Indledning
Jeg tænker engang imellem på, at folk har så uendeligt lidt tillid til Gud, at det er et under, at de render rundt og kalder sig selv troende. I denne artikel skal vi se på nogle ret åbenlyse ting omkring Gud, ting som folket vist ikke har opdaget endnu.
Baggrund
Baggrunden for alle mine overvejelser vedrørende Gud er omtrent som følger:
- Gud er (Gud=er, Gud er alt hvad der har været, er, og vil være).
- Gud er perfekt.
- Gud er perfekt alle gode ting.
- Gud er perfekt kærlighed til alt og alle.
- Gud er perfekt almægtighed i et og alt.
- Gud er perfekt altvidende.
- Gud er perfekt allesteds(nær)værende.
- Gud er perfekt skabende (kontinuerligt skabende kosmos hele tiden).
- ...
Postulater
Her følger en række postulater som følger direkte af at Gud er alle ovenstående ting:
Vi er billeder af Gud
Gud har en sjæl, så vi har en sjæl. Guds sjæl er udødelig, usårlig og evig, så ditto er vores sjæl. Gud har en krop (det fysiske univers), så ligeså har vi en krop. Guds krop er midlertidig, så ditto er vores kroppe. Efter hver krop skaber Gud sig selv en ny krop (et nyt univers), ditto med vores kroppe.
Ovenstående betyder ingenlunde, at vi er skabt i fysisk lighed med Gud! Gud er
alt: en kønsløs væren som ingen mage har, da Gud er den enestående, den ene og den perfekte. Men ligesom Gud har vi en krop og en sjæl. Den store forskel mellem Gud og os er, at vi har et sind, hvilket Gud
ikke har: Gud ser perfekt alt til enhver tid, hvorfor Gud ikke er underlagt de dødeliges begrænsninger med et sekventielt sind der sløvt og dorsk behandler den viden som det får. Gud har vidst
alt i al evighed og vil fortsætte med at gøre dette i al evighed.
Gud er perfekt retfærdig
Af det faktum, at Gud er perfekt følger ligesom at Gud er perfekt retfærdig - også selvom vi dødelige kan have svært ved at se det. At Gud er perfekt retfærdig er i sig selv et endegyldigt bevis på følgende ting:
- Karma (karma er egentligt blot udligning af selvforskyldt skæbne).
- Reinkarnation (uden reinkarnation ville de fleste liv være uretfærdige, absolut set).
De fleste kristne render rundt og er forblændede af en afdød psykotisk jøde ved navn Y'shua ben Yosef (Jesus). I virkeligheden har Gud og Jesus ikke mere med hinanden at gøre, end Gud og Jens Vejmand har det. Så alt det nonsens som Jesus fik lukket ud i løbet af sine psykotiske år, er lige til skraldespanden. Så når de kristne siger, at man havner i Himmeriget eller Helvedet i al evighed, så tager de grueligt fejl. Det faktum at Gud er uendeligt perfekt og dermed uendeligt retfærdig betyder, at
alle får præcist hvad de sår: den der giver kærlighed, får kærlighed. Den der giver had, får had. Den der giver, får. Den der tager, mister. Og så videre.
Efterskrift
Hmm. Egentligt ville jeg have skrevet nogle fortørnede ord om hvor lidt tillid folk har til Gud, men det bliver altså ikke i denne omgang. Kort er det dog værd at bemærke, at
hvis folk
virkeligt troede på Gud, så ville de aldrig jamre sig over død og ulykke, men i stedet benytte lejligheden til at holde en lille fest:
Tale ved begravelse af familiens 3-årige der blev kørt over af en lastbil:
Kære gæster,
I dag er vi samlet for at fejre at lille Trine
er blevet udfriet af sit jordiske helvede og
dermed MÅSKE får chancen for at komme op til
Himmeriget og være en engel. Skulle det ikke
lykkes for hende, så bliver hun snart genfødt
i en eller anden verden der passer godt til
hende. Lad os alle sammen feste i den fulde
og sikre tro, at Gud tager vare på os alle
sammen på allerbedste beskub, også selvom vi
ikke selv lige kan se det. Amen.
I mine øjne er det mindste pip af sorg et udtryk for mistillid til Gud. GUD ER UENDELIGT RETFÆRDIG! Så forstå det dog! Der er ingen grund til at jamre over spildt mælk; det kunne have været fløde og i begge tilfælde sker tingene helt indenfor Guds uendeligt stærke skabervilje, hvorfor vi kan være sikre på, at Gud opvejer hver enkelt sjæl det onde som de uforvarende og uretfærdigt bliver udsat for. Lille Trine, fra eksemplet ovenfor, vil ganske givet blive født ind i et endnu lykkeligere liv, hvor hun vil blive opvejet at være blevet kørt ned af en lastbil. Derudover gælder, at barndommen er den lykkeligste tid for langt de fleste: så hvad får Trine, som vi andre ikke får? En genvej til næste barndom. Altså har hun
vundet en hurtig barndom, uden at skulle gennemgå 70 års lidelser her i Helvedet. Så vær dog ikke så bekymret: hav lid tillid til Gud!