Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Indledning

Jeg har som lægmand brugt en del tid på at studere menneskets natur.  Og mine resultater er omtrent som følger:

  • Langt hovedparten af menneskeheden vil langt hellere godt end ondt.

Med andre ord: der er håb forude for menneskeheden, fordi den i det store og hele stræber efter at være så god som muligt.  At virkeligheden taler et grusomt sprog om korruption (herunder rigdom) og anden afsporethed, må primært tillægges dårlig filosofi: at folk ikke har lært gode nok værdier i deres formative år.  Et af menneskehedens store problemer er, at den aldrig nogensinde har sat sig ned og lavet en kort, koncis og præcis definition af godt og ondt.  Derfor farer de fleste mennesker igennem deres liv med en højest subjektiv (relativ) forståelse af, hvad der er godt og hvad der er skidt.  En af Paradiskirkens største opgaver er, at lære menneskeheden at skelne imellem absolut godt (kærligt) og absolut ondt (ukærligt til hadsk) så ethvert menneske til fulde forstår hvad det er som Gud gerne vil have fra os: vores endeløse, ubegrænsede kærlighed til alt og alle i hele kosmos, som altid må være det eneste der giver sig til udslag i vores valg i løbet af livet.

Definitioner

Afsporet

X er afsporet når X vælger imod Gud.  Da Gud er identisk med Alt, så betyder denne definition, at X er afsporet når X på nogen som helst måde vælger noget der skader Alt.

Skyldig

X er skyldig når X har udestående negativ karma som endnu mangler at blive afsonet eller opvejet.  Afsoningen sker igennem personligt ubehag (herunder ubehagelige følelser) medens opvejelsen sker igennem gode gerninger overfor alt og alle.

Uskyldig

X er uskyldig når X har afsonet og aftjent al sin negative karma.  Kun Gud ved hvornår en sjæl er uskyldig - og ofringer, bønner og så videre ændrer ikke på éns skyld.  Som ærlig, oprigtig, "nøgen" sjæl1 kan man dog lære, at subjektivt vurdere i hvilket omfang man er skyldig i et eller andet.  F. eks. kan man sige, at en mand ved en ubetænksomhed får dræbt en frø.  Så kan man spørge sig selv:

  • Hvad skal der til, for at opveje denne frøs død?

F. eks. virker 100.000 års intens og helhjertet tjeneste overfor verdens frøer lidt overdrevent.  På den anden side virker fem minutters gode gerninger som lidt underdrevet - man har trods alt taget et kært, uskyldigt liv.  Sådan kan man forsøge at scanne sig frem både fra den høje og den lave ende og så til sidst nå et resultat som man måske kan bruge.  Man skal dog ikke lægge for meget lid til det, men i stedet bare gå ud og helbrede verden, således at man med sikkerhed afsoner sin skyld.

Uskyldsren

X er uskyldsren når X aldrig har valgt imod Gud.  Formentligt er de fleste mennesker kun uskyldsrene de første to sekunder af deres liv, hvorefter de giver sig til at græde, hvilket kan være til stor gene for deres omgivelser, hvormed de allerede der er trådt af Vejen.  Men selvfølgeligt er det en mikroskopisk synd at græde (det er jo stort set den eneste måde barnet har at kommunikere med verden på), hvorfor vi taler om petitesser her.

Baggrund

Ovenstående postulat kan også forklares på en anden måde:

  1. Alle mennesker fødes fuldkommen uskyldsrene.
  2. Nogle mennesker bliver gradvist afsporede af deres intuition eller det omkringliggende samfund2.
  3. Afsporede mennesker handler til tider imod almenvellet.
  4. Alle mennesker har en indbygget godhed der i stor grad ophæver den afsporing som de har indlært i deres formative år.

Det er altså i trin to, at det går galt for de mennesker som bliver afsporede.  Mere præcist: de lærer ting som de ikke burde have lært.  F. eks. lærer den ene pode den anden pode at pifte cykler.  Så går der lidt tid, hvorefter den samme eller en tredje pode lærer poden at stjæle cykler.  I nogle tilfælde sker dette dog igennem det vi kalder intuitionen: folk går simpelthen hen og får en idé til at gøre et eller andet der er imod almenvellet.  I nogle tilfælde sker dette i en sådan grad, at samfundet helt mister kontakten med de pågældende, hvorfor de livet igennem igen og igen vælger imod almenvellet.

Hvad er det lige der er den udslagsgivende faktor i trin to?  Hvad individet lærer.  Nogle lærer mest fra deres intuition medens andre lærer mest fra deres omgivelser.  Under alle omstændigheder er problemet, at den vordende synder har lært afsporede ting som får ham, hun eller den til at handle imod almenvellet.

Det er så her, at Paradiskirken kommer ind i billedet: vores plan er, at skrive den endegyldige bibel der ikke indeholder et eneste gram ondskab eller fordærv.  Dette ud fra devisen om:

  • Den der kun lærer gode ting, ender altid op med at være kun god.

Det er dog vigtigt at holde sig intuitionen for øje - den kan ofte være meget vildledende og skadelig for alt og alle.  Derfor nytter det ikke bare at lære folk en lang remse med "det må du godt, det må du ikke", men i stedet skal man lære folk, at skelne imellem hvad der er absolut godt (kærligt) og hvad der er absolut ondt (ukærligt).  Når så folk har lært det og virkeligt forstår det, så er de rigtigt godt rustede til at håndtere tilfælde af afsporet intuition.

Det er også vigtigt at holde sig filosofisk skrald, såsom Hollywoods talrige "tough guy beats very evil dudes" værdier, for øje når man skal finde årsagen til at nutidens ungdom ofte reagerer så aparte og afvisende overfor f. eks. Gud: hvornår har Hollywood sidst produceret en troende superhelt?  Det er såmænd helt sikkert sket, men jeg kender ikke til noget tilfælde (men jeg kender stort set heller ikke noget til Hollywoods ragelse).

Sindssygdom

Teknisk set er en afsporet person momentant sindssyg: sindssyg i gerningsøjeblikket.  Ikke klinisk sindssyg men filosofisk sindssyg.  Han, hun eller den formår ikke længere at se hvad der er godt og hvad der er ondt.  Han, hun eller den har et konkret behov for at lære, hvad det er, som han, hun eller den må og ikke må.

En person der handler imod almenvellet (Paradisets vel) må således altid kun idømmes genoptræning - straf er således fuldkommen afskaffet i Paradiset.

Helbredelse

I Paradiset bliver alle former for kriminalitet (som i Paradiset er synonymt med ordet synd) håndteret ved, at synderen sættes på skolebænken og der gives righoldig lejlighed til at lære Paradisets moralske systemer således at vedkommende ikke bliver sluppet løs førend han, hun eller den har bestået en passende eksamen udi Vejen.  Hvor man i dag dømmer forholdsvist mildt (f. eks. to måneder for et indbrud), der bygger systemet på, at folk skal have righoldig tid (flere år) til at sætte sig grundigt ind i emnerne og derefter skal igennem forholdsvist svære eksamener.  Nægter folk at studere eller dumper de igen og igen, så har de et hjem for livstid.  På denne måde sikrer Paradiset at folk der bliver lukket ud fra genoptræning vitterligt forstår hvad det er, som de må og ikke må - og ellers kan de såmænd bare blive genoptrænet livet ud.

Notater

1Nøgen foran Gud: gennemsigtig, ærlig, ligefrem, frimodig, frisindet, etc.
2Det omkringliggende samfund indbefatter familie, venner, bekendte og fremmede.