Indledning
Jeg har i nogle år nu studeret og observeret mennesket med henblik på at prøve at finde ud af, hvorfor tingene næsten altid går galt, når mennesker bliver involveret i et eller andet. Lad os kalde det en himmelsk mission jeg har, også selvom jeg selv mener, at der blot er tale om ganske almindelig interesse for hvorfor vi mennesker er så totalt destruktive, egoistiske og grådige som vi er - at vi f. eks. er villige til at satse vores eneste hjemverdens fremtid alene for at få små elektroniske dimser der i virkeligheden fjerner os mere fra hinanden end de får os nærmere hinanden.
Jeg vil ikke påstå, at jeg har en række krystalklare observationer som bare endegyldigt forklarer det hele. Hvad jeg derimod har, er, en række af postulater som er affødt af mine observationer.
Postulater
Her følger nogle usammenhængende, hurtige postulater som du måske kan tænke lidt over og give mig lidt tilbagemelding om de er relevante og rimelige eller ej:
- Mennesket er dybest set en sindig, fredelig og tam størrelse som elsker at hjælpe uden skelen til om det er på gode eller dårlige måder.
- Mennesket er dybest set en nøgen halvabe der i de fleste ting ligesom ubevidst og uerkendt antager, at Gud tager ansvaret for at styre det udenom dets fremtidige karma.
- Mennesket er meget, meget langt fra et virkeligt kvikt væsen. Jeg har kendt hunde der fattede mere af Paradiset end det gennemsnitlige menneske1.
- Mennesket er helt vild med at kaste sig ud i ting som det overhovedet ingen jordisk chance har for at overskue konsekvenserne af. Tag f. eks. Einstein der hjalp til med at opfinde atombomben - uden at holde sig for øje, at der er en oldgammel regel omkring mennesket fra Jord der hedder: "Hvad der kan blive misbrugt, vil blive misbrugt."
- Mennesket elsker at rode og rage i ting og sager som det bedst holdt nallerne fra: naturen, rummet, havet, verdens indre (jf. miner), polarkapperne, etc.
- Mennesket elsker at "opfinde" (fra Satan telepatisk modtage designs til) nye teknologiske dimser som så kan fremmedgøre menneskene mere fra hinanden; heri ligger der der en dyb, omend uerkendt, foragt for menneskets medmennesker: de fleste mennesker vil hellere bruge tid på at sidde og betjene en forgyldt lommeregner (en PC) frem for at omgås hinanden.
- Mennesket elsker at andre laver arbejdet for det - hvad enten de andre er koner, slaver eller dyr. Evigt og altid er mennesket på udkig efter en eller anden måde at tørre sin evige dovenskab af på andre, sagesløse stakler hvis eneste "forbrydelse" er, at de tilfældigvis var i nærheden da det pågældende menneske arbejdede på at slippe for at arbejde. Faktisk bruges der af menneskeheden nok mere energi på at prøve at undgå at bruge energi end der bruges på at bare få arbejdet overstået og tingene gjort.
- Mennesket elsker at være uansvarligt overfor Gud: Gud skaber kontinuerligt det skaberværk vi lever indeni, men det er mennesket fløjtende ligeglad med og hærger og ødelægger bare efter forgodtbefindende.
- Mennesket tror sig selv universets herre og mester - uden at mennesket har fattet så basale ting som at Gud og Satan findes, hvorfor mennesket aldrig kan blive universets herre og mester - det er roller som allerede er besat af disse to entiteter.
- Mennesket elsker at holde fri og alligevel har det ikke, i løbet af hundreder af tusinder af år, formået at indrette samfundet således at alle arbejder så lidt som muligt. I stedet har mennesket ladet sig spise af med en stadig strøm af snyltere: konger, adel, politikere, rigmænd og så videre.
- Mennesket er ved første øjesyn virkeligt ikke for kvikt. Men når man snakker med næsten alle mennesker, så afsløres der sig en varm, kærlig og omsorgsfuld sjæl som blot sidder fanget til halsen i det samfund som dets forgængere har skabt.
- Mennesket er dybest set hamrende angst for at komme til at gøre noget der ændrer ved tingenes tilstand - dette er formentligt et udslag af de mere dyriske sider af mennesket; som en gedigen chimpanse, er mennesket angst for at gøre noget der kan koste det dets plads i træet.
- Mennesket kan blive til enormt meget, når blot det har lært de rette ting. Derfor fortjener menneskeheden fra Jord, at vi alle sammen forener os til at lære os alle de ting som vi alle går og mangler at vide. Hver især sidder vi med nogle af brikkerne til puslespillet og jeg ønsker bare at vi var flere end lige mig til at lægge det.
- Mennesket elsker varme og kan normalt ikke få nok af det. Dette skyldes formentligt menneskets nøgne krop: at nogen har fjernet alle abehårene (det biologiske tøj) og har efterladt menneskeheden med en kronisk omend sublim trang til at endnu engang få varmen.
Paradiset
Paradisets opgave er blandt andet at færdiggøre ovenstående liste (som da bliver meget lang) og så
bruge alle de gode, brugbare observationer om mennesket som man kan gøre sig. Især, især, især er det Paradisets opgave, at udarbejde godt, sagligt og nøgternt undervisningsmateriale der får folk til at
forstå hvorfor Paradiset er det bedste der er hændt menneskeheden siden det varme vand blev opdaget i en vandpyt i det nordlige Afrika i år -217.812.
Efterskrift
Artiklen skal læses som har jeg et varmt, kærligt glimt i øjet. Lige nu er min misantropi fordampet - måske fordi jeg tænker på de tilbagemeldinger jeg får fra helt fremmede mennesker om, at de har fundet det interessant at læse hvad jeg skriver.
Notater