Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Indledning

Lad mig sige med det samme, at jeg er ingen ekspert udi magi.  Men alligevel har jeg været så "heldig", at nogle besættende entiteter der besatte mig i et halvt årti har lært mig mangt og meget om dette fænomen.  Så man kan sige, at jeg har en forholdsvist stor teoretisk viden om det og også en stor passiv viden - i form af at jeg har været igennem en flerårig tortursceance, hvor de besættende entiteter demonstrerede alle mulige former for magi på mig selv.  Det vil ingen selvfølgeligt tro på, men det tager jeg ikke længere så højttideligt: trods alt er jeg omgivet af ufattende nøgne halvaber til alle sider, hvorfor der ikke er meget at forvente fra lokalbefolkningens side.

Baggrund

Magi, eller magick som det kaldes på engelsk, er i denne her sammenhæng ikke teatermagi, men derimod viljemagi.  Teatermagi er den form for magi som "magikere" udøver i et circus eller på en scene, hvor de ved hjælp af sindrige indretninger foregiver at fremtrylle kaniner, blomster og tørklæder.  Viljemagi, derimod, er den form for magi som man oprindeligt tillagde ordet magi: når folk i gamle dage blev anklaget, og måske brændt, for at være magikere, så var der tale om viljemagi, ikke om teatermagi.  Viljemagi går grundlæggende ud på at lave fysiske, metafysiske og psykologiske ændringer af kosmos alene ved hjælp af sin egen vilje1

Magi går grundlæggende ud på at skabe forandringer i kosmos ved hjælp af tre ting:

  1. Fantasi.
  2. Vilje.
  3. Tro.

Fantasien bruges til at specificere hvad der skal ske, viljen bruges til at gennemtvinge forandringen og troen bruges til at forårsage resultatet.  Alle tre dele er lige vigtige omend man nok godt kan lave tilfældige magiske ændringer selvom man kun har en svag tro.  Men for at være en dygtig magiker, så skal alle tre aspekter af éns psyke være trænet til at samarbejde.

Manifestation

Enhver kan optræne sig selv til at være en viljemagiker: der kræves blot masser af tid og træning.  Man starter ud med at opnå fuld kontrol over sin egen fantasi; noget som i sig selv fremstår som et nærmest umuligt projekt for de mange af os hvor fantasien blot er en underlig form for baggrundsstøj som man ingen kontrol har over.  Man kan f. eks. begynde at meditere på et objekt som en gul trekant.  Det gør man så indtil man er i stand til at pålideligt og 100 procent forudsigeligt at "skabe" en gul trekant i sin fantasi (gerne på sort baggrund, så det eneste der er i éns fantasi, når man mediterer, er en gul trekant).  Efterhånden som tiden går, så udvider man således at man lærer sig selv at skabe animerede fantasier i éns fantasi.  Nogle går så langt, at de lærer sig selv, at skabe lugte, lyde og egentlige fysiske naturlove som de man kender fra den virkelige verden.

Sansning

Tilsvarende kan man også træne sine passive fakulteter såsom evnen til at aflæse andres tanker (man forestiller sig simpelthen bare, at man kan se hvad andre tænker).

Projektion

Når man så er i stand til at effektivt, pålideligt og stabilt at skabe hvilken som helst fantasi i éns eget sind som man gerne vil, så går man over til at træne sammen med en god ven eller veninde: så sætter man sig sammen og prøver at projektere den skabte fantasi over i modtagerens psyke.  Modtageren giver så signal fra sig, når han eller hun modtager det billede som afsenderen forsøger at afsende.

Begrænsninger

Der er ingen rigtige begrænsninger i hvad man kan med magi.  Her følger nogle eksempler på hvad man kan gøre:

  1. Man kan lære sig at tale med dyr fordi dyr også forstår telepati.
  2. Man kan lære sig, at aflæse andre folks følelser og tanker.
  3. Man kan besætte og fjernstyre sagesløse fremmede der intet har gjort én (husk dog altid på karmaloven!).
  4. Man kan fremme sin karriere ved at fjernstyre sin chef til at kunne lide én og éns arbejde.
  5. Man kan score ved at indsætte følelser af sympati og måske ligefrem forelskelse i den udvalgte.
  6. Man kan lindre psykiske smerter i folk.
  7. Man kan opmuntre folk til at kunne gøre ting som de ellers ikke kunne gøre.
  8. Man kan helbrede visse sygdomme og lidelser (nok de fleste psykiske sygdomme).
  9. Man kan lære andre at tale telepatisk, hvormed hele verden vinder uendeligt meget.
  10. Man kan hellige sig at oplære andre i at forstå og bruge magi til alle gode ting.

Julian May

Hvis du oprigtigt interesserer dig for viljemagi, så skulle du tage og læse Julian Mays serie om Det pliocæne eksil.  Der findes også en rigtig god serie, af samme forfatter, ved navn Det galaktiske miljø, men den serie er desværre endnu ikke oversat til dansk.

Internettet

Du kan også finde en betydelig mængde information på Internettet, når blot du søger efter nøgleordet magick.

Etik og moral

Som i alle andre ting i livet, så er det en god forretning at være god.  Sagt med andre ord må du påregne et meget tomt og lidelsesfyldt liv, hvis du kaster dig ud i at dyrke sort magi.  Men som i alt andet gælder der: Gud holder rede på hver enkelt sjæls evige karma, så der er intet at bekymre sig over, hvis en eller anden bliver sort magiker - det må vedkommende selv knokle med i sit nuværende og fremtidige liv.

Notater

1Da Gud er den eneste animator i kosmos, så er det altid ufravigeligt Gud selv der manifesterer de ændringer som magikeren tror sig selv skabende.