Indledning
Jeg sidder her en sen nattetime og tænker på hvilke ting jeg gerne ville videregive til alle andre mennesker, hvis jeg sådan havde en mulighed for at råbe dem op og få dem til at lytte til hvad jeg havde at sige. Som så mange andre troende mener jeg oprigtigt og ærligt, at Gud er det vigtigste i kosmos: Gud
er kosmos. Så uden Gud ingen virkelighed og uden Gud intet liv. Som muslimerne så herligt siger det: intet ord bør nedfældes uden at det omtaler Gud. Fordi Gud er alt og alt er Gud. Og Gud er al opmærksomhed værd.
Troen
Det er så sørgeligt, at det er sådan en modesag i disse århundreder, at ikke tro på Gud: troen på Gud giver en varig, yderst behagelig indre fred som ikke kan beskrives med ord. Troen på Gud giver endvidere en gradvis forståelse af kosmos, herunder hvordan tingene hænger sammen på kryds og tværs (f. eks. gælder at dine valg former universet og universet former dine valg), dette i en sådan grad at man gradvist indser hvor totalt blind og ufattende f. eks. videnskaben er.
Troen erstatter mange med alkohol og stoffer. Og det er dybt sørgeligt da troen vedvarende giver en lykke og et indre behag som ingen mængder alkohol og stoffer kan give én. Folk tænker ikke så meget over det, men oftest giver alkohol og stoffer blot indre og ydre ”stormvejr”: store følelsesmæssige udsving på kort tid som så erstattes af en lige så stor nedtur som den optur man førhen fik (et glimrende eksempel på karma i virkeligheden: den kunstige optur udlignes med en kunstig nedtur, hvormed karmaen er afregnet).
Baggrund
Gud
er. Det vil sige, at Gud er alt hvad der er: fortid, nutid og fremtid. Gud er ydermere det allermest herlige væsen i kosmos: uendeligt blid, uendeligt kærlig, uendeligt forstående, uendeligt retfærdig, uendeligt værdig og uendeligt ærlig. Gud er alle de ting vi andre kun kan drømme om at være – og uendeligt meget mere til. Overfor Gud har vi Guds største tjener: Satan. Satan har frivilligt påtaget sig rollen som universets store, stygge bøhmand. Det gør Satan formentligt fordi Satan også ved, at Gud er uendeligt retfærdig, hvorfor al den uretfærdighed som Satan indfører i systemet automatisk bliver opvejet af Gud hen ad vejen.
Gud er det levende, sansende, alvidende univers hvori vi andre lever vores mikroskopiske liv. Gud ser kontinuerligt os alle sammen – ja, Gud skaber kontinuerligt os alle sammen – hvorfor Gud altid ved præcist hvor retfærdigt eller uretfærdigt den enkelte oplever sin skæbne.
Polerne
Der findes i kosmos to modsatrettede kræfter: Gud og Satan. Gud trækker blidt og sindigt opad i retning af det ideal som vi ofte kalder Himmeriget. Satan trækker hårdt og utålmodigt nedad i retning af det afskyelige sted vi kalder Helvedet. Begge er fysiske tilstande for steder i kosmos: Jord er p.t. i rask færd med at udvikle sig til et sydende inferno af et forurenet og overbefolket helvede. Gud er uendeligt stærk, men trækker altså blidt og sindigt, hvor Satan kun er endelig af formåen, men ofte trækker hårdt og utålmodigt, hvorfor Satan i det små (i små ting såsom en verdens skæbne) godt kan ”vinde” medens hele kosmos uvilkårligt vil vinde som følge af Guds endeløse godhed. F. eks. falder Jord nok snart under for kapitalens hæmningsløse voldtægt af hende, men for hver Jord er der et næsten uendeligt antal andre verdener derude hvor folkene altså er klogere og varmere og mere gode end at de lader penge bestemme.
Gud er alt det gode, det kærlige, det varme, det omsorgsfulde, det tålmodige og det forstående (samt et uendeligt antal andre gode ting). Satan er præcist det modsatte af Gud: hvor Gud er blid, der er Satan hård. Hvor Gud er god, der er Satan ond. Hvor Gud er kærlig, der er Satan hadsk. Hvor Gud er (åndeligt) varm, der er Satan (åndeligt) iskold. Hvor Gud er omsorgsfuld, der er Satan hensynsløs. Hvor Gud er utålmodig, der er Satan utålmodig. Hvor Gud er retfærdig, der er Satan uretfærdig (alle uretfærdigheder kommer sig dybest set af at Satan skaber det onde). Og så videre.
Når du vælger hvordan du lever, gør da dig selv, og alle andre, den tjeneste, at du vælger at leve så lig Gud som overhovedet muligt. Alt andet end at leve som Gud giver dårlig, ubehagelig karma som du selv kommer til at udleve på et eller andet tidspunkt i løbet af fremtiden – hvad enten i dette eller et senere liv.
Når du føler dig fristet til at handle som Satan er (f. eks. med vrede, krænkelser, had, utålmodighed, etc.), så sæt dig da ned i et par minutter indtil du har genvundet fatningen og lad alle de negative (onde) følelser langsomt sive ud af dig – det gør de automatisk, hvis ikke du lader dig gribe og dermed styre af dem.
Entertainment
Gud er den allerstørste ”entertainer” af alle: Gud skaber kontinuerligt skaberværket (kosmos) for at vi dødelige har et sted at udfolde os og hellige os de ting vi nu og engang gerne vil hellige os. Folk tænker ikke altid lige over det, men hver eneste situation, hver eneste scene, hver eneste rolle, hver eneste stimuli, hver eneste tanke, hver eneste følelse og så videre er noget som Gud
skaber for at vi udødelige sjæle kan få en virkelig, realistisk oplevelse af at være i live. Dette i en sådan grad, at det lille ord tilfælde beskriver noget som bare ikke findes: der findes overhovedet ikke tilfælde i et univers der fortløbende bliver skabt af Gud, også selvom du måske endnu ikke er rede til at tro på dette.
Satan er ophavsmanden til det jordiske fænomen der hedder ”entertainment”: meningsløst spild af tid mens man føler sig sådan lidt underholdt på den ene eller den anden måde. Man kan faktisk måle en verdens nærhed til Døden (Satan) igennem at kigge på hvor udbredt entertainment er. I gamle dage, i de uskyldige gamle dage, var det en tossestreg at spille teater. Så blev det, uvist af hvilken årsag, mere og mere udbredt, indtil i dag, hvor snart sagt enhver idiot søger at blive verdensberømt for hans eller hendes evne til at danse foran et publikum.
Efterskrift
Dårlig artikel. Men nu er grunden udpeget og måske jeg en dag får bygget resten af huset.