De fleste materialistisk indstillede personer forstår desværre ikke, at Gud kontinuerligt skaber alt det vi kalder virkeligheden. Nøglen til at forstå skaberværket er således først og fremmest at forstå, at Gud kontinuerligt skaber alting - og har gjort dette siden universets begyndelse og vil vedblive med at gøre dette indtil universets undergang. Så når man kigger på virkeligheden, så er spørgsmålet ikke "Hvilken fysisk lov gælder her?" men snarere "Hvorfor gjorde Gud det på den måde?". Vi ved om Gud, at Gud er uendeligt god, uendeligt kærlig, uendeligt ærlig, uendeligt alle gode ting. Så når der optræder hvad vi opfatter som onde ting, så må de ufravigeligt være et resultat af en helt igennem god skabervilje. Med andre ord: alt ondt tjener det gode (Gud).
I denne artikel vil jeg kaste mig ud i at påpege nogle af de skægge, finurlige ting der finder sted i skaberværket. Tag f. eks. en 19-årig ung kvinde der bliver stimuleret af at en mand er "mandig" overfor hende. Hun finder det fascinerende og spændende, at en mand forsøger at bestemme over hende. Hun går sandsynligvis med på legen fordi det er hendes fejlagtigt indtryk, at kvinder er svagere end mænd (al virkelighed tegner et klart billede af, at det er os mænd der er svagere end vores kvindelige pendanter). Det har altid undret mig, hvordan det kunne være, at unge kvinder faldt for såkaldt macho mænd: er en macho mand i virkeligheden ikke bare en nar som er for svag til at stå ved sin svaghed? Er en macho mand ikke bare en nar der spiller sej fordi han ikke har den indre styrke der skal til, for at være så svag og sårbar som han egentligt er? Hvorom alting er, så har Gud i sin uendelige visdom og uendelige kærlighed skabt kosmos således at unge kvinder bliver fugtige syd for ækvator når de ser en macho mand. Det kunne mand så hidse sig mægtigt meget op over, men i stedet er det mest reelle at bare sige: det er en del af Guds uendeligt herlige skaberværk. Der er ganske givet en dybere, mere vis og uendeligt klog årsag til, at kvinder føler sig tiltrukkede til sådanne svagelige størrelser som macho mænd er. Formentligt er årsagen blot den, at de pågældende kvinders sjæle dermed får et kvart, et halvt eller et helt livs erfaring i at omgås noget så patetisk og mindreværdskompleksramt som en macho mand. Jeg har mødt en del macho mænd i min levetid - og fælles for dem alle var, at de kompenserede for deres ganske betydelige mindreværdskomplekser igennem at prøve at spille sej og hård.
Men det vigtige her er, at Gud kontinuerligt skaber alting med sin magiske skabervilje. Så når Gud, og Satan, har besluttet, at der skal være unge kvinder der føler sig stærkt tiltrukket til macho mænd, så har det ganske givet et højere, herligere formål end hvad der umiddelbart ses med øjnene. Hele vores eksistens er dybest set et spørgsmål om at oplære os, igennem vores individuelle og fuldkommen unikke erfaringer, til at være engle i Himmeriget. En ung kvinde der forelsker sig i en macho type forelsker sig i en løgner af livsstil: en person der har valgt at lyve om hvem og hvad han er, blot for at prøve, at skjule hvor svag han er. En sådan kvinde får alle mulige problemer på nakken - herunder måske utroskab og hustruvold - blot fordi hun i sine unge år ikke tænkte fænomenet macho mand igennem. Og det er meget, meget typisk vores individuelle og unikke livsoplevelser: vi får alle hulens kvaler og problemer på nakken, ene og alene fordi vi ikke gennemtænker hvad det er vi vil, vi kan, vi må, vi tør og vi gør. Havde Lille Lise, som er mit kælenavn for dumme unge kvinder, gennemtænkt sin situation, så ville hun jo nok hurtigt have indset, at jo mindre macho en mand er, jo klogere er han. Og her i livet handler det ikke om at omgive sig med dumme væsener, men om at filtrere og sortere således at kun de allerbedste forbliver éns venner og bekendte. Så man kan sige, at "Lille Lise" har skudt sig selv i fødderne for at lære at danse. Men alligevel er alting uendeligt herligt fordi de 10-30-50 år som Lille Lise tilbringer sammen med sin macho mand lærer hende sublimt, at macho mænd ikke er værd at samle på.
Det minder mig om, at jeg ville ønske, at flere forstod, at hver enkelt sjæl udvikler sig fuldkommen individuelt og unikt: uanset hvilke påfund forældre og venner finder på, så vil sjælen altid ultimativt forme sig i henhold til en højere, uset vilje som får den til at handle som den handler, hvad enten dette falder i god jord eller ej med omtalte familie og venner. Dette skyldes blandt andet det faktum, at alle levende væsener er 100 procent unikke. Der findes ikke to ens frøer og der findes ikke to ens mennesker. Der findes ikke to ens brændenælder og der findes ikke to ens gedder. Alle har vi en fuldkommen unik oplevelse af livet, hvilket i sig selv tjener til at dokumentere, bevise og manifestere Guds uendelige kreativitet.
Der findes folk der påstår at universet er uendeligt. Dem om det. Der findes folk der påstår, at såfremt universet er uendeligt, så vil der med sikkerhed findes en planet magen til Jord, undtaget at elefanterne er lyserøde. Det er udtryk for den højeste form for dårskab eftersom udfaldsrummet er uendeligt, hvormed der intet behov er for at der sker gentagelser (såsom de lyserøde elefanter) i universet - uanset om det er endeligt (som det vist er) eller om det er uendeligt.
Jeg ville ønske, at alle mennesker havde en konstant følelse af samhørighed med Gud: altså at vi hver især altid var klar over, at vi er en ægte delmængde af kosmos. Thi derigennem ville mangt og meget blive langt, langt bedre end det er i dag.