Indledning
Danmark er på sin vis et af de bedste lande i verden at prøve at så Paradisfrøet i: Danmark er, som resten af Norden, blandt de allermest oplyste og allermindst fordærvede nationer på Jord. Befolkningen består hovedsageligt af skabstroende der ofte tror på Gud, men som ikke vil gå ud og deltage i den evigt stagnerende statskirkes aktiviteter. Det efterlader på papiret en hel masse mennesker, måske op imod 4,5 millioner mennesker, som
kunne tænkes at være interesserede i at gøre Paradiset på Jord til deres hobby.
Jeg har dog haft en dansksidet hjemmeside oppe i årevis stort set uden at få nogen som helst brugbare tilbagemeldinger. Så det er ikke fordi danskerne ligefrem bruger Internettet til at uddanne sig selv om Gud og Paradiset.
Baggrund
Danmark kender vi indfødte danskere jo rigtigt godt; de fleste af os respekterer oprigtigt de socialistiske mål som er så fundamentale for Danmark:
- Ensartet, gratis sundhedshjælp til alle (noget som højrefløjen ihærdigt prøver at ødelægge i deres evindelige uvidenhed og idioti1).
- Ensartet, gratis uddannelse til alle (noget som højrefløjen ihærdigt prøver at ødelægge i deres evindelige uvidenhed og idioti).
- Udviklet offentlig transportsystem (i USA har man mange steder slet ikke offentlig transport og hvis den er der, så er det en bus i timen og den slags).
- Økologisk levevis som flere og flere tager til sig (tror jeg).
- Alle er lige for loven (noget som Fjogs ideal, som han vist aldrig har boet i, USA ser meget stort på).
- Der er ingen korruption (undtaget når højrefløjen har magten: så blomstrer den allevegne i krogene, især i ministergangene)2.
- Et sundt mangepartistyre hvor selv de mindste kan få lov at tale med ved forhandlingerne (omend Dansk Fascistparti burde være forbudt pga. dets racisme og generelle idioti).
- Et sundt, levende demokrati hvor borgerne stort set ingen chance har for at nå deres repræsentanter i folketinget (sarkastisk ment).
Paradiset i Danmark
Jeg kunne nemt forestille mig, uden dog at rigtigt tro på det, at en del (venstreorienterede) danskere sluttede sig til mig og vi i fællesskab udarbejdede forskrifterne for Paradiset på Jord. Så kunne vi oprette efterskoler hvorpå eleverne kunne lære om Gud, Paradiset og alt det der, og så kunne vi derigennem gradvist oplære flere og flere til at være immaterielle, vegetariske missionærer for Paradiset: folk der rejste ud i verden og forsøgte at ugøre den skade som de talrige kristne missionærer har påført verden
3.
Forestil dig dette her:
- En stor del af Danmarks befolkning, og derfor på sigt af Nordens befolkning, tilslutter sig drømmen om at skabe Paradiset på Jord.
- Den skandinaviske folkeskole bliver omdannet til at undervise efter Paradisets forskrifter (herunder: max. 20 timer om ugen, eleverne vælger selv hovedparten af fagene, max. 10 elever i hver klasse, fritid er frihed, m.m.).
- Flere og flere bliver oplært i Paradiset, hvad det er og hvorfor det er den eneste fornuftige, evige vej igennem fremtiden.
- Flere og flere rejser ud i verden og missionerer Paradiset, som i vid udstrækning er en overbygning og videreudvikling af de nuværende humane nordiske samfund.
- Det bliver ved med at ske i 2.000 år - ja, i al evighed - og til sidst er hele kloden omdannet til et vaskeægte paradis hvori alle lever frie, kærlige og lykkelige liv.
Tja, som jeg sidder her ene mand og skriver, så ved jeg godt, at det nok aldrig kommer til at ske.
Notater