Indledning
I denne artikel vil jeg præsentere et af de centrale aksiomer i Paradiset: det at vi alle er fuldstændigt lige for Guds åsyn, uanset hvad vi så end har begået af synder og hvilke laster vi har. Princippet bygger på en slags naturlov, eller en skaberlov om man vil; en naturlov der fastlægger at vi alle, til alle tider, er 100 procent identiske i vores grad af godhed og ondskab. Hvilket også kan udtrykkes som at vi alle er lige gode og lige onde – uanset hvad vi så end foretager os. Det er ganske givet en helt ny tankegang for mange, hvorfor den kræver en masse uddybelse og forklaring. Hvilket er hvad jeg vil give mig af med i denne artikel.
Det skal lige bemærkes at denne artikel er lidt eksperimentel; jeg har endnu ikke fået alle brikkerne til at passe sammen. Men hvad jeg prøver at sige er, at der findes ingen menneskelige helgener og der findes ej heller nogle menneskelige psykopater (djævle): vi har alle lig i lasten, hvad enten de kommer til udtryk på den ene eller den anden måde. Nogle af os har store, kortvarige lig i lasten, medens andre af os har små, langvarige lig i lasten - og tilsammen giver de omtrent det samme. Tænk her på den strenge nonne der "helligt" tugter uskyldige børn indtil de er psykisk deforme versus den dyreelskende morder der er villig til at sætte sit liv på spil for at redde en druknende hund.
Det er mig endnu uklart om Lighedsprincippet gælder i så fuldstændig grad som jeg præsenterer det her. Altså fra nu til nu. Jeg er meget overbevist om, at det gælder på tværs af evigheden således at den der var en helgen i sit ene liv bliver en serievoldtægtsmand i et andet liv, og så fremdeles.
Så vidt jeg har forstået jøderne (nogle jøder?), så mener de, at Gud er 100 procent retfærdig
hele tiden. Så når en jøde ser en mand der brækker et ben, så tænker han "Synder!" Det mener jeg er en fuldstændig forkvaklet måde at udlægge Guds retfærdighed på; men jøderne vil jo ofte heller ikke anerkende at Herren er lig Satan og at Satan faktisk findes, så det er ikke noget under at de farer så meget vildt filosofisk som de vitterligt gør.
Med denne artikel prøver jeg bare at lægge op til, at folks
historie ikke er ensbetydende med deres
værdi overfor Gud. Folk ynder at trække Peter Lundin frem som en meget, meget slem psykopat, men jeg tror altså på, at han har et hjerte ganske som os andre. Det er bare blevet koldt og goldt overfor mennesker, formentligt pga. psykisk og fysisk mishandling op igennem hans ungdom, men det er ikke det samme som at han har mistet sin evne til at elske hunde eller katte eller guldfisk, eller hvad det nu end måtte være. De få, få stakler der findes, der er overlagt onde overfor alt og alle, undtaget et par få allierede, er
sindssyge væsener der trænger til antipsykotiske præparater, ikke sjæle fordømt til en evighed i Helvedet.
Baggrund
Vi skabes alle sammen fuldstændigt lige. Og når jeg skriver ”vi alle”, så mener jeg os alle: alle arter og alle racer. Altså alle mennesker, alle frøer, alle myg, alle mælkebøtter og så videre igennem alle de livsformer der findes i kosmos – alle er de 100 procent lige i Guds åsyn
1. Det er nok en stor tanke som mange må tænke lidt over i nogle uger eller måneder, men kig f. eks. på følgende to ting, inden du forkaster idéen:
- Gud er uendeligt retfærdig. Den eneste måde hvorpå en uendeligt retfærdig gud kan skabe et uendeligt retfærdigt univers er, at alle er skabt med præcist den samme mængde gode og dårlige sider – igennem arterne, racerne og individerne.
- Vores kollektive menneskelige psyke kæmper stadigvæk med at forstå, at alle mennesker er skabt lige i Guds åsyn. Men vi nærmer os den mentale orgasme dag for dag – det tidspunkt da alle mennesker forstår denne åbenbare og åbenlyse sandhed til fulde. Og når den dag er kommet, så begynder vi på næste trin i vores evige udvikling: at erkende, at alle mennesker som dyr som planter som bakterier alle er skabt 100 procent lige i Guds åsyn.
Jeg postulerer altså, at enhver myg er præcist så meget værd i Guds åsyn som et menneske er. Det er jo noget af et opgør med bibelens onde påstand om at mennesket er skabt til at være over dyrene. Men meget af Paradiset går ud på at befri den enkelte stakkel fra sin bibel-inducerede satanisme.
Lighedsprincippet
Jeg postulerer hermed at Gud har skabt kosmos under evig anvendelse af hvad jeg kalder
Lighedsprincippet. Lighedsprincippet kan matematisk udtrykkes som følger:
X
1 + X
2 + ... + X
1.000 + ... + X
10.000 + ... + X
n = C (X
i er variable og C er en konstant)
Hvilket, i almindelige ord, blot betyder, at summen af alle egenskaber for et væsen er konstant. Et eksempel vil nok forklare det bedre end den rå matematik. Lad os sige, bare for eksemplets skyld, at der findes præcist 237.519 egenskaber som et væsen kan have. Alt fra om hvorvidt det har vinger til over om hvorvidt det kan lide rådnende roer. I virkeligheden er tallet ganske givet meget, meget større. Men det er blot et eksempel. Så gælder der, at summen af alle disse egenskaber er præcist den samme på tværs af alle arter og individer. F. eks. kan vi tage en venlig myg. Den findes der ganske givet også nogle af. Små, herlige myg der flyver uskyldigt rundt og bare er venlige overfor alle og enhver – som måske gør sig nogle myggetanker om, at det er lidt ubehageligt sådan at skulle stikke tilfældige ofre for at få mad. Eller som bare er venlige overfor andre myg (jeg er ikke den store myggekender). Den har så de egenskaber, at den kan flyve (ganske godt endda), at den kan vandre, at den ikke kan svømme, at den er venlig og at den har en IQ på +17. Derudover har den de egenskaber, at den kan leve af blod, at den kan forplante sig og få i tusindvis af små børn. Alle mulige ting kan den, men den kan ikke lave redskaber. Men til gengæld kan den flyve og få tusinder af børn. Kigger vi så på et menneske, så er det måske et surt væsen som er mægtigt dygtig til at skrabe andres penge til sig så det er milliardær. Det kan ikke flyve og kan ikke få i tusinder af unger. Sætter vi X
1 til at være evnen til at flyve og X
2 til at være evnen til at lave redskaber, så har myggen og mennesket måske disse værdier:
| Myg | 1,0 + 0,0 + ... + X1.000 + ... + X10.000 + ... + Xn = C |
| Menneske | 0,0 + 1,0 + ... + X1.000 + ... + X10.000 + ... + Xn = C
|
Altså har myggen sine fordele på punkter hvor mennesket ikke har sine fordele og omvendt. Men fælles for dem begge er, at de absolut set (set fra Guds synspunkt) har præcist de samme evner – de har begge fået en fuldstændig retfærdig fordeling af gaver fra Guds side.
Ovenstående kan så udvides til at også indbefatte humør og værdier og så videre – og gælder præcist på samme måde. Så vi har måske en hjælpsom morder og en streng helgen. Og en vred husmor der dagen lang hjælper sine børn med alle hånde opgaver og en glad far der dagen igennem hjælper sine kunder med at få købt mere regnskovstræ. Og så videre, og så videre.
Lighedsprincippet er en af grundstenene i Paradiset: at alle anser alle for fuldstændigt lige. Ikke mere med ”
Herren gav mennesket retten til at misbruge og udnytte og mishandle dyrene og planterne” (1. Mosebog 1:28, i moderne sprog).
Forståelse
Den egentlige forståelse af Lighedsprincippet kommer først når man har forstået, at det altid gælder – uanset hvordan man subjektivt og påstået objektivt
2 oplever situationen og aktørerne i den. Når først man virkeligt har forstået dette, så forstår man også, at selvom Erling er en skid for at have rendt med éns dame, så er han i virkeligheden
præcist så herligt et væsen som én selv – eller som Jesus. Der er ingen forskel! Tricket til at kunne indse dette er, at fokusere på hvad folk virkeligt kan og vil og så deraf grave ud deres herligheder. F. eks. var jeg engang frygteligt misundelig på en fyr der altid scorede alle damerne rundt om mig. Men siden hen, mange år efter hans død, erkendte jeg, at der intet var at være misundelig over. Han var ganske enkelt en fin, dejlig fyr som damerne var vilde med netop fordi han var det. Til gengæld havde han sine problemer og døde derfor ung. F. eks. møder man nogle gange mennesker som man umiddelbart bliver lidt irriteret på. De snakker måske for meget (jeg er ikke vild med at folk lader munden løbe i en lind strøm døgnet rundt). Men når man så tænker lidt over det, og prøver at indse Lighedsprincippet i funktion, så opdager man, at folk der snakker meget ofte gør andre meget lykkelige – fordi så får de lige pludseligt en at snakke med. Jeg har tilbragt årevis med at spejde efter Lighedsprincippet i funktion hos alle mulige – og det virker. F. eks. har vi den ene som er morder. Han arbejder som nødhjælpsarbejder og bruger al sin tid på at prøve at hjælpe kosmos. Så har vi den anden der aldrig endsige har kørt over for rødt, men som i stedet bruger al sin tid på at drive sin egen virksomhed og derigennem rager til sig af verdens ressourcer. Hvem af dem er nu den største synder? De fleste vil, af simpel vanetænkning, pege på morderen som den slemme og stygge. Men hvem gør hvad? Morderen har endt en enkelt persons liv. Virksomhedsejeren har måske bestjålet i millionvis af ufattende ofre som har betalt kr. 7,50 for en dingenot der koster kr. 0,15 at fremstille og sælge. Derudover har virksomhedsejeren måske kostet adskillige ansatte deres ægteskab og familier ved det at han har presset dem til at yde ekstra ved at arbejde over. Det betyder så måske dusinvis af ødelagte børn (som er ødelagte af skilsmissernes bitterhed, ikke af selve skilsmisserne) og så videre. Måske lidt fortegnet, men ikke urealistisk. Hvem er mon den mest skyldige? Det rigtige svar er: ingen af dem. Eller dem begge to. Fordi de er begge lige syndige. Nogle vil så hive en katolsk helgen frem som det perfekte eksempel på et perfekt menneske. Dertil kan jeg blot sige, at det eneste perfekte ved en helgen er vedkommendes omdømme. Da de var i live var de mennesker på godt og ondt. Talrige er den munk som har dyrket alskens seksuelle udskejelser. Talrig er den nonne som har tævet og pryglet og straffet små uskyldige børn igen og igen i bitterhed over at aldrig at få sex. Man kan så hive et uskyldigt 2-årigt barn frem og sige ”
Det er da så uskyldigt at Lighedsprincippet knækker!”, men hvad ved vi om barnets sjæls historie? Faktisk intet. Barnet kunne nemt være en seriemorder der blot er blevet genfødt på ny. Og børn har den egenskab, at de tager langt mere end de giver: de er simpelthen for umodne til at kunne give.
Vi kan også gå til dyrenes verden for at se det samme: En frø er en fredelig lille fyr der kan hoppe og som synger heftige kærlighedssange i nattens mulm og mørke. Til gengæld er han måske ikke verdens mest intelligente fyr – omend han faktisk ikke er dum. En hest er måske flot og kan transportere et menneske alle hånde steder hen, men til gengæld er heste ofte arrogante (noget som folk der har arbejdet med rideskoleheste i et par år måske kan genkende; jeg har selv tilbragt årevis i selskab med heste og husker udmærket deres små stunts og tricks med at bide ud efter os og stå på vores fødder og hvad de ellers fandt på). Det lyder måske som ren idioti eller fantasi, men prøv bare at erkende Lighedsprincippet på dine medmennesker – og vær så åben for at det gælder på tværs af alle arter og individer i hele kosmos.
Vi kan også tage et smut forbi planteriget for at se det samme: tag en almindelig mælkebøtte. Den står bare der på marken og gør ”
ikke det helt store” (han eller hun har faktisk meget, meget travlt med at nå at sætte børn i verden inden efteråret kommer). Hvad nytte er en sådan lille fyr dog? Og hvordan kan man overhovedet tillade sig at kalde den for lig et menneske i Guds åsyn? Fordi den lille fyr, hr. Mælkebøtte, står nok så fredeligt på marken og synder aldrig nogensinde ved at tage et andet væsens liv. Hele sit liv igennem omdanner han blot muld til levende væv. Uden at skade et eneste væsen. Så ”Hellighedsfaktoren” er ekstremt høj i hans tilfælde. Til gengæld kan han altså hverken gå, hoppe, flyve, svømme eller på anden måde bevæge sig. Han må bare stå der i hele sit liv. Men han er så uskyldig at man burde bukke for ham og kysse ham.
Efterskrift
Forståelse af Lighedsprincippet er fundamentalt for at forstå Paradiset, hvorfor det er virkeligt vigtigt at denne artikel er virkeligt god og meget letforståelig. Har du ikke forstået, helt eller delvist, hvad jeg forklarer, så skriv endelig til mig – fordi så er det mig der har gjort noget galt!
Jeg kan ikke angive en kilde til Lighedsprincippet – fordi det er noget som mine indre stemmer, i min førhen psykotiske tilstand, har forklaret mig. Om der findes hele bøger om emnet ved jeg intet om, men hvis der gør, så vil jeg meget gerne høre derom – så jeg ikke fejlagtigt går rundt og præsenterer mig selv som ”opfinder” af dette begreb og denne tankegang, hvis det har været kendt af menneskeheden førend jeg lærte om det.
Notater