Indledning
Jeg henviser ofte til Satan og skriver i ny og næ halvlange afhandlinger om Satan, men jeg tror ikke at jeg nogensinde har ulejliget mig med at skrive en egentlig artikel om mit private syn på Satan. Da jeg burde sove, så vil jeg fluks give mig til at gøre dette ;-)
Baggrund
Satan kendes under et utal af navne, nok næsten lige så mange navne som Gud har. Det er der en god grund til: det at talrige kloge, opmærksomme væsener igennem menneskehedens historie har bemærket sig, at et eller andet drillede dem og gjorde nemme ting svære, og især førte sårbare sjæle på afveje ind i den dårlige halvdel af måder at være på. I Kina kaldes Satan for Yin, også selvom kineserne aldrig nåede så langt som til, at anse Satan for et levende åndevæsen med yderst irriterende telepatiske egenskaber. I den gamle nordiske mytologi genfinder vi Satan under navnet Loke: Loke er den der driller, fører på afveje og narrer folk til at handle imod bedre vilje. De fleste forbinder Satan med den kristne mytologi, men som med næsten alt andet, så har de kristne blot lånt idéerne om Satan fra jøderne og zaratrustanerne. Jeg kunne sikkert søge og finde yderligere navne, men det er ikke pointen med at opremse alle disse navne: pointen er, at vise, at Satan (Den Onde) er kendt overalt i verden, i vidt forskellige kulturer og at Satan stort set altid tillægges den rolle det er, at forføre, friste og vildlede os dødelige til at handle imod Guds vilje (altså imod kosmos).
Titlen
Jeg anser Satan for at være en fuld, nutidig ærkeengel helt på højde og linje med Mikael og Gabriel. Så vi har Gud øverst oppe i det universelle hierarki af entiteter og derunder har vi så
alle ærkeenglene, inklusive Satan, hvorefter kommer engle og så videre.
Rollen
Jeg anser Satans rolle i kosmos for værende næsten helt oppe på linje med Guds rolle. Guds rolle er jo, i min kosmologi, at kontinuerligt skabe skaberværket (universet) således at vi dødelige har en faktisk oplevelse af at være i live - også selvom vi dybest set blot er fantasier i Guds psyke. Jeg synes at graden af hvor tit man hører og læser om Satan - sammenholdt med hvor tit man gør det samme om de andre ærkeengle - ligesom taler for sig selv. Man hører kun om Mikael Ærkeengel fra folk der er meget troende (herunder katolikker), medens man hører om Satan fra snart sagt enhver dåre der er rockmusiker eller satanist. Der er flere størrelsesordener til forskel mellem hvor tit man hører Satan nævnt (næsten dagligt) og hvor tit man hører de andre ærkeengle omtalt (måske et par gange om året).
Princippet
Da Gud jo er den eneste animator i kosmos, altså den der skaber alt andet i kosmos, så er Satan dybest set blot en "rolle" som Gud spiller - ligesom vi alle er det. Mit syn på Satan er dog, at Satan fungerer ud fra nogle guddommelige principper som Gud har nedlagt engang i tidernes morgen, førend dette univers blev skabt, og som Satan så slavisk følger. Jeg vil ikke påstå at jeg kender alle disse principper. Jeg kan kun svagt ane nogle af dem og de er som følger:
- Satan må f. eks. eskalere (forstærke) enhver form for syndig opførsel. Dette betyder at den der den ene dag drikker sin første øl måske ti eller tyve år senere er kronisk alkoholiker. Alt sammen fordi Satan har lov til at forstærke trangen til syndig opførsel da det dødelige subjekt skal lære at slet ikke synde overhovedet.
- Satan må f. eks. friste (opstille og dirigere igennem) folk til at handle syndigt selvom de ikke tidligere har handlet syndigt. Når sammenkoblet med eskaleringen, så får man en meget, meget ubehagelig cocktail hvor folk først fristes til at synde en gang, hvorefter deres trang til at synde bliver større og større med tiden.
- Satan må f. eks. straffe (afregne opsparet negativ karma) langt strengere end den opsparede karma foreskriver. Dette for at der skal være et element af uretfærdighed i kosmos. Tag f. eks. fyren der ofte ryger i sengen. Normalt går det godt, men en dag falder han sgu i søvn og huset brænder af, og han slipper lige akkurat ud i live, men med hele kroppen dækket af trediegradsforbrændinger. Fyren er her blevet straffet afsindigt hårdt for en lille synd, at ryge og så endda i sengen, men det tager Gud sig af at opveje sidenhen således at slutresultatet, over evigheden, bliver uendeligt perfekt.
- Satan må f. eks. sætte fælder for folk og fæ. Tag f. eks. frøen der har siddet mageligt ved dammen hele eftermiddagen og så får lyst til at hoppe sig en tur; efter få hundrede meter ramler frøen ind i en stor, styg slange som spiser frøen. Havde frøen tænkt sig om og valgt at blive ved den trygge dam, så var skaden aldrig sket.
- Andre som jeg ikke lige kan se i skrivende stund.
Matematikken
Satan forstås bedst ved at tænke matematisk på det optimale versus det uoptimale. Gud er perfekt, hvorfor Gud er det perfekt optimale. Satan, derimod, er i sin rolle totalt uperfekt: Alt ved den rolle som Satan spiller er uperfekt, uretfærdigt, ondt og så videre. Gud repræsenterer den positive, optimale halvdel af det muliges udfaldsrum, hvor Satan repræsenterer den negative, uoptimale halvdel af det muliges udfaldsrum. Det bedste billede jeg kan give er, at Gud i sit væsen er den øverste halvkugle af det mulige udfaldsrum der udgøres af en kugle, hvor Satan er den nederste halvkugle.
Himmeriget
Det bibelske ævl påstår at Satan engang i tidernes morgen blev vippet ud af Himmeriget og kasted ned til Jord. Det er, som næsten alt der stammer fra bibelen, det rene vås. Satan er en
forudsætning for det fænomen vi kalder
liv: uden Satan intet ondt, uden ondt intet valg, uden valg ingen frihed. Det bibelske synspunkt stammer ganske givet fra at de psykotiske jøder kæmpede med at forklare ondskaben i et kosmos hvor Gud er rent god. Men dertil er der tre ting at sige:
- Gud er ALT. Dermed er Gud både det gode der findes og det onde der findes.
- Gud er rent god. Dermed findes det onde ikke, hvilket faktisk er tilfældet. På det højeste plan, deroppe hvor Gud skuer kosmos fra, er det onde blot en ingrediens i det uendeligt vidunderlige og herlige skaberværk der p.t. udspiller sig. Gud er Alt og Gud er perfekt, deraf lærer vi at det onde er en perfekt del af helheden.
- Gud er identisk med mængden ALT. Når Gud ikke p.t. er aktiv i at skabe et skaberværk, som f. eks. det skaberværk vi nu lever indeni, så er Gud rent god. Men når Gud skaber et skaberværk med fri vilje i, så er Gud en lille bitte bitte smule "tilsmudset" af det onde som findes. Men pga. karma og reinkarnation, så tjener alt ondt altid det gode - hvormed alt ondt er en herlig del af helheden.
At de jødiske tænkere aldrig nåede så langt er ingenlunde forbavsende: trods alt er der tale om psykosiske, skindklædte gedehyrder der forsøgte at lege filosoffer og profeter.
Det er min overbevisning, at Satan stadigvæk har adresse i Himmeriget og at Satan der er lige så elsket og værdsat som alle er det i Himmeriget. Så de af os der er så heldige at havne op i Himmeriget, for en stund, vil da kunne slå et smut forbi Satan og spørge hvorfor det og det skete - og så få en lokeagtig skrøne som svar.
Efterskrift
Endnu en artikel der måske bliver gjort færdig på et tidspunkt. Men det er ligesom hele idéen med en Wiki, som jeg bruger her på hjemmesiden: at man løbende kan tilføje forbedringer og gøre det hele lidt bedre i stort som småt.