Paradiskirken.dk

Velkommen Gæst  Log ind
RSS RSS

Navigation

Søg Paradiskirken.dk
»





PoweredBy

Indledning

Læren om karma er central for Paradiset.  Dette på alle planer og i alle sammenhænge; karma gælder for alle logiske som fysiske entiteter i kosmos, hvad enten disse er virksomheder, mennesker eller folkeslag.  Du tror måske på Gud men tror alligevel ikke på karma.  Det er nemlig ofte tilfældet i kristne og muslimske områder, at folk tror på Gud, uden at tro på at Gud er retfærdig.  Hvis Gud vitterligt er retfærdig, som Paradiset prædiker, så der nødvendigvis gælde, at karma gælder - thi hvordan skulle vi ellers blive opvejet det gode vi gør og blive ramt for det dårlige vi gør?

At mange mennesker ikke kan tro på karma skyldes primært to ting:

  1. De gamle jøder troede ikke særligt meget på karma, hvilket har formet den jødiske tanakh, den kristne bibel og den muslimske koran.
  2. De fleste mennesker tror desværre ikke på reinkarnation, hvorfor de ikke har grundlaget for at forstå, at Gud afregner og udligner vores skæbne over mange liv.

Nutiden

Jord er i dag hjemsted for en flok forvildede, afsporede, åndeligt golde mennesker der afreagerer deres vanvid på hele kloden - ved at ubevidst søge at nedbryde og dræbe hende så hurtigt som overhovedet muligt.  Det kan man så undre sig over, hvordan det kan være.  Det tror jeg, at der er to primære årsager til:

  1. Dårlig oplæring (f. eks. tror mange mennesker at bibelen er "Guds Ord", også selvom "Guds Ord" i virkeligheden er selve skaberværket).
  2. Dårlig karma (f. eks. har menneskeheden udnyttet og pint dyr på talløse måder op igennem sin historie, dette i større og større grad, så vi i dag kæmper med en stor bølge af dårlig karma optjent igennem fortiden).

Hvis vi skal ændre planet Jord til at være et vaskeægte paradis, så skal vi altså rette op på begge ovenstående faktorer.

Dårlig oplæring

Dårlig oplæring kan vi rette op på, ved at Paradiskirkens medlemmer udarbejder og udgiver en bog der løbende bliver revideret og tilpasset de nyeste opdagelser udi filosofi, politik, religion og videnskab.  Når så bogen engang er skrevet, så kan vi gratis uddele den til enhver der vil have en kopi.  Dermed kan vi få gjort noget ved den dårlige oplæring som især de semitiske kilder er skyld i.

Dårlig karma

Dårlig karma kan højst aftjenes på to måder:

  1. Ved at sidde derhjemme og lide.
  2. Ved at gå ud i verden og gøre den lykkelig.

Om den anden måde virkeligt er en måde hvorpå man kan afsone karma, er jeg ikke helt klar over, men jeg tror at man faktisk kan aftjene/afsone sin dårlige karma ved at gå ud og gøre en masse godt for verden og kosmos.  Spørgsmålet er svært at svare på, men jeg vil mene, at ligesom man kan gøre en undskyldende god gerning, så kan man også angre og sone ved at gå ud og helbrede verden.

Men da hovedparten af menneskeheden desværre ikke anerkender karma (alt imens de lever halvt ulykkelige liv uden at have en egentlig forklaring på hvordan det kan være), så er det usandsynligt at hovedparten af menneskeheden vil gå ud og afsone sin personlige karma.  Derfor bliver vi, altså menneskeheden og Jord, nødt til at ride stormen af og blot satse på at i fremtiden skabe mindre dårlig karma end vi nu skaber.  Og det er en væsentlig del af hvorfor Paradisets lære er som den er: for at reducere og bortmane de mange ulykkelige følger (såsom en forhærdet menneskehed) der er af at vi stadigvæk optjener mere negativ karma end vi afsoner.