Navigation¶

Søg Paradiskirken.dk
»

• Kontakt
  

• Overblik
• Gud
• Satan
• Paradiset
• Kirken
• Himmeriget
• Helvedet
• Mennesket
• Samfundet
• Skaberværket
• Værdier
• Beviser
• Kritik
• Jesus
• Bibelen
• Bibliotek
• Diverse
  

• Alle 142 sider
• Tilfældig side
  

• Opret en ny side
• Administration
  

Religionskritik for begyndere

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indledning Baggrund Ærlighed, kærlighed og frihed Metode Efterskrift Notater

Indledning¶

Paradiset er en meget pragmatisk og dynamisk religion der konstant tilpasser sig de nyeste landvindinger udi filosofi, politik og religion.  Heri står Paradiset i enormt stor kontrast til nutidens dinosaurer af tunge, stive og påståelige religioner som intet fatter, intet vil fatte og intet kan fatte.

Grundlæggende for Paradiset er, at det er fuldt ud tilladt kritisere Paradiset – og at man endda tilskyndes til at gøre det.  Fordi Paradiset vokser evigt, næret af de filosofiske, politiske, religiøse og videnskabelige opdagelser som gøres undervejs.  Til enhver tid er det Paradisets opgave at indarbejde de nyeste evigt gyldige opdagelser.

Man kan også sige, at Paradiset er udsprunget af religionskritik: jeg har selv beskæftiget mig indgående med næsten alle de større religioner her på Jord, og jeg har fundet, at de næsten alle er debile fra ende til anden.  Er det ikke den ene vanvittige påstand den pågældende religion markedsfører sig selv med, så er det den anden.  Som følge deraf er et af mine helt store mål for Paradiset, at det aldrig nogensinde udvikler sig til en idiotisk farce af dybt debile og totalt tåbelige traditioner som efterleves og værnes om blot fordi ingen kan huske hvem der fandt på dem.

Folk tænker ikke så meget.  Og da slet ikke over hvordan traditioner fødes.  Langt de fleste traditioner fødes på en af tre måder:

1. En eller anden laver en vittighed med en tilrejsende turist (”Det er i den grotte han blev født!”).
2. En eller anden løgner benytter chancen til at lyve lidt (”Det er på det bjerg at Gud bor!”).
3. En eller anden psykisk syg flipper ud i sin psykose (”Gud gav mig disse bud på en stentavle.”).
   

Og længere er den ikke.  Det er omtrent sådan at traditioner normalt fødes.  Og det bør man tage med i betragtning inden man begynder at rejse til ”Det Hellige Land” for at se hvor ”Han spiste sit nadvermåltid”: det er svindel og humbug og løgnagtighed og plattenslageri hele møget.

Inden jeg går videre må jeg lige sige, at jeg ikke har modtaget eller studeret emnet religionskritik.  Så for mig går religionskritik ikke ud på at påvise at den og den ged ikke stod på det og det sted den og den dato.  Jeg ser i stedet religionskritik som omhandlende det at koble sin hjerne til (det er derfor vi hver især har en) og så holde religionernes talrige, endeløse og skamløse løgne, plattenslageri og spind op imod hvad vi ved.

Baggrund¶

Som grundlægger af en trosretning (Paradiset), så har jeg naturligvis en vis flair for at kigge med nye øjne på de bestående religioner: ellers ville jeg aldrig have taget det enorme spring det er, at selv grundlægge sin egen religion.  Jeg har tidligere skrevet artikler om hvad jeg følte var galt med de forskellige religioner, men har længe ladet være med at offentliggøre dem alene fordi jeg ved hvilken flok hysteriske halvaber menneskeheden er: milliarder af mennesker føler det som en personlig fornærmelse hvis man påviser at de har en negativ IQ¹.  I stedet for at se på det med taknemmelighed over at endeligt have fundet sin plads i skaberværket – efter så mange årtiers søgen.  Og langt de fleste tilhængere af verdensreligionerne har vitterligt ikke en særligt imponerende IQ (dette gælder også ateisterne).  Derudover er der 1,2 milliard mennesker som tror at det er hip og fjong og sejt at reagere totalt hysterisk hver eneste gang en eller anden lille spurv pipper om at der er noget galt med deres dybt debile og nærmest pinlige verdenssyn.

Ærlighed, kærlighed og frihed¶

De tre øverste dyder i Paradiset er ærlighed, kærlighed og frihed.  Det betyder i praksis at man ærligt tilgår alt med kærlighed medens man giver alle deres egen frihed til at være ærlige og kærlige i alle sager.

Sagt med andre ord: Paradiset lærer os, at det er godt at kritisere religioner.  For der findes ingen anden måde at komme af med den næsten ubegrænsede mængde idioti og tåbeligheder som Satan har fået overlæsset os med i løbet af de sidste 10.000 år (siden skriftsprogenes opfindelse). Faktum er, at Satan hele tiden leder efter tåber som vil være Satans følgesvende: tåber som vil fremme, udbrede og måske endog forsvare alle de totale tåbeligheder som kun Satan finder glæde i at opfinde og udbrede.  Faktum er, at menneskeheden vrimler med tåber som for egen vindings skyld, for morskabens skyld eller pga. sindslidelser er villige til at være Satans tjenere i at indstifte og bevare idiotiske traditioner.

Metode¶

Hvad er så metoden for paradisisk religionskritik?  Den er forholdsvist enkel:

for X er hver religion:
    for Y er hver påstand, bevis, tradition, vane, læresætning, etc.:
        hold X:Y op imod hvad vores fornuft, viden og opdagelser siger os.
        hvis X:Y er ugyldig, læg den da fra os og brug den aldrig mere.
        hvis X:Y er gyldig, så tag den med i al evighed.

På den måde bygger man Paradiset: ved at forkaste alt det ragelse som vores forgængere har prakket os på og ved at medtage den sjældne visdom man i ny og næ kan støde på midt i religionernes tåbeligheder.

Efterskrift¶

Du opfordres hermed til at kritisere Paradiset (og også gerne mit skriv).

Du opfordres til at gøre dette så offentligt og åbent og vedvarende som overhovedet muligt: lav gerne en hjemmeside der hedder http://www.we-hate-the-promise-of-paradise.com eller lignende.  Skriv gerne avisartikler og breve og bøger der forsøger at gendrive alt hvad vi tror på og som klart, sagligt og nøgternt påviser fejl i vores lære, vores fornuft og vores saglighed.  Fordi Paradiset vokser af al den kritik det får!  Og dermed adskiller Paradiset sig fra næsten alle andre filosofiske, politiske, religiøse og videnskabelige systemer på denne klode.

Det eneste vi beder om, er at du sender os en kopi af hvad du skriver: for ellers kan vi ikke lære af det.

Det eneste vi ikke har brug for, om end vi ikke frabeder os det, er at ateister går i rette med vores sikre viden, at Gud er.  Som beskrevet talrige andre steder, så er det ateisterne der er noget galt med – de er åndeligt blinde (farveblinde): de kan ikke (ind)se Gud og det er indtil videre alene deres eget problem.  At Gud er, kan ses af at skaberværket er: ingen ville påstå at en mobiltelefon var opstået tilfældigt af sig selv, og en encellet organisme er en milliard gange mere kompleks end en mobil.

Notater¶

1	Ikke Mensas tossede IQ tests, men en egentlig måling af hvad den enkelte kan og ved.