Indledning
Troen på læren om genfødsel ("reinkarnation") er ikke så udbredt her i vesten. Det kan vi formentligt primært takke en afdød jøde og hans loyale lakajer for. Havde de ikke forurenet det filosofiske og religiøse landskab med deres uigennemtænkte jødiske påstande om at man efter døden havner enten i Himmeriget eller Helvedet, så ville de vise inderes store visdom formentligt gradvist have sneget sig over den halve jordklode indtil vi andre en dag også ville have været vidende nok til at tro på reinkarnation. Formålet med denne artikel er dog ikke at gå i kødet på Jesus & Co., men at redegøre for hvorfor det er fornuftigt at tro på læren om genfødsel.
Nulstilling
Førend jeg fortsætter bedes du trykke på den store røde "reset" knap bag på dit hoved. Den knap får dig til at glemme alt hvad du hidtil har lært og beredvilligt, med barnlig uskyld, at opsuge al ny lærdom som var det den absolutte sandhed. Er du så uheldig, at du ikke er udstyret med en stor, rød knap til at nulstille dig selv, så må du bruge noget tid på at forstå, at du har lært en masse nonsens som følge af at Jesus og Darwin blev født. Havde d'herrer været så venlige at holde deres afgrundsdybe vanvid for sig selv, så ville du heller ikke være fyldt med vås og ævl som jeg så nu skal bruge tid på at få dig til at glemme igen.
De semitiske værker
De semitiske værker (bibelen, etc.) lærer os, at vi efter døden genopstår i perfekt form i Himmeriget eller at vi genopstår i højst uperfekt form i Helvedet. Dermed lærer de semitiske værker os faktisk at vi genfødes. Blot er forestillingen, at vi ikke genfødes på Jord men derimod i et eller andet mytisk åndeplan, hvor sjælene eksisterer i al evighed uden at have en fysisk krop. Magen til vås og nonsens skal man lede længe efter! Fordi i det semitiske synspunkt bygger på den grundantagelse, at Gud er uperfekt, ond og utilregnelig. Lad mig forklare det på den her måde:
- Hvilken synd berettiger til en evighed i Helvedet?
Kun den værst tænkelige synd. Og hvad er den? At slå Gud ihjel, selvfølgeligt. Nu flasker det sig så heldigt, at Gud er udødelig, usårlig, unedbrydelig, uendelig og evig. Så Gud kan ikke dræbes? Netop! Deri ligger et subtilt budskab til os mennesker:
- Eftersom den værst tænkelige synd er umulig, så er den værst tænkelig straf (en evighed i Helvedet) det også!
Så der er altså aldrig nogensinde nogen som helst, som bliver idømt en evighed i Helvedet. End ikke Adolf Hitler, Joseph Stalin, Jesus Kristus, Peter/Kefas. Alle går de fri fra en evighed i Helvedet fordi de ikke har begået den værst tænkelige synd - at slå Gud ihjel.
En tredje måde at forklare hvad jeg mener på, er, at forklare følgende:
- Gud er perfekt.
- Deraf følger, at Gud er perfekt retfærdig.
- Deraf følger, at alle sjæles karma over evigheden er perfekt retfærdig.
Og vil du mene, at det er perfekt retfærdigt at den pædofile bibelgnasker får en evighed i Himmeriget medens den ærlige morder får en evighed i Helvedet? Måske du oprigtigt mener, at dette er retfærdigt. Men jeg kan nemt se, at det ville være uendeligt uretfærdigt.
Reinkarnation
Det korteste, mest koncise argument for at reinkarnation gælder, lyder som følger:
- Da Gud er perfekt, så er evigheden det også!
Dermed siger jeg, at eftersom Gud er perfekt, så vil vi alle sammen få hvad vi giver og give hvad vi får - på en sådan måde, at hele universet bliver uendeligt retfærdigt over tid.
Så hvad jeg siger, er, at hvis man
ikke tror på reinkarnation, så tror man implicit at Gud er uretfærdig. Kig du på den blindes liv, den sindsyges liv, den fødselsdefektramtes liv, den handikappedes liv, den ukloges liv og så videre og fortæl mig så, om deres liv er retfærdige? Det kan jo aldrig være retfærdigt, at blive født blind, hvis man nøjes med at kigge på et enkelt liv ad gangen: så vil den der fødes blindt være offer for en krank skæbne som ingen retfærdighed udviser. Kigger man derimod på den blindfødtes liv over evigheden - og erkender, at han eller hun har været født en milliard gange før og vil blive født en milliard gange igen - så opdager man gradvist, at den blindfødte ikke er et offer men en sjæl der lærer noget helt specielt: hvordan det er, at være født blind.
Model
Min model af livet er, at vi hver især fødes et utal af gange, på fuldkommen frivilligt basis, hvor vi så på et utal af måder lærer alle mulige og umulige ting og sager således at vi en dag ender op med at være perfekte engle i Himmeriget. Det er sådan
jeg ser tingene. Det kan du jo falde op og falde ned på, eftersom jeg jo ikke er alvidende og derfor ikke kan garantere, at jeg har ret i alt hvad jeg siger.
Min model er endvidere, at vi alle sammen blev skabt på et eller andet tidspunkt for utallige æoner siden: altså vores individuelle, fuldkommen unikke sjæl blev skabt på et eller andet tidspunkt for mange æoner siden. Siden da har vi prøvet at være X'er på planet Y, myrer på Jord, vandmænd i havet på Jord, og alle mulige andre former for liv. På et eller andet tidspunkt igennem vores æonlange genfødselskarriere har vi dummet os så tilstrækkeligt, at vi er blevet gjort til mennesker på Jord.
Normalt, tror jeg, hopper vi fra verden til verden, hvorigennem vi lærer alt om alskens tænkelige ting og sager. Den der i det ene liv fødes på planet X er den der i næste liv måske fødes på planet Y. Og handler man imod Alts tarv, ved f. eks. at forurene, udbytte, misbruge, krænke, skænde, narre, bedrage, etc., så kan man opspare så meget negativ karma (skæbne, fremtidig historie), at man ender op med at blive født i en helvedesverden som f. eks. Jord. Formår man derimod at holde sig på dydens smalle sti (hvilket vist ingen af os mennesker formår), så ender man måske op med at blive født ind i en paradisisk verden et eller andet sted i kosmos.
Gud og reinkarnation
Hvordan kan man se, at vi alle sammen reinkarnerer i det uendelige?
- Gud er perfekt => Gud er perfekt retfærdig => Gud giver os hver især en uendeligt retfærdig skæbne over evigheden.
- Gud er perfekt => Gud er perfekt gavmild => Gud giver os hver især et hav af liv hvori vi oplever næsten alt hvad tænkes kan.
- Gud er perfekt => Gud er perfekt givende => Gud giver os livet igen og igen og igen og igen og igen og så videre.
- Gud er perfekt => Gud er perfekt skabende => Gud skaber kun perfekte ting, også selvom vores øjne/sind ofte leder os til at tro at det modsatte gælder.
- Gud er perfekt => Gud er perfekt alsidig => Gud giver os alle en helt og aldeles unik historie igennem evigheden således at vi udvikler os til helt unikke sjæle.
- Og så videre.
Jeg har nok ikke overbevist dig endnu, thi det er ganske svært at gøre med åndeligt blinde mennesker, men måske du gradvist kan begynde og forstå dette:
- Du er blevet ført bag lyset af de semitiske værker (og det samme er hele den kultur vi stammer fra!).
- Du bør genoverveje din holdning til reinkarnation; jo mere du forstår reinkarnation, jo mere forstår du Guds skaberværk (universet).
- Idéen om at man genfødes i Himmeriget sammen med sine "kære" (sin familie) er dybt så naiv og afstumpet, at det vist kun er jøderne der kunne komme på den.
- Vi er alle evigt rejsende sjæle der i ny og næ mødes med dybt besynderlige sjæle som så bliver vores familier, venner, bekendte, kollegaer og de fremmede omkring os.