at samarbejde, der udretter djævlene i Helvedet aldrig rigtigt noget nyttigt for kosmos – fordi de er så forhippet på at hver især score points på at gøre hvad de nu end gør, at det aldrig går op for dem, at det mest naturlige og ædle er, at samarbejde i alle sager til alle tider. Men hvilken af de to politiske fløje, venstrefløjen og højrefløjen, minder så mest om Gud? Det er faktisk, igen, meget nemt at besvare det spørgsmål: venstrefløjen minder i et og alt mest om Gud. Fordi venstrefløjen tager ansvar for de svageste, noget som Gud også gør (blandt andet ved at give os evnen til at kunne gøre det samme), hvor højrefløjen kun tager ansvar for ”sig selv og sine allierede”. Venstrefløjen tager ansvaret for miljøet, for forurening, for arbejdsløshed, for sygdom, for alle hånde tragedier og ulykker. Højrefløjen gør lige det modsatte (undtaget den danske højrefløjs stunt med at prøve at spinne befolkningen til at tro, at den er blevet miljøbevidst). Venstrefløjen opfører sig generelt som et kærligt, ærligt, ligefremt væsen der forsøger at hjælpe de svagest stillede mest muligt. Højrefløjen, derimod, opfører sig generelt som et hadsk, falsk, manipulerende (vha. spindoktorer) væsen der forsøger at forringe de svagest stilledes position mest muligt, mens de giver mest muligt til de bedst stillede. Så der er ingen tvivl om, at venstrefløjen, dybest nede, er den mest troende og mest kærlige af de to fløje. Højrefløjen, derimod, lader som om den tror på Gud, alt imens den uerkendt dyrker og tilbeder Satan og alle Satans narrestreger. Kort sagt kan man sige, at venstrefløjens politik er præget af kærlighed til folk og fæ (husk at Gud først og fremmest er kærlig), hvor højrefløjens politik er præget af had til folk og fæ (husk at Satan først og fremmest er hadsk). Her bruger jeg den udvidede betydning af kærlighed og had: kærlighed er alt hvad der absolut set hjælper kosmos, hvor had er alt der absolut set skader kosmos lidt eller meget. F. eks. er det had at tage parti for bøndernes systematiserede udnyttelse af stakkels husdyr. F. eks. er det had at tage parti for virksomhedernes uhæmmede forurening af verden. Og det er jo netop hvad højrefløjen traditionelt står for: uhæmmet kapitalisme, uanset omkostningerne for folk og fæ. Deroverfor har vi venstrefløjen som traditionelt går ind for at alle, herunder også husdyr, skal have det godt og være lykkelige væsener. Højrefløjens uudtalte formål med at gå ind i politik er normalt, at flytte ressourcer fra de fattige og de svage (herunder husdyr!) over til de rige og de stærke. Og det er en ren satanisk væremåde som formentligt koster de pågældende højrefløjspolitikere rigtigt meget på deres karmakonto. Og skammeligt er det, at Danmark er gået hen og er blevet sådan et lille klamt mikro-Amerika, hvor penge og markedsføring sættes over alle andre ting i samfundet. Men, ak, Folk er grådige, for uvidende og ligeglade.
Jesus
Jeg er på ingen måde tilhænger af de sindssyge påstande om at Jesus var Gud selv der gik på Jord. Den slags ævl anser jeg mest passende for demente gamle der ikke selv har åndsevner til at udforske Det Nye Testamente og deri lære, at Jesus ofte bad til Gud. Og hvem beder dog til sig selv? Ingen, undtaget de gør nar eller er skøre. Så jeg vil ikke udforske Jesus ud fra den rabiate og perverse synsvinkel, at han var Gud selv. Men alligevel vil jeg gerne medtage Jesus i debatten om hvorvidt Gud er kommunist eller ej. Fordi Jesus var, som mange ved, en af verdens tidlige ”socialister”. Selvfølgeligt var han ikke socialist per se – Marx og Engell var endnu ikke født og havde derfor endnu ikke udformet den socialistiske filosofi. Derudover er det stærkt tvivlsomt om Jesus ville gå ind for nogen som helst form for diktatur – det være sig pengemændenes eller arbejdernes diktatur. Så det er nok ikke rigtigt at kalde Jesus for verdens første socialist, som mange her i Europa ellers ynder at se ham. Men det er derimod helt rigtigt at kalde Jesus for en af oldtidens kommunister: han opgav sine ejendele, sit hverv som tømrer og begav sig ud i verden for at hjælpe verden, frem for at vælge det sikre, satanistiske, materialistiske bud på et liv. Det vil dog ikke være rigtigt at kalde Jesus for verdens første kommunist. Kommunismen er lige så gammel som mennesket selv – ja, endda langt, langt ældre. Faktisk blev menneskeheden født som et kommunistisk folk under Guds himmel: næsten alle primitive folkeslag delte alt hvad de havde og ejede uden at tillade nogen at samle mere end de havde brug for. Men så fik Satan fat i menneskehedens psyker og fik dem gradvist indstillet til at være vant til at eje dette og hint, hvilket over nogle tusinder af år førte til den tilstand vi har i dag – hvor alle tror at det er naturligt og rigtigt at eje, også selvom det slet ikke er det. Går man blot nogle få hundrede år tilbage i tiden, så var det at være en købmand så ringeagtet et hverv at man typisk overlod det til jøder og andre udstødte folk. Dengang huskede menneskeheden endnu, om end ganske svagt, at det at sælge varer er det samme som at stjæle penge fra dem man sælger til.