Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Paradiset og det okkulte

RSS

Indledning

Jeg forestiller mig, at rigtigt mange danskere dropper idéen om at læse videre på denne hjemmeside fordi jeg tillader mig at overtræde adskillige tabuer:

  1. Jeg hævder at Jesus ikke var Gud.
  2. Jeg hævder at telepati findes og virker (det er faktisk den måde vi får vores idéer m.m. på).
  3. Jeg hævder at magi findes og virker (det er faktisk den måde hvorpå Gud løbende skaber universet).
  4. Jeg hævder at psykose er en åndelig/spirituel tilstand hvori den besatte bliver overlæsset med telepatiske stimuli.
  5. Jeg hævder at det godt kan være kærligt, at kritisere eksisterende ting (hvordan kan de ellers blive bedre?).
  6. Find selv flere.

Der er gode grunde til, at jeg holder fast i de ting jeg siger (de er rigtige!) og vælger at fravælge alle de sjæle der endnu ikke er rede til at leve med sandheden omkring kosmos og det okkulte.  Den primære er, at jeg har modtaget alt hvad jeg i dag tror og mener om Paradiset, sådan stort set, og derfor bedre end nogen anden ved, at ovenstående tabuer stærkt trænger til at blive brudt.

En ting der undrer mig meget er, at folk ivrigt kan slubre Guddommelige samtaler (GS) i sig men altså ikke ser ud til at kunne tage mig alvorligt.  Det forstår jeg ikke.  Det må have noget med begrænset intelligens i GS' læserskare at gøre: fordi forfatteren påstår at han taler med Gud ved hjælp af telepati og at Gud ligefrem styrer hans hånd.  Selv giver jeg ikke fem flade øre for hele konceptet omkring GS, men jeg ved at forfatteren af de bøger er blevet meget velstående som følge af at millioner af naive og uigennemtænkte størrelser har læst og troet på hans ævl.

Paradiset

Paradiset, i sin ultimative form, forudsætter jo, at vi mennesker kan kommunikere med andre væsener, herunder Jords dyreliv og måske også plantelivet, for at vi kan få et klart indblik i hvad det er, som dyrene gerne vil have.

Derfor kan Paradiset ikke frasige sig troen på det okkulte/esoteriske, uanset hvor nemt det så ville være, at få medlemmer af kirken.

Magi

Magi er blot evnen at lave ændringer af kosmos ved hjælp af viljens, fantasiens og troens kraft.  At det kan lade sig gøre er selve universet et bevis på, siden Gud kontinuerligt fremmaner det med sin uendeligt kraftige magiske styrke.  Derudover gælder også at Gud hører og aflæser alle psyker i kosmos og at det er en snild sag for Gud, at realisere den magi som den håbefulde magiker forsøger at fremkalde.

At magi er et tabu skyldes blot, at videnskaben fornægter alt hvad de ikke selv kan bevise.  F. eks. fornægter videnskaben implicit at kærlighed findes - fordi de har de aldrig formået at bevise eksistensen af.  Så der er altså ikke nogen stor mening i at følge videnskaben - andet end på de få punkter, hvor videnskaben faktisk har ret.

Telepati

Telepati er blot evnen til at lave ændringer indeni en andens psyke - altså en lille undergren af magi.  Som sådan gælder der det samme for telepati som der gælder for magi.

Efterskrift

Findes der virkeligt ikke danskere der er kloge og intelligente nok til at turde og ville tilslutte sig ovenstående?