Indledning
Vi lever i yderst en yderst formørket og ignorant tid. Ikke for det, sådan har det været igennem hele den menneskelige historie. Det ser ud til, at mennesket 100 procent pålideligt erstatter den ene type idioti med en anden, så snart muligheden dukker op. F. eks. har man i mange år, næsten hele den kristne periode, troet på at straffe "syndere" (afvigere) på alskens forfærdelige måder. Så opfandt nogle kvikke hoveder "videnskaben"
1, hvilket førte til, at man bandlyste alle mulige interessante og virkelige fænomener (Gud, Satan, Himmeriget, Helvedet, engle, djævle, magi, telepati, astralrejse, etc.), hvormed man effektivt havde erstattet en form for idioti (kristendommen) med en anden form for idioti (videnskaben).
En af de ting der er gået tabt, eller rettere er blevet bandlyst af Darwins Kirke
2, er læren om Satan. De fleste nulevende vesterlændinge, udover en håndfuld totalt afsporede afgudsdyrkere (de kristne), tror og mener at Satan er en eventyrhistorie man har opfundet for at skræmme små børn og få sarte sjæle til at opføre sig ordentligt.
Baggrund
Sådan er det slet ikke. Faktisk er det lige omvendt: Satan er den kraft i kosmos der danner, skaber og afsætter alle onde impulser alle steder i kosmos Der findes intet ondt i kosmos, uden at det ultimativt stammer fra Satan. Det kan sagtens have vandret igennem både meget tid og mange led inden det kommer til udtryk som en fysisk manifestation i universet, men det stammer altid ultimativt fra Satan.
Satan er altså meget, meget mere end den vanhellige bobles påstand om, at Satan er en falden ærkeengel som i ny og næ vandrer på Jord. Satan er formentligt hvad man kan kalde Guds alter ego: en slags principper som Gud følger for at tillade, tilbyde og tilsætte ondskab til skaberværket, en ondskab som igen er en ufravigelig forudsætning for det som vi kalder den
personlige vilje og
individualismen. Uden ondskab ville vi alle være
tvunget til at altid handle uendeligt godt, hvormed vi ingen frihed ville have og Gud ville være kosmos' største diktator (fordi Gud så effektivt
tvang os til at være gode). Det kan uendeligt perfekte Gud selvfølgeligt ikke stå inde for, så vi har muligheden af at handle ondt - alt imens Gud kærligt håber på og venter på, at vi lærer nok om op (Gud) og ned (Satan) til at vi forstår, at det altid ufravigeligt er en bet for os selv, at vælge at vælge imod Guds natur (uendelig kærlighed).
Satan angriber kontinuerligt os alle sammen (de mest syndige mest og de mindst syndige mindst), således at vi får impulser, idéer, følelser, drømme, håb og så videre der får os til at handle imod Gud. Og hvordan handler man imod Gud? Ved at handle imod Guds uendelige sæt gode egenskaber. Gud er alt godt og Satan er alt ondt. Så enkelt er det!
Guds altmuligmand¶
Satan er simpelthen det næst mest mægtige væsen i kosmos. Så vidt jeg kan vurdere, så er forskellene på dette område mellem Gud og Satan som følger:
| Gud | Satan |
| Almægtig | Meget mægtig (men især indirekte: ved at få andre til at handle på sine vegne!) |
| Alvidende | Meget vidende (ved f. eks. alt hvad vi dødelige sanser og tænker) |
| Allestedsværende (er alt) | Allestedsnærværende (er ikke alt) |
| Evig | Meget langlivet (i hvert tilfælde hele universets levetid) |
| ... | ... |
Så Satan er ikke en mandsperson, som Gud heller ikke er det, der vandrer rundt i Himmeriget og
lejlighedsvis titter ned til de dødelige på Jord. Satan er kontinuerligt med os
alle sammen - uanset om vi synder eller ej. Satan lurer
altid på en chance for at få afsat lidt ondskab til os dødelige, vha. telepatiske tilbud, som Satan så bagefter kan notere sig et point for, såfremt det lykkes af afsætte den onde impuls. Satan kigger f. eks. nøje på alle de ting vi sanser, herunder især ser, og holder et vågent øje med om der er en mulighed for at friste os på en eller anden måde. Når Satan er særdeles strid, så iscenesætter Satan direkte virkeligheden således, at man f. eks. får lysten til at gå en tur, blot for at ende op ved bageren, hvor man så køber en stor, fed kage, i stedet for at give sine penge til de fattige. Så har Satan scoret et point og man selv har fået lidt mere besvær på nakken i sit liv (ikke meget, men en ganske, ganske lille smule).
Satan kendes især som disse ting:
- Modstanderen (de dødeliges modstander).
- Kaos.
- Nedgang.
- Død(en).
- Forvirring.
- Afsporethed (i forhold til det absolutte ideal som Gud er).
I det store og hele er Satan en meget fredelig fyr som dybt og inderligt tjener Gud af hele sit væsen. Desværre sker der engang imellem, rent statistisk, det, at Satan flytter ind i en eller anden og forvandler vedkommende til en af disse ting:
- Pædofil.
- Voldtægtsmand.
- Seriemorder.
- Kapitalist.
- Materialist.
- Ateist.
- Milliardær (tænk på hvilken uhyrlig grådighed der ligger til grund for at en person bliver milliardær...).
- Amerikansk republikaner (som føler at det er uhyrligt, at samfundet forsøger at tage vare på de svage).
- Stalinist.
- Nazist.
- Satanist.
- Og så videre.
Satan har altså en langt, langt større rolle end hvad den vanhellige boble foreskriver:
- Satan er kontinuerligt både passiv (sansende) og meget ofte aktiv (indsættende onde telepatiske impulser) i alle levende væsener overalt i kosmos!
Boblen
For at virkeligt forstå Satan, så bliver du nødt til at gøre dig selv den tjeneste, at du
afkoder dig selv alt det vås og ævl som der står i den vanhellige boble. Det eneste den vanhellige boble har ret i, mht. Satan, er, så vidt jeg kan vurdere (og huske), at Satan har foretræde foran Gud - hvilket på nudansk betyder:
- Satan har en direkte linje til Gud og kan til enhver tid konsultere sig med og give råd til Gud.
Dommeren Satan
At dømme er ufravigeligt en ond handling, hvilket kan ses nemt af, at ingen af os holder af at blive dømt. Fodboldspillere hader deres dommere og vi andre tænker vores, hvis vi er så uheldige at sidde overfor en menneskelig dommer i en eller anden sammenhæng: "
Hvad giver vedkommende retten til at dømme mig?"
Satan
elsker at få andre til at dømme på Guds vegne. Fordi det er i sig selv en alvorlig synd som i et hundrede procent af alle tilfælde medfører uretfærdighed; en dødelig
kan ikke dømme så fint, præcist og retfærdigt som Gud, hvorfor alle dødelige af egen kraft
burde afholde sig fra at dømme nogen eller noget som helst.
Satan
elsker at få prakket folk alt for strenge domme på. F. eks. har mange af os en meget stærk følelse af: "
HAN SKAL BARE DØ!!!", hvis en eller anden stupid ungersvend voldtager en kvinde fordi det hele blev lidt for hedt da de lå og kisse-missede (det er vist især et amerikansk fænomen, tror jeg). Faktum er, at det at straffe en voldtægt med døden er alt, alt for hårdt. Ikke at jeg overhovedet aner hvad den rette straf er (5 års genoptræning i en behagelig, dejlig og ufrivillig lejr?), men blot at jeg da forholdsvist klart ser, at man ikke kan straffe voldtægt med døden (med mindre man er meget afstumpet).
I nogle kulturer, såsom den muslimske, er Satan fast inventar i mange af de unge mænd: sker der et eller andet de analfabetiske muslimske hjerner ikke kan forstå, så får Satan så godt som altid afsat idéen om
hævn til dem. At hævne sig X enheder på Y, er, at hærge sin egen fremtid X enheder. Pga. karma: alt hvad en dødelig gør, kommer tilbage til den dødelige (i dette eller et fremtidigt liv). Så de der hævner sig, hævner sig i virkeligheden på sig selv. Og hvad andet kan man forvente af en analfabet der ikke har anden vejledning end Den Eneste Ene Sande og Ægte Visdomsbog Som De Helt Garanteret Bruger i Himmeriget
3.
Skaberen Satan
Jeg arbejder langvarigt med en tese der går som følger:
- Satan er formentligt ansvarlig for at designe og måske endda også for at indføre visse livsformer.
Når jeg kigger på en kat (som jeg ellers synes er rigtigt søde), så ser jeg et satanisk væsen:
- Djævelske øjne.
- Skarpe klør.
- Overdrevent blød pels (alt hvad der er overdrevent er af Satan).
- Sadistiske tendenser overfor mus.
- Diktatoriske tendenser overfor mennesker (de fleste katte ser vist mennesker som biologiske fodermaskiner, hvor hunde har det med at se os som venner).
- En hale der mest af alt bruges til at indikere at herskabet er i ustabilt/dårligt humør (tænk på hundes haler: de bruges til at indikere at man er velkommen og elsket).
- Og så videre (kan ikke lige huske andre ting, men der er helt sikkert andre ting).
Som jeg ser det, så kan man opstille en tabel over hvilke livsformer der er skabt af Guds fløj (den gode fløj) og hvilke der er skabt af Satans fløj (den onde fløj):
| Guds fløj | Satans fløj |
| Menneskehunnen (næsten alle arters hunner) | Menneskehannen (næsten alle arters hanner) |
| Hunden | Katten |
| Bien | Hvepsen |
| Fåret | Geden |
| Arbejdermyren | Soldatermyren |
| Døvnælder | Brændenælden |
| Hanmyggen | Hunmyggen |
| Vandmanden | Brandmanden |
| Spoleormen | Slangen |
| ... | ... |
Det er dog blot en "working thesis" jeg arbejder ud fra. Jeg bruger ikke så meget tid på den igen, men den virker meget plausibel for mig. Fordi jeg har i årevis forsøgt at besvare det enkle lille spørgsmål:
- Hvorfor blev myggen skabt?
Fordi det undrer mig vitterligt
enormt, at myggen findes: dens eneste højere formål ser ud til at være, at bringe folk og fæ ubehag. Fjernede man myggen fra økosystemet, så ville man måske miste 117 svaler og det er vist også omtrent det hele. Javist, der er steder i Afrika hvor myggen er helt uundværlig for økosystemet, men alligevel kunne man jo godt have skabt myggen som vegetar og dermed have været en masse problemer for menneskeheden og diverse dyrearter kvit.
Set ud fra det perspektiv, at Guds og Satans fløje bekæmper, ikke bekriger, hinanden på alle tænkelige måder, så er det muligt, at Satan valgte at få skabt, eller selv skabe, hunmyggen som reaktion på et eller andet Guds fløj gjorde. Forestil dig, at de to fløje evigt og altid kæmper, på et oprigtigt venskabeligt plan, om at få skabt mest afveksling og alsidighed i kosmos: så hver gang den ene fløj gør et eller andet, så svarer den anden igen. F. eks. kan man forestille sig, at Satan i sin tid (for en del millioner år siden) fik indført sabelkatten til at ligesom holde Guds vegetariske dyr i skak, og så meget senere indførte Guds fløj hunden som jo næsten altid er så god som dagen er lang. Det hele kører asynkront (tidsmæssigt uafhængigt af hinanden), så der er ikke tale om en slags kold krig hvor de to fløje trækker frem og tilbage imod hinanden i et idiotisk destruktivt og afsindigt dyrt (for alle, på alle måder) spil skak. Derimod er der tale om, at de to fløje, som jo består af trillioner af individer hver, handler uafhængigt af hinanden og derfor er enormt svære at gennemskue for en lille naiv halvabe på Jord.
Satans natur
Satans natur er 100 procent god, så vidt jeg kan vurdere. Satans opgave er alene, at
tilbyde os dødelige det onde - ikke at påtvinge os det (undtaget i tilfælde af stærk, eksalerende, ukontrollabel synd, men den kan man altid
vælge at gøre op med, hvorefter den aftager igen). Derudover ser Satan også altid ud til at tjene Gud i alt hvad Satan finder på af bizarre og nogle gange perverst morsomme ting.
Satan er slet ikke den onde, lede, nederdrægtige, sadistiske størrelse som vi tillægger Satan at være. Det er blot dem der er besudlet af den vanhellige bobles idéer, der tror det. I virkeligheden tror jeg, at Satan er en fin og flink entitet der bor i Himmeriget, hvor Satan er meget afholdt og yndet. Fordi Satan har en ufravigeligt herlig opgave:
- Satan giver os dødelige frihed!
Satan giver os frihed til at
vælge det dårlige, det onde og det sørgelige. Desværre er de fleste mennesker så uvidende om, at Satan opererer telepatisk, at de
tror at deres følelser og idéer og så videre er deres egne, hvorfor en stor del tager dem for pålydende uden at først vægte og kende dem.
Uden Satan ville vi alle sammen være perfekte engle der levede evigt. Billedet er så perfekt, at det lige så godt kunne være et statisk glansbillede. Ikke særligt herligt at skue og ej særligt interessant og lærerigt at opleve. Vi ville alle sammen vade rundt som uendeligt perfekte engle-zombier der aldrig nogensinde kunne tage fejl, begå gale streger eller sige ting vi sidenhen fortryder. Hele delen af modgang ville være taget ud af dette skaberværks tema som vist er:
- At for evigt stige i visdom pga. medgang og modgang.
Efterskrift
Skriv endeligt til mig, hvis du har kommentarer eller spørgsmål: jeg bider ikke, selvom jeg er ramt af et svært tilfælde af misantropi...
Notater