Indledning
Det er noget af et puslespil, at få indblik i de gamle oldtidsnissers kosmologi, med mindre man er villig til at læse sig igennem et hav af mere eller mindre obskure tekster, hvilket jeg ikke er. Jeg finder alle værker i den semitiske tradition dybt kedsommelige og irrelevante, hvorfor jeg kun læser i dem når jeg virkeligt ikke kan finde på andet at lave (hvilket heldigvis er meget sjældent). Men det er jo ingen ny ting, at de gamle semitter troede på engle. Jeg har flere gange forklaret hvad en engel er (en godsindet ekstraplanetær livsform), men jeg har ikke før brugt noget tid på koranens påstand om, at hvert enkelt menneske (væsen?) har tilknyttet et bundt af engle som våger over og hjælper den pågældende. Ifølge min kosmologi, hvor engle er fysiske væsener der lever på fjerne planeter og bruger telepati til at vejlede os mennesker, så er der såmænd intet til hinder for at jøderne eller Muhammad (fred være med ham i hans nuværende og fremtidige liv) faktisk har ret i deres påstande.
Baggrund
Vi kender jo alle sammen det, at man lige pludseligt får en lys idé, der hjælper én videre. Kigger man materialistisk (useende) på denne proces, så vil man blot påstå, at der er tale om, at hjernen kommer op med en idé. Kigger man esoterisk (seende, vidende) på denne proces, så er der tale om, at et eller andet ukendt væsen giver én den lyse idé, altså om, at man aktivt bliver hjulpet videre i sin proces. Jeg selv tilslutter mig, pga. tilstrækkelig viden, til den esoteriske model, hvorfor det for mig er indlysende, at når jeg - og alle andre - får en lys idé, så skyldes det, at vi får dem udefra - fra ukendte entiteter ude i verdensrummet.
Scenarie
Mit scenerie for hvordan det hele foregår, er som følger:
- Ude i verdensrummet findes der massevis af liv (jf. Drakes ligning og Giordano Brunos åbenbaringer).
- Ude i verdensrummet lærer de fleste telepati fra barnsben af (jf. eksistensen af telepati og det faktum, at de andre ganske givet er klogere end os mennesker).
- Ude i verdensrummet bruger man sin fritid på at sidde og drømme sig til andre verdener (jf. astralrejse og de andres væsentligt højere intelligens).
- Ude i verdensrummet findes der altså måske talløse trillioner astralrejsende og telepatiske entiteter.
- Af denne enorme mængde drømmere er nogle altså gode (engle) og nogle er onde (djævle).
For mig virker det meget plausibelt, at når der nu er i trillionvis af astralrejsende væsener derude, så vælger nogle af dem at våge over og hjælpe enkelte væsener de støder på. Måske det hele er organiseret således, at man ligefrem finder frivillige til at overvåge og hjælpe nyfødte væsener her på Jord. Det skal lige bemærkes, at jeg også tror, at frøer har sine skytsengle og så videre: det må ganske givet være muligt for en frø, at få en lys idé, som hjælper ham eller hende ud af en knibe.
Kampen
Angiveligvis foregår der altid en evig kamp om vores sjæle: englene forsøger at få os til at makke ret og være gode medens djævlene forsøger lige det modsatte. Alle mennesker, der er blot lidt opmærksomme på deres egne psyker, kender jo til hvad de kristne kalder "åndelige kampe": man går i et stykke tid, timer eller dage, og roder med tanker der går frem og tilbage; den ene stund vil man gerne synde, den anden vil man ikke. Udfaldet af sådanne "åndelige kampe" er meget svære at forudsige, da det afhænger af den enkeltes viljestyrke og evne til at gennemskue hvad der faktisk foregår. Så vidt jeg ved, så sker der det, at de onde træder til først, nærmest som om der var en aftale mellem de gode og de onde om dette, og tilbyder én synden. Synden kan være alt fra at drikke en liter kakaomælk (når man er fed) over til at ville dyrke sex med sit barn (der findes jo desværre incestiøse pædofile derude!). Først kommer forslaget om det syndige og man gynger i sin grundvold. Ofte er man lige ved at hoppe i fælden, og f. eks. købe en pizza selvom man burde tabe sig, og så kommer der et lille, svagt signal der minder én om, at man faktisk er ved at tabe sig. Så beslutter man, at man
ikke skal have en pizza. Så kommer der et stærkere signal med klar lyst til at spise en pizza. Så tager man sko på, går ud ad døren og når halvvejs ned til pizzariaet, hvorefter man kommer i tanker om, at man ikke skal have en pizza. Det er nu oftest for sent at vende om - de fleste har allerede opgivet og går mismodigt eller måske ligefrem lettet ned og køber sig den der forbandede pizza som man ikke burde købe. Dette er et typisk eksempel på en åndelig kamp i éns indre. Hvad der sker, er, at gode og dårlige kilder påvirker én telepatisk til at handle for eller imod sig selv.
De fleste mennesker er ikke klar over, at det er sådan det foregår, hvorfor de bare render rundt som forvirrede kyllinger og ikke aner, hvorfor deres "hjerne" sender dem forskellige, modstridende budskaber. Men var hjernen den aktive komponent i vores psykologi, så ville den såmænd også operere meget harmonisk og ensformigt.
Spådom
Jeg kommer normalt aldrig med spådomme, fordi jeg tror at de normalt har en negativ, begrænsende virkning på kosmos' frie udfald, men jeg er helt sikker på, at såfremt det lykkes menneskeheden at overleve de næste 500 til 1000 år, så vil menneskeheden sprede sig i rummet og der finde såkaldt intelligente livsformer (selvom selv jordiske myrer, der jo dyrker svampe, og jordiske frøer, der jo graver kanaler, er intelligente) som vil vise sig at kende til telepati og være flittige brugere af det.